Politisk-Økonomisk Redegørelse 1997

Det er landsstyrets vurdering, at den positive udvikling i det økonomiske aktivitetsniveau i høj grad har været betinget af den førte balancerede finans- og gældsafviklingspolitik. Kombineret med landsstyrets aktive løn- og omkostningspolitik har denne muliggjort en stabil udvikling i de økonomiske rammebetingelser, herunder ikke mindst en meget lav inflation.

Tirsdag d. 6. maj 1997
Landsstyret
Emnekreds: Erhverv, Infrastruktur, Løn og overenskomster, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
1. Indledning
2. Den økonomiske udvikling
2.1 De samfundsøkonomiske konjunkturer
2.2 Den offentlige økonomi
3. Overordnede målsætninger i landsstyrets økonomiske politik
3.1 Erhvervsfremme
3.1.2 Fiskeri
3.2 Strukturtilpasninger
4. Elementer i velfærdspolitikken
4.1 Arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik
4.2 Social- og sundhedspolitik
4.3 Boliger og renovering
5. Konklusion


1. Indledning
Landsstyrekoalitionen mellem Siumut og Atassut fremlægger her politisk - økonomisk redegørelse, 1997.

Med fremlæggelsen af politisk-økonomisk redegørelse er der anledning til en konkret debat i Landstinget om de væsentlige aktuelle budgetpriori teringer forud for færdiggørelsen af landsstyrets forslag til finanslov for 1998.

Redegørelsen indledes i afsnit 2 med den økonomiske udvikling ved en gennemgang af de samfundsøkonomiske konjunkturer og den offentlige økonomi.

I afsnit 3 behandles de overordnede målsætninger i landsstyrets økonomi ske politik set i sammenhæng med igangsatte tiltag, nye initiativer og presserende investeringsbehov i forbindelse med erhvervsfremme og strukturtilpasninger.

I afsnit 4 gennemgås elementer i velfærdspolitikken, herunder nye initiativer og investeringsbehov på området.

Endelig fremhæves i afsnit 5 de væsentligste nye investeringsforslag.

2. Den økonomiske udvikling
Den økonomiske udvikling har de seneste to år været karakteriseret ved en relativ stor stigning i det skattepligtige indkomstgrundlag. Det skyldes dels en stigning i eksportindtægterne fra fiskerisektoren, dels en øget aktivitet i bygge- og anlægssektoren, der blandt andet har været under støttet af den offentlige investeringspolitik.

Det er landsstyrets vurdering, at der er tale om en generel vækst i samfundsøkonomien, hvilket blandt andet understreges af en pæn geografisk spredning i indkomstudviklingen. Som medvirkende faktorer til den økonomiske aktivitetsstigning kan peges på den stadigt stigende efterforskningsaktivitet på råstofområdet samt udviklingen indenfor turismen.

Underskuddet på handelsbalancen er reduceret betydeligt fra 1994 til 1995. Udviklingen synes i følge foreløbige opgørelser at være fortsat med en yderligere reduktion af underskuddet i 1996. Sammenholdt med en meget moderate pris- og lønudvikling og en sund balance i den offentlige økonomi, er der således sket en væsentlig forbedring af de økonomiske betingelser.

Væksten i indkomstgrundlaget har imidlertid endnu ikke givet sig udslag i en væsentlig reduktion af den registrerede ledighed. En yderligere nedbringelse af arbejdsløsheden udgør en af de mest presserende velfærds- og indkomstpolitiske problemstillinger.

Samtidig hermed er indkomsterne fortsat i alt for høj grad afhængig af den meget konjunkturfølsomme indtjening i fiskerisektoren. Perspektiver ne for den konjunkturbetingede udvikling i fiskerieksporten i de nærmeste år må da også tegnes med en behersket optimisme.

2.1 De samfundsøkonomiske konjunkturer



2.1.1 Indkomstudviklingen
Efter en periode med negativ eller ingen vækst vendte den negative udvikling i 1994. Dette ses blandt andet i opgørelsen af den samlede skattepligtige indkomst, der i 1995 steg med godt 300 mio. kr. i forhold til 1994, svarende til en stigning på 6%. Fra 1993 til 1994 var stigningen i den samlede skattepligtige indkomst på 100 mio. kr., svarende en stigning på 2% i løbende priser.

Figur 1 viser udviklingen i den samlede disponible indkomster fra 1992 til 1995. Den disponible indkomst er det beløb, husholdningerne har til rådighed til forbrug og opsparing. Beløbet opgøres ved at fratrække de direkte skatter fra den samlede indkomst, der består af den samlede skattepligtige indkomst samt ikke-skattepligtige sociale ydelser.

Figur 1
Som det ses af figur 1 er husholdningernes forbrugsmuligheder blevet betydeligt forbedrede i 1995. Den disponible inkomst er således steget med 7,5% fra 1994 til 1995. Når der tages højde for prisudviklingen, har der i faste priser været en stigning i de personlige indkomster på 5,9%.

Udviklingen i den samlede skattepligtige indkomst fordelt på kommuner ne fra 1993 til 1995 viser, at der har været indtægtsfremgang i alle kommuner. Dette er vist i figur 2.



Figur 2


2.1.2 Handelsbalancen


Figur 3

Siden 1992 er der sket en betydelig forbedring af handelsbalancen. Importen overstiger stadig eksporten, men fra 1994 til 1995 er der sket en forbedring på 176 mio. kr. Underskuddet på handelsbalancen var således i 1995 på 322 mio. kr. mod 498 mio. kr. i 1994.

Opgørelserne efter 3. kvartal 1996 giver forventninger om en yderligere reduktion af handelsbalanceunderskuddet. Af figur 4 ses det, at såvel eksporten som importen har været stigende fra 3. kvartal 1994 til 3. kvartal 1996. Stigningen i eksporten har dog været større end stigningen i importen med et fald i underskuddet på handelsbalancen til følge.



Figur 4
Eksport

Eksporten har været nogenlunde konstant siden 1992 med undtagelse af 1994, hvor den på grund af lave rejepriser lå godt 200 mio. kr. under gennemsnittet for de andre år.

Mængden af eksporterede rejer har været rimelig stabil, mens afsætnings prisen på rejerne varierer. Således er årsagen til faldet i eksport i 1994, som det også ses af tabel 1, at værdien af den eksporterede mængde rejer var lavere end i hhv. 1993 og 1995. Omkring 75 % af Grønlands indtægter fra eksport kommer fra rejeeksporten.

Tabel 1.
* 1993 1994 1995
Mængde af eksporterede rejer, 1000 t. 45,6 47,1 47,3
Værdien af rejeeksporten, mio. kr. 1572 1357 1513
Værdien pr. kg 34,5 28,8 32,0
På trods af at udviklingen i rejepriserne har ikke været gunstig for den grønlandske eksport, viser den samlede fiskerieksport enfremgang på 3% efter 3. kvartal 1996 set i forhold til 3. kvartal i 1995.Dette giver en indikation om, at der også er fremgang i eksporten afandre arter end rejer, som f.eks. hellefisk.

Figur 5

Det har vist sig, at overfiskeri udenfor Grønlands egne farvande hurtigt kan give en negativ effekt på verdensmarkedspriserne. Fiskeriet ved Flemish Cap i 1996, der har medført et ekstraordinært stort udbud af industrirejer på de markeder, hvor også de grønlandske industrirejer hovedsagelig afsættes, har således medført etvæsentligt fald i Royal Greenland A/S's afsætningspriser påindustrirejer.

