Kuupik Kleists 1. maj tale 2011

Det er ikke nogen hemmelighed at ledigheden er øget i de seneste år. Men på det allerseneste er der indikationer på, at tingene er ved at vende. Dette sætter sig først og fremmest igennem ved skabelse af nye arbejdspladser indenfor efterforskningen af råstoffer og olie, og dette viser også at det grønlandske samfund er slået ind på en vej, der er baseret på et nyt økonomisk grundlag, og endelig at flere og flere er ved at tilpasse sig til udviklingen.

Torsdag d. 5. maj 2011
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse:
Arbejdspladser
Gensidige samtaler
Frihed


1. maj 2011, Forsamlingshuset i Nuuk, Kuupik Kleist, Formand for landsstyret, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil gerne ønske jer tillykke med arbejdernes internationale kampdag i dag – og det er for 121. gang, at dagen markeres i dag.

Jeg vil lige starte med at nævne, at vi i de seneste år nu og da hører røster, der prøver på at sætte et spørgsmålstegn ved markeringen af 1. maj, men jeg mener modsat at traditionen med at fejre dagen gennem 121 år netop viser at der stadig er brug for arbejdernes internationale kampdag og at den har meget at byde os alle sammen. Jeg håber at dagen giver anledning til diskussioner om vor fælles fremtid og føre til drøftelser om gode fælles mål.

Vi gennemlever en tid, hvor alt forandres hurtigt, et forhold som talerne før mig også har påpeget.

I vort land er det især – udover klimaforandringerne – de omfattende forandringer i erhvervslivet, der gør sig gældende og som stiller høje krav til os om at tilpasse os de nye tider.

Vi har en økonomi, som er alt for afhængig af kun ét erhverv, som gør os sårbare såvel økonomisk som beskæftigelsesmæssigt, og derfor har vi alle sammen et mål om at gøre op med denne afhængighed så vi får en økonomi, der er baseret på flere erhverv, også fordi vi gerne vil have et styrket arbejdsmarked. Men tilpasning handler ikke alene om at skabe flere erhverv. Det handler også om at sikre at uddannelses- og kompetenceprojekter følger trop så vi kan skabe de arbejdspladser, som der er behov for.

Forandringsprocessen stiller os den opgave, at vi skal forholde os til højt komplicerede problemstillinger. Som nævnt skal vi blandt andet tage stilling til anliggender, der har at gøre med import af udenlandsk arbejdskraft, anliggender der har at gøre med miljøets sårbarhed, anliggender der har at gøre med arbejdsvilkår i de kommende virksomheder. Det er uden undtagelse tale om anliggender, som fordrer at vi tager tingene op til fælles drøftelser. Man kan ikke overlade sådanne vidtrækkende beslutninger til politikerne alene. Derfor har vi brug for organisationer som SIK og andre interesserede forbund, som ønsker at deltage i debatten på et frit grundlag.

Vi mener blandt andet at lønmodtagerorganisationerne skal inddrages i tilsynet af importeret arbejdskraft, også når man tager de gældende vilkår i dag og de vilkår, som vil gøre det mere vanskeligt fremover i betragtning. Det er jo kommunerne, som har til opgave at føre tilsyn med tildeling af arbejdstilladelser af udenlandsk arbejdskraft, men jeg tror at det bliver mere og mere klart at det ikke er tilstrækkeligt og at man ikke længere kan undgå at måtte inddrage lønmodtagerorganisationerne. Derudover er det bydende nødvendigt at de nævnte forbund og politikerne samarbejder om anliggender, der vedrører ligestilling, anliggender der vedrører kvinder og mænds arbejdsvilkår og anliggender, der vedrører øget ligestilling i beslutningsprocesserne.

Arbejdspladser
Det er ikke nogen hemmelighed at ledigheden er øget i de seneste år. Men på det allerseneste er der indikationer på, at tingene er ved at vende. Dette sætter sig først og fremmest igennem ved skabelse af nye arbejdspladser indenfor efterforskningen af råstoffer og olie, og dette viser også at det grønlandske samfund er slået ind på en vej, der er baseret på et nyt økonomisk grundlag, og endelig at flere og flere er ved at tilpasse sig til udviklingen.

Gensidige samtaler
Som formanden for SIK nævnte i sin tale foreligger nu Skatte- og Velfærdskommissionens anbefalinger. Andre kommissioner har også på det seneste barslet med deres egne store betænkninger. I den forbindelse skal det klart og tydeligt siges at det materiale, som forfatterne af disse betænkninger, har fremlagt er forslag og oplæg til diskussion – det er ikke ensbetydende med at der er truffet nogen form for en beslutning om at disse forslag absolut skal følges.

Det næste skridt er at vi nu må sætte os ned sammen og tale os til rette om hvad det er vi kan blive enige om. Og i den forbindelse har jeg en god grund til at sige tak til SIK for et godt samarbejde i det år, der er gået. Vi har af og til taget store spørgsmål op til drøftelse, spørgsmål som kræver omtanke og omhu – og vi er bestemt ikke altid enige – men det som situationen kræver af os er at vi sætter os ned sammen og taler sammen og hele tiden arbejder på at finde fælles fodslag trods vore forskellige standpunkter. Det er vores fælles pligt over for samfundet, en ting som formanden for SIK også var inde på i sin tale.

Frihed
Vi stræber alle sammen efter frihed – vi stræber alle sammen efter den højst mulige grad af frihed. I dagens anledning, på arbejdernes internationale kampdag, er der en god grund til at tage dette emne op.

For hver dag, der går, bliver det mere og mere mærkbart at vi er en del af verdenssamfundet. De voldsomme samfundsomvæltninger i blandt andet Mellemøsten, hvor vi er vidne til modstand mod diktaturstater og hvor præsidenter, diktatorer og sågar konger bliver afsat, viser hvor overvældende frihedstrangen er, hvor folk end befinder sig – og der er ikke alene tale om enkelte lande, vi ser det overalt i verden, at denne frihedstrang og en stræben efter demokrati tager til i styrke – også her i vort land. Vi stræber alle sammen efter frihed, og vi vil den højest mulige grad af frihed og ytringsfrihed – uden tøjler og undertrykkelse. Men frihed er også respekt for vort medmenneskes frihed. Vi skal hver for sig hylde vort næstes frihed som vi hylder vor egen.

Den første maj skal manifestere og markere arbejdernes sammenhold og solidaritet over alt i verden. Jeg tror at det vil være på sin plads til slut at fremhæve denne kendsgerning: At solidariteten og evnen til at anvende internationale erfaringer til gavn for vort land er yderst vigtige elementer i betingelserne for fremvæksten af et nyt samfund – Det nye Grønland – og det er meget vigtigt at man også manifesterer dette på denne første dag i maj.