Da der er udsigt til, at fiskeriet ved Flemish Cap reduceres i 1997, forventes prisfaldet ikke at fortsætte yderligere. Det forudses dog, at der kan forløbe flere måneder, inden prisfaldet afløses af tilsvarende prisstigninger.

Import

Når der ses bort fra køb af kystpassagerskibe i 1992, har der i hele perioden 1990 til 1993 har der været et væsentligt fald i importen. Derefter har der været en stigning i importen. I 1994 steg importen med 3% og i 1995 med 5%. Ifølge opgørelser efter 3. kvartal 1996 synes denne tendens fortsat i 1996. Det er værd at bemærke, at væksten i importen i 1995 fortrinsvis skyldes en kraftig stigning i importen af materialer til bygge- og anlægssektoren, hvorimod importen af forbrugsvarer ligger på et sort set uændret niveau i forhold til 1993.
Importudviklingen ses af figur 3.

2.1.3 Ledighed

Fra 1995 til 1996 er der sket et mindre fald i ledigheden, hvilket bekræftes både af opgørelserne for ledighedsberørte og opgørelserne af ledige medio, som er antallet af ledige på en tilfældig dag midt i måneden. Ledighedsopgørelsen omfatter alene byerne, da der ikke foreligger opgørelser fra bygder.

I 1995 var gennemsnitlig 11,8% af samtlige grønlandskfødte personer boende i byerne mellem 15 og 59 år berørt af ledighed. Dette tal var i 1996 faldet med 0,4 procentpoint til 11,4%.

Figur 6
Årsgennemsnittet af ledige medio var fra 1995 til 1996 ligeledes faldet med 0,1 procentpoint fra 8,3% til 8,2%.

2.1.4 Prisudviklingen
Der er en fortsat meget afdæmpet udvikling i det indenlandske prisniveau. Forbrugerpristallet for januar 1997 viser, som det ses af figur 7, en vækst på 0,5% i forhold til januar 1996. Til sammenligning er priserne i Danmark i samme periode steget med 2,7%.

Der er hermed sket en indsnævring af prisforskellene mellem Danmark og Grønland. En sammenligning af prisniveauerne, under hensyntagen til forbrugsmønstrene i de respektive lande, viser, at priserne i Grønland i 1994 i gennemsnit var ca. 18% højere end i Danmark. Hvis man udelukkende ser på privatforbrug var priserne i Grønland ca. 25% højere i forhold til i Danmark. Med den seneste meget lave prisudvikling i Grønland er denne forskel i prisniveauerne pr. januar 1997 indsnævret til ca. 23%.



Figur 7
Den lave vækst i forbrugerpriserne må i vidt omfang tilskrives landsstyrets omkostningspolitik understøttet af skatte- og afgiftspolitikken, som netop har været rettet mod en reduktion af det meget høje pris- og omkostningsniveau.

Reguleringspristallet, der viser den underliggende prisudvikling renset for diverse afgifter, indirekte skatter og subsidier, er således fra januar 1996 til januar 1997 steget med 1,5% mod en vækst i forbrugerpriserne på 0,5%.

2.2 Den offentlige økonomi


2.2.1 Kommunernes indtægter og udgifter
Kommunernes indtægter såvel som udgifter har i hele perioden 1993 - 1996 været stigende. Mens stigende driftsudgifter til og med 1994 tydeligvis lagde pres på de kommunale budgetter, har væksten i indtægter siden 1995 oversteget væksten i driftsudgifter.

Fra 1994 til 1995 steg indtægterne med 1,8% og fra 1995 til 1996 med 4,4%. Den relativt større stigning i indtægterne afspejles i en betydelig stigning i anlægsudgifterne. Fra 1995 til 1996 er kommunernes samlede anlægsudgifter således steget fra 110 mio. kr. til 163 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 48%.

Tabel 2 og figur 8 viser en samlet oversigt over kommunernes indtægter og udgifter fra 1993 til 1996. Udgifterne er delt op på drifts- og anlægsudgifter.


Tabel 2
Kommunernes udgifter og indtægter *
Mio.kr. 1993 1994 1995 1996
Indtægter 1632 1650 1680 1754
Udgifter i alt 1561 1580 1620 1735
Driftsudg. 1465 1486 1510 1571
Anlægsudg. 96 93 110 163
Overskud 71 70 60 19
*Af hensyn til sammenligneligheden er indtægter og udgifter i 1993 korrigeret for udgifter og bloktilskud til pensioner på 292,3 mio. kr., idet finansieringen af pensioner fra og med 1994 er omlagt til refusion fra Landskassen. For 1996 er anført foreløbige tal for regnskabsåret.


Figur 8

I modsætning til landsskatten er der sket en stigning i de kommunale udskrivningsprocenter, hvilket ses af tabel 3. I perioden 1993 til 1996 har der været en samlet stigning i den gennemsnitlige udskrivningsprocent på 0,9 procentpoint. Samlet set er udskrivningsprocenten for 1997 fastholdt uændret. Stigningen i de kommunale indtægter skyldes dog fortrinsvis en reel stigning i det skattepligtige indkomstgrundlag jf. figur 2, side 4.

Tabel 3
Gennemsnitlig kommunal udskrivningsprocent
1993 1994 1995 1996 1997
25,7% 26,2% 26,3% 26,6% 26,6%
Det relativt lave overskud på de samlede kommunale regnskaber på 19 mio. kr. i 1996 skal ses i lyset af, at der oprindeligt blev budgetteret med et underskud på 39 mio. kr. Der er således tale om en forbedring af det forventede resultat med 58 mio. kr. Samtidig oversteg anlægsudgifterne det budgetterede med 27 mio. kr., og kommunernes gæld til Landskassen er fra 1.1.1996 til 1.1.1997 nedbragt med netto 17 mio. kr. fra 32,4 mio. kr. til 15,6 mio. kr.

Den samlede udvikling i kommunernes økonomi i de seneste år må betegnes som meget tilfredsstillinde, idet der er sket en genopretning efter de dårlige regnskabsresultater i begyndelsen af 90'erne.

2.2.2 Udviklingen i Landskassens budget


Tabel 4
  Regnskab Budget
Mio. kr. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Indtægter 4041 4015 3953 4063 4049 4037 4034 4032 4030
Driftsudgifter -3165 -3242 -3316 -3380 -3409 -3343 -3345 -3352 -3349
Anlæg -629 -584 -595 -546 -767 -677 -615 -602 -605
Anlægsudlån -311 16 3 3 25 12 14 12 15
Øvrige udlån 257 125 3 387 13 -3 2 1 1
Exord.post. . . . -26 . . . . .
Resultat 193 319 49 502 -89* 26 91 91 91
Tabel 4 viser den historiske henholdsvis forventede udvikling i Landskassens regnskaber og budgetter for perioden 1993 -2001. Siden 1993 har der været en fortsat stigning i Landskassens driftsudgifter. Derimod har de samlede indtægter til og med 1995 været vigende, blandt andet som følge af fald i afgiftsbetalingerne og faldende renteindtægter efter omlægning af udlån til hjemmestyrevirksomheder.

Senest har KNI og Tele i 1996 foretaget store førtidige indfrielser af gæld til Landskassen. Indtægterne herfra afspejles i et ekstraordinært stort overskud på Landskassens DAU-regnskab i 1996.

På trods af de vigende indtægter frem til 1995 har Hjemmestyret i alle årene siden 1988 fastholdt et positivt resultat som led i gældsafviklingspolitikken.

* I forbindelse med TBI-97 foreslår landsstyret at mindreforbruget af anlægsbevillinger i 1996 genbevilliges i 1997, hvilket medfører, at anlægsudgifterne i 1997 stiger med 94 mio. kr. i forhold til FL97 og resultatet nedskrives med samme beløb.

Landskassens indtægter
Indtægter
Mio. kr. 1993 1994 1995 1996
Samlede indtægter 4041 4015 3953 4063
Bloktilskud 2329 2375 2393 2441
Skatter 481 481 524 544
Afgifter 624 610 544 603
Øvrige indtægter 607 549 492 475
Landskassens indtægter er i 1996 de højeste i hele perioden 1993 til 1996. Set i forhold til 1995 er indtægterne i 1996 steget med 2,7 % i forhold til 1995. Stigningen i indtægterne fra 1995 til 1996 er på i alt 110 mio. kr. Heraf er fremgangen i indtægterne fra skatter og afgifter på 79 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 7,4 %. Dette skal ses i forlængelse af, at provenuet fra indkomstskatterne i 1995 steg med 43 mio. kr. eller knap 7% i forhold til 1994.

Tabel 5
Landsskatten er i hele perioden fastholdt på 11% og den fælleskommunale skat på 4%. Udviklingen i skatteprovenuet afspejler derfor umiddelbart udviklingen i det underliggende indkomstgrundlag.

Derimod er der sket en række omlægninger af afgiftssatserne, hvorfor afgiftsprovenuene ikke er umiddelbart sammenlignelige over årene.

Figur 9

Landskassens udgifter

Driftsudgifterne har i hele perioden fra 1993 til 1996 været fortsat stigende. Fra 1993 til 1994 steg driftsudgifterne med 2,7 % og igen fra 1994 til 1995 med 2 %. Fra 1995 til 1996 er stigningen i driftsudgifterne fortsat, men med en mere afdæmpet vækst på 1,9 %.

Den fortsatte vækst i de samlede driftsudgifter kan i væsentligt omfang tilskrives stigende overførselsudgifter til blandt andet pensioner, uddannelsesstøtte og bloktilskud.

Ses bloktilskud til kommunerne og overførselsindkomsterne under et, udgør disse godt en tredjedel af Landskassens samlede driftsudgifter. Overførselsindkomster til personer udgjorde i 1993 15,9 % af driftsudgifterne. I 1996 er denne andel steget til 17,1 %. Denne udvikling forventes at fortsætte i de kommende år.

Endvidere er der i de seneste to år sket en stigning i de samlede tilskud til virksomhederne, først og fremmest til trafik- og forsyningsvirksomhederne. Dette skyldes blandt andet omlægningerne af Landskassens økonomiske relationer til KNI i 1995, hvor Landskassens tilskud til KNI Pilersuisoq A/S blev øget med 33 mio. kr.



Figur 10
Tilskud til erhverv og beskæftigelse ligger på nogenlunde samme niveau over årene, men der er sket en del omprioriteringer indenfor området. Således er der især sket en opprioritering af tilskud til turisme, mens bevillingerne til beskæftigelsesforanstaltninger indenfor fiskeindustri fra 1993 til 1996 er reduceret med 8,5 mio. kr.

Væksten i driftsudgifterne er delvist sket på bekostning af anlægsinvesteringerne, som fra 1993 til 1994 er faldet med 5%. Det markant lave investeringsniveau i 1996, hvor anlægsudgifterne er faldet med godt 8% i forhold til 1995, skyldes dog fortrinsvis forskydninger i landingsbanebyggeriet og andre offentlige arbejder. Der er overført 94 mio. kr. til videreførsel af disse projekter i 1997.

2.2.3 De budgetmæssige frihedsgrader 1998-2001
DAU-resultatet har siden 1988 været positivt. Overskuddet er resultat af en stram udgiftspolitik og har muliggjort en fortsat nedbringelse af Hjemmestyrets gæld og renteudgifter.

Grønlands Hjemmestyres overskudspolitik er fastsat under hensyn til den gældspolitiske målsætning, at den del af Landskassens gæld, der hidrører fra lånefinansiering af akkumulerede budgetunderskudi midten af firserne, helt skal afvikles inden udgangen af år 2000.



Figur 11
Fastsættelsen af overskudsmålet bør vurderes i forhold til de aftaler, der er indgået om afdrag af Landskassens gældsforpligtigelser. Med fastholdelse af overskudsmålene fra finansloven for 1997 og de givne afdragsforpligtelser reduceres kassebeholdningen i perioden 1998-2001 med i alt 293,7 mio. kr.

Ud fra en finanspolititisk og samfundsøkonomisk vurdering bør fastsættelsen endvidere ske under hensyn til landets samlede gældsforpligtigelser og aktivitetspåvirkningen fra de offentlige budgetter set over en årrække. Med den aktuelle gældsafvikling bidrager Landskassen til en forøgelse af den del af den fremtidige indkomst, der vil være disponibel til indenlandsk forbrug og investeringer. Samtidig er der sket en stigning i virksomhedernes betalingsforpligtigelser overfor udlandet i forbindelse med optagelse af nye lån.

Som tidligere nævnt er driftsudgifterne under pres på grund af stigende udgifter til overførselsindkomster. Stigningen i udgiftene til overførselsindkomster skyldes især stigende udgifter til pensioner, da udviklingen i befolkningssammensætningen går i retning af et stigende antal ældre medborgere.

Således er udgifterne til pensioner i 1996 steget med 10 mio. kr. i forhold til 1995. Men også udgifter som uddannelsesstøtte, børnetilskud og boligsikring er stigende.

Figur 12
Også i de kommende år vil en stigning i overførselsindkomster til personer præge driftsbudgettet. For visse af disse udgifter er der i begyndelse af 1997 blevet udarbejdet nye skøn over udgiftsudviklingen.

Med hensyn til pensioner skønnes det, at udgiftene hertil i perioden fra 1996 til år 2001 vil stige med 36 mio. kr. som følge af tilvæksten i antallet af pensionister.

Da der samtidig med stigningen i antallet af ældre medborgere også vil ske en stigning i antallet af unge, skønnes det, at udgifter til studiestøtte i år 2001 vil stige med 9 mio. kr. i forhold til 1996.

3. Overordnede målsætninger i landsstyrets økonomiske politik


3.1 Erhvervsfremme
Hovedelementerne i landsstyrets erhvervsøkonomiske politik har været og er:
  • at sikre en fortsat stabilisering af de økonomiske rammebetingelser gennem en videreførsel af den stramme finans- og gældsafviklingspolitik samt løn- og omkostningsdæmpende tiltag
  • at forbedre forudsætningerne og incitamenterne for private erhvervsinitiativer gennem en fortsat forbedringer af infrastrukturen, kapacitetstilspasninger og markedsliberaliseringer
  • endelig konkrete erhvervspolitiske initiativer målrettet en fortsat udvikling af fiskerisektoren samt udvikling af råstofsektoren og turismen som de bærende erhverv
Ud over at videreføre de eksisterende eksisterende initiativer er der en række presserende nye investeringsbehov. Da der som nævnt i afsnit 2 i de kommende år er et begrænset økonomisk råderum til nye aktiviteter og investeringer, er det nødvendigt, at de foreslåede mulige nye investeringer gennemgår en meget nøje prioritering i forbindelse med udarbejdelen af finansloven for 1998.

Det skal nævnes, at de nye investeringsbehov fortrinsvis kan relateres til enkeltprojekter, der tidligere har været til behandling og uddybningi Landstinget, eller som behandles i forbindelse med særskilt redegørelse på nærværende samling, hvorfor de kun omtales kort. Af hensyn til overskueligheden opsummeres de nye foreslåede mulige projekter med angivelse af investeringsoverslag i tabel 6 i konklusionsafsnittet.

3.1.1 Råstoffer
Aktiviteten indenfor råstofområdet er blevet kraftigt forøget de seneste 5 år. I 1992 var der 22 efterforskningskoncessioner efter mineraler og ingen efter olie. I dag er der 65 efterforskningskoncessioner efter mineraler og 3 efter olie. På mineralområdet er selskabernes efterforskningsforpligtigelse steget fra ca. 12 mio. kr i 1992 til ca. 150 mio. kr. i 1997. Generelt har selskabernes faktiske udgifter til efterforskning været noget større end deres forpligtigelser, og det skønnes, at selskaberne i 1997 vil bruge mellem 200 og 300 mio. kr. på mineralefterforskning. Hertil kommer udgifterne til efterforskning efter olie og gas.

Efterforskningen efter mineraler koncentrerer sig specielt om diamanter, nikkel og kobber, zink og bly samt guld. Den kraftige vækst i de private selskabers efterforskning skyldes bl.a., at vilkårene i Grønland er internationalt konkurrencedygtige, og at der i offentligt regi gennemføres en række projekter, f.eks. flybaserede geofysiske undersøgelser. Resultaterne fra disse projekter stilles til rådighed for de private selskaber. Endelig har et stort nikkel fund og en række diamantfund i Canada været med til at øge interessen for efterforskning i Grønland.

Væksten i antallet af koncessioner i 1996 skyldes primært, at en række selskaber er gået aktivt ind i diamantefterforskning. Resultaterne fra denne efterforskning i 1996 var positive, og efterforskningen efter diamanter fortsætter i 1997 med en betydelig aktivitet. Blandt andet vil der blive gennemført boreprogrammer flere steder i området mellem Nuuk og Sdr. Strømfjord.

Igennem de senere år er en række guldforekomster undersøgt, og der findes stadig nye interessante guldforekomster. I et enkelt tilfælde er efterforskningen kommet ind i den fase, hvor det skal vurderes, om der er grundlag for at etablere en mindre guldmine i Sydgrønland.

I 1995 var der en betydelig efterforskning efter nikkel, og der er fortsat aktiviteter indenfor dette område. Blandt andet vil der blive gennemført et boreprogram i 1997.

I Citronen Fjord i Nordøstgrønland er der fundet en stor zinkforekomst. Der er gennem de senere år anvendt betydelige beløb på efterforskning i området. Blandt andet er der de sidste 4 år gennemført et stort boreprogram. Dette fortsætter i 1997 med henblik på at finde så store mængder højlødig malm, at der er grundlag for at starte en udvinding.

Til trods for en betydelig efterforskningsaktivitet efter mineraler de senere år er der på nuværende tidspunkt ingen af projekterne, der er så langt fremme, at der er truffet beslutning om at igangsætte en udvinding. I en række tilfælde er efterforskningen kommet så langt og viser så lovende resultater, at det må forventes, at der indenfor de nærmeste år vil blive igangsat udvinding ét eller flere steder i Grønland.

Miner vil såvel i etableringsfasen som i udvindingsfasen kunne give anledning til en betydeligt beskæftigelse, og specielt i udvindingsfasen forventes hovedparten af arbejdskraften at være lokal.

I de sidste par år er der igen kommet gang i olieefterforskningen i Grønland. I 1996 blev den første konventionelle efterforskningsboring påland gennemført på Nuussuaq. Aktiviteten på Nuussuaq ogDisko fortsætter i 1997.

I december 1996 blev koncessionen om efterforskning i Fylla-området underskrevet. Selskaberne vil gennemføre et betydeligt seismisk program i 1997 og forventer at bore i 1998. Hvis der findes olie, vil der normalt gå 4-5 år, inden produktionen starter. I denne udbygningsperiode vil der være en betydelig aktivitet med mange beskæftigede. Når produktionen kommer i gang, vil beskæftigelsen være betydelig mindre. Et stort oliefund kan efter en afskrivningsperiode betyde store indtægter til det offentlige i en årrække, men hvis der ikke gøres nye fund, må det forventes, at produktionen falder kraftigt efter 15-20 år.

Initiativer

Såvel olie som mineraler er begrænsede ressourcer, og konkrete udvindingsprojekter vil typisk have en forholdsvis begrænset levetid. Det er derfor af stor betydning, at eventuelle fund forvaltes og udnyttes med stor omhu, således at ressourcerne gavner samfundet mest muligt.

Samtidig er det vigtigt, at efterforskningen fastholdes på et højt niveau, så der løbende gøres fund, som kan danne grundlag for nye udvindingsprojekter. Som led heri er det afgørende, at der i offentlige regi hvert år gennemføres projekter, som kan være med til at gøre de private selskaber interesseret i efterforskning i nye områder samt efter nye mineraler og forekomsttyper.

Landsstyret har nedsat et udvalg, som skal se på de socioøkonomiske virkninger af olie- og gasudvinding samt mineralindustri. Udvalget skal blandt andet komme med forslag til hvilke forskningsprojekter og undersøgelser, der bør igangsættes for at få en bedre viden om udvindingsaktiviteters socioøkonomiske virkninger.

Når den nuværende aftale med Staten udløber den 1. januar 1998, ønsker Grønlands Hjemmestyre at overtage forvaltningsansvaret for råstofområdet, herunder retten til at udstede koncessioner.

Landsstyret vil i øvrigt videreføre indsatsen på råstofområdet, blandt anden gennem Råstofkontoret. På nærværende samling vil landsstyret endvidere fremsætte forslag om, at der gives bevilling på 10 mio. kr. i 1997 til kapitalindskud i Platinova A/S, der arbejder på en større kapitaludvidelse til finansiering af efterforskningsaktiviteter i Grønland.

3.1.2 Fiskeri
Rejefiskeriet

Der blev i 1994 besluttet, at der i løbet af de næste fire år skulle ske en årlig reduktion på 5 % af TAC'en for rejer. En sådan nedsættelse er gennemført for såvel 1995 som 1996, men på baggrund af den biologiske rådgivning er det besluttet, at TAC'en i 1997 fastholdes på samme niveau som i 1996.

Den biologiske vurdering af bestanden har givet grundlag for, at økonomien i rejefiskeriet vurderes som mere positiv end tidligere. Sikkerheden for rentabiliteten er således på længere sigt forbedret.

For det havgående fiskeri har denne udvikling på kort tid medvirket til en yderligere tilpasning mellem kapacitet og kvoter. Der er bl.a. solgt kvoter fra de såkaldte 79,9'ere til havgående trawlerederier, hvilket i alt væsentlighed har løst de gennem flere år bestående økonomiske problemer for 79,9'erne med væsentlige mindre tab for Landskassen til følge end tidligere forventet.

Som en udløber af denne udvikling er der også i det kystnære rejefiskeri gennemført kvotehandler, som har bidraget til en vis kapacitetstilpasning i dette fiskeri.

Hellefiskfiskeriet

Den biologiske rådgivning tyder på, at der er begrænsede muligheder for en fortsat forøgelse af de årlige fangstmængder, såfremt hellefiskfiskeriet skal ske på et bæredygtigt grundlag.

Der er behov for at sikre bestanden mod overfiskeri, og det er derfor besluttet at indføre såvel licenspligt i fiskeriet som andre bevaringsforanstaltninger i form af forbud mod garnfiskeri til fordel for linefiskeri.

Krabbefiskeriet

Fiskeriet efter krabber er nyt, og det biologiske grundlag for vurderingen af bestandens størrelse er utilstrækkeligt. Det er imidlertid vurderingen, at der med tilstrækkelige mængder og det rette udstyr til såvel fiskeriet som produktionen kan skabes et væsentligt nyt element i det samlede fiskerierhverv til gavn for økonomi og beskæftigelse.

Med de nuværende indhandlingssteder i Nuuk, Sisimiut og Aasiaat samt et indhandlingsfartøj er der allerede skabt grundlag for en betydelig indhandling. Det kan dog konstateres, at indhandlingskapaciteten langt fra udnyttes, og der er derfor behov for en række ekstraordinære tiltag for at fremme fiskeriet efter krabber således, at fabriksanlæggene kan opnå en rentabel drift. Herved vil der også blive skabt basis for eksport til gavn for landets indtjening og beskæftigelse.

Alternative arter

For at imødegå de negative virkninger ved eventuel nedgang eller stagnation i fiskeriet efter de velkendte fiskearter er der behov for gennem forsøgsfiskeri at fremme udnyttelse af arter, der hidtil ikke er udnyttet kommercielt.

Fartøjer

Den kystnære rejeflåde, bortset fra 79,9'erne, er siden 1. januar 1996 reduceret fra 95 til 81 fartøjer. Af de kystnære rejefartøjer har 25 fartøjer fisket mindre end 100 tons hver i 1996, og andre 20 har fisket mellem 100 og 200 tons. Der er ca. 40 fartøjer, som er ældre end 20 år.

Flådens alder og fordelingen af fiskeriet på de enkelte fartøjer indikerer, at der fortsat er behov for en strukturtilpasning og moderniseringaf den kystnære rejeflåde. For at undgå et fald i det kystnære rejefiskeri i de kommende år, vil der i den forbindelse være behov for investeringer i et begrænset antal nye fartøjer.

Initiativer

Der blev i 1996 indført et tilsvarende reguleringssystem for det kystnære rejefiskeri, som tidligere er indført i det havgående fiskeri. Der er derfor nu skabt grundlag for, at der også i den kystnære flåde kan skabes rederier, som bliver i stand til at udskifte forældede kuttere med nye fartøjer, der opfylder fremtidens krav til et effektivt og moderne fiskeri.

For at fremme kondemneringen af ældre rejekuttere og samtidig give ejerne mulighed for at investere i nye fartøjer er der derfor i finansloven for 1997 afsat en årlig bevilling i 1997 og de nærmest følgende år på 10 mio. kr. til kondemneringsstøtte. Bevillingen skal ses som et supplement til de bevillinger, der afsættes under den ordinære erhvervsstøtteordning.

Der planlægges også i 1997 særlige initiativer for at fremme fiskeriet efter krabber. Landsstyrets forslag til tillægsbevillingslov 1/1997 indeholder således særlige bevillinger dels til en fortsætttelse og udvidelse af den i 1996 gennemførte tilskudsordning for krabbetejner, dels til en yderligere bevilling til forsøgsfiskeri.

Af hensyn til en tilstrækkelig kontrol med det samlede fiskeri er der samtidig behov for en opprioritering og udvidelse af fiskerilicenskontrollen, idet der med udviklingen af reguleringssystemerne opstår et forøget behov for kontrol og registrering af fiskeriet udøvelse.

Faldet i verdensmarkedsprisen på rejer er i betydelig grad slået negativt igennem på såvel Royal Greenland A/S's økonomi som fiskernes indhandlingspris for landingspligtige rejer og dermed også på Landskassens udgifter til indhandlingstilskud. Samtidig er der en betydelig overkapacitet i fiskeindustriens landanlæg.

For at sikre en fortsat rentabilitet og under hensyn til beskæftigelsessituationen har Royal Greenland A/S i samarbejde med landsstyret udarbejdet et forslag til en kapacitetstilpasning af Royal Greenland A/S' landanlæg. Kapacitetstilpasningen skal iværksættes i 1998 med Grønlands Hjemmestyres medvirken. Forslaget til kapacitetstilpasning indebærer samtidig en sikring af alternative produktioner og beskæftigelse i en række byer, hvortil Hjemmestyret yder kompensation både for anlægsudgifter og løbende driftsudgifter. Den samlede kompensation andrager 269 mio.kr.

Der er foreslået en finansieringsmodel, hvor Royal Greenland A/S optager et ansvarligt lån på 269 mio. kr., som Grønland Hjemmestyre kautionerer for. Kautionsforpligtelsen bortfalder i samme takt, som Royal Greenland A/S modtager betaling fra Grønlands Hjemmestyre til finansiering af de alternative produktioner. Aftalen sikrer beskæftigelse til 262 og har en gennemsnitlig pris pr. årsværk på 260.000 kr.

De aftalte betalinger beløber sig til 68 mio. kr. i 1998 faldende til 50 mio. kr. i år 2001 og 48 mio. kr. i 2002.

Indførelse af en jagtbetjentordning til afløsning for den hidtidige forsøgsordning for jagtbetjente har længe været et politisk prioriteret mål, som senest er fastholdt påLandstingets efterårssamling 1996.

Formålet med ordningen er at sikre en vedvarende økonomisk udnyttelse af ressourcerne samt at kunne forsvare landets interesser i internationale fora.

Der forventes behov for ansættelse af ca. 20 jagtbetjente og assistenter svarende til 10 årsværk. Desuden skal der påregnes udgifter til mindre fartøjer og diverse udstyr. Det påregnes, at fartøjerne vil kunne bygges af Amutsiviit, idet der er tale om fartøjer enten af typen Q-23 eller et fartøj af tilsvarende størrelse.

Foruden lønudgifter til de 30 årsværk, må der påregnes andre driftsudgifter, herunder udgifter til drift og vedligeholdelse af fartøjerne. Det kan påregnes, at etableringsudgifterne i form af fartøjer og udstyr vil beløbe sig til ca. 12 mio. kr. mens de årlige løn- og driftsudgifter i øvrigt vil beløbe sig til ca. 10 mio. kr.

De samlede udgifter vil med en gradvis opstart i 1998, afhængig af den mere detaljerede planlægning, kunne anslås til 11 mio. kr. i 1998, 13 mio. kr. i 1999 og 10 mio. kr. i år 2000 og følgende år.

3.1.3 Turisme
Grønland har frem til 1996 oplevet en kraftig vækst i turistantallet. Gæstetallet er vokset fra 3500-4000 i 1993 til ca. 16000 i 1996. Den anslåede omsætning i forbindelses med turismen er i perioden 1993 til 1996 vokset fra ca. 40 mio. kr. til ca. 160 mio. kr.

Væksten i gæsteantallet har været størst i Diskobugten, og erfaringerne viser en sammenhæng mellem turismeudviklingen, prisen for flyrejser og tilstrækkelig kapacitet.

Initiativer

Væksten i besøgstallet er blandt andet resultat af den indsats, Greenland Tourism A/S genenmfører omkring øget markedsføring og etablering af bedre og flere turprodukter samt ikke mindst forskelligetiltag til nedbringelse af rejsepris og sikring af tilstrækkeligkapacitet i transportsystemet.

Aktiviteterne i Greeenland Tourism A/S med udvikling og fremme af turisterhvervet skal derfor videreføres i lighed med andre tiltag på turismeområdet.

Som anført i landsstyrets turistpolitiske redegørelse vurderes der at være forestående kapacitetsbegrænsninger fortrinsvis på overnatningsmulighederne. På grund af gennerelle finansieringsproblemer ved opstart af nye aktiviteter og nyt erhverv må det formodes, at yderligere udvidelse af overnatningskapaciteten er vanskeligt overkommeligt af erhvervet alene.

På Efterårssamlingen 1996 blev loven om finansieringsstøtte til turisterhvervet vedtaget. I henhold til denne lov har landsstyret etableret hotelfinansieringsfonden UNNUISA. Fondens opgave er at yde finansieringsstøtte på op til 40 % til projekter, der har til hensigt at etablere overnatningsfaciliteter. Derer på finansloven for 1997 afsat en bevilling på 15 mio. kr. til hotelfinansieringsstøtte.

Der er ligeledes nedsat et bevillingsudvalg, Takornariaqarnermi Aallarnisaasunut Tapersiisarfik, hvortil iværksættere indenfor turisme kan ansøge om finansieringsstøtte til projekter. Der er på finansloven for 1997 afsat 3 mio. kr. til iværksættere på turismeområdet. Støtten kan ydes som tilskud, lån eller garanti.

For støtteordningerne til såvel hotelerhvervet som til iværksættere indenfor turismeområdet gælder det, at der år for år skal tages beslutning om yderligere indskud. Der kan derfor i sagens natur tidligst tages stilling til eventuelt nye indskud i støtteordningerne i 1998 i forbindelse med finanslovsbehandlingen på EM 1997. Landsstyreområdet for Erhverv, Trafik og Forsyning har dog allerede på nuværende tidspunkt givet overslag over de ønskede bevillinger, jf. tabel 6.

3.2 Strukturtilpasninger


3.2.1 Trafik og forsyning
For så vidt angår trafik og forsyning er det landsstyrets målsætning, at landets udvikling skal styres af et geografisk og solidarisk helhedssyn, som på grundlag af forsvarlige samfundsøkonomiske kriterier skalmuliggøre et frit bosætningsvalg. Befolkningen skal uansetgeografisk placering sikres lige transportmuligheder og transportfrekvenser.Befolkningen og erhvervslivet skal sikres tilfredsstillende transportmulighederså kosteffektivt som muligt.

Det grønlandske samfund har i dag to parallelle trafiksystemer, der begge er præget af kapacitetsproblemer samtidig med, at den ydede service ikke svarer til behovet for fleksibel transport af såvel passagerer som gods. Indenfor såvel skibstrafikken som passagerdelen af flytrafikken er der således generelt en betydelig overkapacitet. Samtidig hermed er der på flyfragtområdet problemer med at tilvejebringe den ønskede kapacitet i vinterhalvåret til godstransport. De nævnte problemer er medvirkende til høje omkostningsniveauer i systemerne.

For at effektivisere skibs- og flytrafikken er det landsstyrets hensigt at arbejde hen imod et enstrenget trafiksystem. Første skridt vil være en større koordinering af transporten af passagerer med fly og skib. For så vidt angår skibstrafikken går løsningsforslagene i retning af, at passager- og godssejlads i videst muligt omfang separeres.

Samtidig med overkapacitetsproblemerne er der begrænsede konkurrenceincitamenter i trafikstrukturen. Dette skyldes dels en kompleks tilskudstruktur, dels de geografiske og klimatiske krav til det materiel, der skal anvendes i beflyvningen.

Det er landsstyrets hensigt at introducere et konkurrenceelement på såvel den interne passagersejlads som den interne og eksterne flydrift. Kombineretmed offentlige udbud på specielt helikopterbeflyvningen vil dette pålængere sigt medføre, at der kan opnås en skarpere prissætningpå de samfundspålagte opgaver, hvilket igen forventes at nedbringe tilskudsbehovet. Såfremt andre operatører mere permanent vil etablere sig i den interne trafik, vil der endvidere kunne opnås en større fleksibillitet i udbuddet af ydelser.

Initiativer

Som nævnt ovenfor er der planer om en omlægning af skibssystemet. De første skridt i denne retning tages i forbindelse med omstruktureringen af KNI-selskaberne, jf. også afsnittet om selskabspolitik. Et hovedtema i denne forbindelse er omlægning af vareforsyningen og dermed distriktssejladssen, og der er iværkssat et pilotprojekt med en ændret tilrettelægning af besejlingen i Syd-Grønland.

Tilskuddene til såvel skibs- som flytransportsystemet ydes fra og med 1998 i henhold til servicekontrakter. Kontrakterne specificerer nøje kravene til servicenieveau, trafikydelser og priser samt den betaling,samfundet skal yde med henblik på at sikre tyndt befolkede destinationeret rimeligt transporttilbud.

Afgørende for muligheden for etablering af et konkurrenceelement også i den interne trafik er, at de nuværende tilskudssystemer i form af krydssubsidieringer internt i de hjemmestyreejede selskaber ændres, således at de offentlige tilskud gives uafhængigt af den enkelte operatør. Herved sikres lige konkurrencevilkår. Forinden det ønskede konkurrencemiljø på trafikområdet kan iværkssættes fuldt ud, er det nødvendigt fuldt ud at klarlægge og efterfølgende omlægge subsidiestrukturen i det nuværende transportsystem.

Landsstyret har igangsat et samarbejde med den danske stat om udøvelse af fælles myndighed på luftfartsområdet, ligesom der ses på muligheden for etablering af alternative flyselskaber på atlantruten mellem Danmark og Grønland. Resultatet af samarbejdet forventes at blive en større mulighed for koordinering og tilpasning af trafikkapaciteten til den givne grønlandske efterspørgsel samt en bedre koordinering mellem det interne og eksterne trafikssystem.

Der er konkret indgået aftale om følgende på luftfartsområdet:
  • ophævelse af SAS's eneret på atlantbeflyvningen mellem Danmark og Grønland, både hvad angår passagerer og godstransport.
  • at fremtidige tilladelser og koncessioner udstedes i samråd mellem Trafikministeriet og Landsstyreområdet for Erhverv, Trafik og Forsyning
Herudover er Trafikministeriet blevet anmodet om at rette henvendelse til Statsministeriet om muligheden for iværksættelse af en fælles analyse af fordele og ulemper ved overdragelse af bemyndigelsen til luftfartslovgivningen fra Staten til Grønlands Hjemmestyre.

I 1996 har der været større forskydninger i byggetakten ved anlæggelsen af 1. etape af de regionale landingsbaner. Dette har bevirket, at der på tillægsbevillingslov 1/1997 søges om genbevilling af godt 41,8mio. kr. Byggetaktsforskydningen får dog ingen indvirkning på færdiggørelsestidspunktet for de 4 baner. Landingsbanerne i Sisimiut, Aasiaat og Uummannaq forventes således alle at være klar til brug ultimo 1998, mens banen i Maniitsoq forventes at være klar ultimo 1999.

Det blev under Landstingets Efterårssamling 1996 besluttet, at Landstingslov om anlæg af flyvepladser skal revideres på Landstingets Forårssamling i 1997. Det er herefter meningen, at der under 2. etape alene skal etableres regionale landingsbaner i Upernavik og Paamiut (henholdsvis i perioderne 1997-2000 og 1998- 2001), mens den regionale landingsbane i Qaqortoq ikke etableres.

Fremrykningen af landingsbanerne i Upernavik og Paamiut vil betyde merudgifter i 1998 på 56,4 mio. kr., 47,2 mio. kr. i 1999 og 2,5 mio. kr. i 2000. I år 2001 vil der være en besparelse i forhold til den oprindelige tidsplan på 24 mio. kr.

Udviklingen i forhandlingerne med den danske stat om etablering af en civil lufthavn i Pituffik har medført, at der skal etableres en landingsbane i Qaanaaq snarest muligt. Landingsbanen i Qaanaaq søges indarbejdeti 2. etape af landingsbanebyggeriet i forbindelse med ovenståenderevision på FM97.

Den danske stat skal medfinansiere projektet med et beløb på 47 mio. kr. fordelt på årene 1997 og 1998. Ud over den andel, den danske stat finansierer, og de 10 mio. kr., der allerede er afsat på finansloven, er der behov for yderligere bevillinger i størrelsesordenen 25-30 mio. kr.

Ligesom anlæggelsen af de regionale landingsbaner er udbygningen af helistop medvirkende til opnåelse af landsstyrets målsætninger på det trafikpolitiske område.

Ved at anlægge helistop samt opgradering helistop til heliport opnås en væsentlig forbedring af serviceringen og forsyningssikkerheden af byen/bygden, idet der skabes mulighed for flytrafik på rutebasis. Ved opgradering af helistop til heliport må det således forventes, at regulariteten vil stige. Samtidig udvides kundeunderlaget for helikopterflyvning og effektiviteten, og økonomien i det bestående og fremtidige trafiksystem forbedres.

Landsstyret ønsker i den kommende tid at træffe beslutning om opgradering af helistoppene i Kangaatsiaq, Kangaamiut, Qeqertarsuatsiaat, Arsuk og Alluitsup Paa til heliporte.

Prisen for opgradering af alle 5 helistop forventes at blive ca. 25 mio. kr. Heliportene blev dog i finansloven for 1997 forudsat finansieret ved en revurdering af lufthavnsvæsnet samlede drifts- og anlægsramme, idet der specielt blev peget på behov for en revurdering af udbygningsplanerne for hotellet i Kangerlussuaq. Der er afsat i alt 29 mio. kr. hertil fordelt over 1998 og 1999.

Projektet med opgradring af helistop forventes tilendebragt i 2002. Efter gennemførelse af opgraderingen vil det meste af Vestkysten være bundet sammen med mulighed for en rutebeflyvning, Nord-Syd, på langs af Vestkysten. Dette giver mulighed for bedre udnyttelse af materiel, og samtidig vil det sikre de ca. 2.200 indbyggere i de nævnte lokaliteter en direkte adgang til flysystemet. I dag er befolkningen næsten udelukkende henvist til skibstransport.

Der fremlægges på Landstingets Efterårssamling 1997 et forslag til anlægslov om atlantlufthavn i Nuuk, jf. de indstillinger Landstinget tilsluttede sig på Landstingets EM 1996.

Der er på finansloven bevilliget 2 mio. kr. i 1996 og 2 mio. kr. i 1997 til dækning af udgifterne ved udarbejdelse af endeligt byggeprogram. En færdig atlantlufthavn skønnes at ville koste i størrelsesordenen 400 mio. kr.

Finansieringen af en atlantlufthavn kan enten ske via finanslovens anlægsbudget eller via lånefinansiering. Det skal dog understreges, at selvom der optages lån i forbindelse med en eventuel Landskassefinansiering af atlantlufthavnen, vil DAU-resultatet blive påvirket negativt med de fulde anlægsomkostninger, med mindre der sker en tilsvarende reduktion af andre udgifter.

3.2.2 Selskabspolitik
I forlængelse af ovenstående tiltag til sikring af konkurrenceelement i trafik- og forsyningsstrukturen skal bemærkes, at landsstyret generelt arbejder for privatisering og øget gennemskuelighed i betalingerne for offentlige opgaver. Dette praktiseres gennem selskabspolitikken samt ved udvikling og udvidelse af serviceaftaler med virksomhederne.

Der arbejdes aktuelt på en omstrukturering af Amutsiviit, hvor der umiddelbart synes mulighed for at opnå øget rentabilitet på værftet i Nuuk ved indgåelse af samarbejde med private investorer.

En endelig omstrukturering og eventuel udskillelse af Nuuk-afdelingen fra de øvrige afdelinger indebærer, at der skal udarbejdes en handlingsplan for den øvrige værftsdrift, så der sikres et fortsat forsvarligt serviceniveau langs hele kysten.

Landsstyret forventer på efterårssamlingen 1997 at fremlægge et forslag til landstingsforordning vedrørende omstrukturering af Amutsiviit.

Det er godt fire år siden, at KNI blev omdannet til aktieselskaber. På den baggrund har landsstyret fundet det relevant at vurdere, i hvilket omfang intentionerne i forbindelse med omdannelsen er gennemført.

De fleste af intentionerne vurderes at være opfyldt, dog er resultaterne vedrørende målsætningen om serviceforbedringer i bygder og yderdistrikter ikke tilfredsstillende. Landsstyret finder det afgørende, at alle borgere uanset bopæl har adgang til en rimelig vareforsyning. Dette er den væsentligste grund til, at landsstyret har valgt at få revurderet KNI-selskabernes forretningsstruktur.

Siden omdannelsen til aktieselskaber har KNI Pilersuisoq A/S og KNI Pisiffik A/S udviklet sig forskelligt. KNI Pisiffik A/S har i stigende grad udviklet sig til et selskab drevet på markedsmæssige vilkår, mens KNI Pilersuisoq A/S, som følge af sin karakter som driftsselskab for samfundspålagte opgaver med tilskud fra Hjemmestyret, i et vist omfang er gearet til at administrere bevillinger. Konstruktionen indebærer en vis risiko for, at tilskyndelsen til kommerciel drift reduceres.

Den offentlige betaling til KNI Pilersuisoq A/S har gennem årene været stigende. Dertil kommer, at der fremover kan forventes et øget behov for betalinger fra Hjemmestyret til KNI Pilersuisoq A/S, bl.a. som følge af reduktion af de interne overførsler i KNI Pilersuisoq A/S vedrørende salg af olieprodukter, øget behov for investeringer i skibe til distriktstrafikken samt øget behov for vedligeholdelse, renovering og nyinvesteringer i bygningsfaciliteter.

På baggrund heraf har landsstyret fundet det relevant at se på mulighederne for en rationalisering af KNI Pilersuisoq A/S´s drift. Det er landsstyrets opfattelse, at en fortsat effektivisering af de sekundære forretningsområder i KNI Pilersuisoq A/S besværliggøres af selskabets nuværende divisionsopdelte forretningsstruktur med forskellige ikke beslægtede aktiviteter. Det vurderes, at overheadomkostningerne vil kunne reduceres ved etablering af en funktionel enhedsorganisation inden for vareforsyningen.

KNI Udvikling A/S er fremkommet med et forslag vedrørende omdannelse af KNI, der indebærer, at:
  • Vareforsyningen i KNI Pisiffik A/S og KNI Pilersuisoq A/S samt sidstnævntes olieforsyningsvirksomhed samles i én koncernstruktur med en fælles ledelse.
  • Grønlands Postvæsen overføres til Tele Greenland A/S.
  • Rederiaktiviteterne udskilles på kort sigt i et KNI datterselskab, og ejerskabet overdrages efterfølgende til Hjemmestyret. På længere sigt ventes rederiaktiviterne tilrettelagt med øget adskillelse af gods- og passagererbefordringen i distriktssejladsen, aktiver i oliedistributionen overføres til KNIs energidivsion og billetkontorerne afhændes til anden side, evt. til Grønlandsfly A/S eller Grønlands Rejsebureau A/S
Det er landsstyrets forventning, at den skitserede omdannelse vil kunne forbedre vareforsyningen i bygder og yderdistrikter samt kunne reducere presset på tilskuddet til KNI Pilersuisoq A/S' samfundsmæssige aktiviteter. En reduktion i Landskassens økonomiske engagement i KNI selskaberne som følge af omlægningen betragtes af landsstyret som en gavnlig sideeffekt.

3.2.3 Løn- og omkostningspolitik
Det høje pris- og omkostningsniveau er en hæmsko for, at der for alvor kan komme gang i erhvervsudviklingen. Når virksomheder skal etablere og udvikle sig, ser de på, hvor høje priserne for varer, tjenesteydelser og arbejdskraft er, og hvis det samlede omkostningsniveau i Grønland er for højt, flyttes produktionen andre steder hen.

Landsstyret prioriterer en erhvervsudvikling i Grønland højt, og det er derfor vigtigt, at omkostningerne bliver sænket relativt i forhold til udlandets. En stabil skatte- og afgiftspolitik samt en række konkrete initiativer til nedbringelse af forbrugerpriserne er således led i den generelle omkostningspolitik.

I de seneste år er der, ud over begrænsede lønstigninger ved overenskomstfornyelserne, taget en række initiativer til at holde priserne i ro. Herved fastholdes reallønnen samtidig med, at der skabes grundlag for en ny erhvervsudvikling. Som eksempler på initiativer kan nævnes:
  • Sænkning af priserne på el, vand, varme, olie og benzin. Senest blev der på finansloven for 1996 afsat 20 mio. kr. til en nedsættelse af oliepriserne. Derudover blev de besparelser, virksomhederne opnåede ved, at Landskassen nedsatte sin udlånrente, afsat til en yderligere reduktion af el- og varmetaksterne
  • En væsentlig reduktion af teletaksterne
  • Fjernelse af afgifterne på CD' ere
  • Fastholdelse af et uændret huslejeniveau gennem de sidste 5 år via subsider fra Landskassen
  • Forbedring af børnetilskudsordningen
Der er fra lønmodtagernes side en generel forståelse for pris- og omkostningspolitikken. Således har lønmodtagerne også ved de foreløbige indgåede overenskomster i foråret 1997 udvist løntilbageholdenhed. Landsstyret har i den forbindelse tilkendegivet, at man fortsat vil arbejde for en nedbringelse af pris- og omkostningsniveauet ved følgendeinitiativer:
  • En løbende nedbringelse af fragtraterne
  • En fortsat og løbende nedbringelse af teletaksterne
  • En fortsat nedbringelse af el- og varmetakster
  • En bibeholdelse af huslejetaksten i Hjemmestyrets udlejningsboliger og om muligt nedbringelse af dette.
Landsstyret har til hensigt at iværksætte en analyse af sammenhængen mellem løn- og indkomstudviklingen og de forskellige sociale ydelser, såsom boligsikring, børnetilskud m.v.

Ensprissystemet

Da ensprissystemet modvirker ønsket om mere markedsmæssige vilkår for det grønlandske erhvervsliv, har landsstyret ønsket af få afdækket mulighederne for at indføre et maksimalprissystem som erstatning for det nuværende ensprisystem. Der arbejdes ud fra den forudsætning, at befolkningens levevilkår sikres i alle regioner.

På et seminar i juni 1996 blev ensprissystemet diskuteret af en bred kreds af repræsentanter fra forskellige grene af erhvervslivet samt landstyret. Efterfølgende blev en arbejdsgruppe nedsat, der skulle undersøge alternativer til ensprissystemet.

I marts 1997 fremlagde arbejdsgruppen en rapport til landsstyret vedrørende reform af ensprissystemet. Rapporten anbefaler en gradvis ophævelse af ensprissystemet via indførelse af en frizone, hvor ensprissystemet ophæves, således at der bliver fri prisdannelse i frizonen til kostægte priser. I resten af Grønland bibeholdes ensprissystemet i form af maksimalpriser. Det er hensigten, at frizonen skal udvides til flere og flere kommuner, således at ensprissystemet på længere sigt kun bevares i de mest sværttilgængelige områder af landet.

Arbejdsgruppen foreslår, at frizonen først indføres i byerne Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat, men at det er kommunalbestyrelserne i de enkelte kommuner, der beslutter, om kommunerne skal tilsluttes ordningen.

Frizonemodellen lægger op til en alternativ finansiering af den krydssubsidiering, det nuværende ensprissystem bygger på. Der peges på to finansieringsmuligheder: fællesfinansiering og egenfinansiering. Hvor fællesfinansieringsordningen indebærer en skattestigning for hele landet, vil egenfinansieringsordningen kun indebære skattestigning i frizonekommunerne.

Det anslås, at fællesfinansieringsordningen vil kræve en stigning i landsskatten på 4%, der dog vil kunne reduceres til 2-3%, såfremt der indregnes sparede omkostninger for Hjemmestyret og kommunerne. Egenfinansieringsordningen anslås at kræve en stigning i landsskatten i frizonen på 6%, hvilket kan reduceres til 4%, såfremt besparelser for Hjemmestyret og kommunerne indregnes. Det er arbejdsgruppens anbefaling, at ordningen bør finansieres ved en generel skattestigning i Grønland.

Såvel borgere som virksomheder i frizonen vil kunne opnå besparelser ved fjernelse af ensprissystemet. Beregninger viser således, at en standard SIK-familie i Nuuk vil opnå realindkomstforbedringer ved ordningen. I det øvrige Grønland vil borgere være stillet uændret i forhold til det nuværende system. Ved generelle skattestigninger vil højindkomstfamilien i det øvrige Grønland dog opleve et stigende skattetryk som følge af medfinansiering af de solidariske udligningssystemer.

Arbejdsgruppen peger på en række positive dynamiske effekter ved den foreslåede model, såsom langsigtede prisfald, styrket konkurrenceevne, forbedrede strukturelle rammevilkår for erhvervslivet og øgede muligheder for økonomisk vækst for samfundet som helhed.

Det er landsstyrets opfattelse, at en revision af ensprissystemet har stor betydning for det grønlandske samfund. Landsstyret vil i forbindelse med Landstingets behandling af den Politiske-Økonomiske Redegørelse 1997 fremkomme med anbefalinger til ensprissystemets fremtid.

4. Elementer i velfærdspolitikken


4.1 Arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik
Den primære indsats for at forbedre beskæftigelsessituationen og for at formindske arbejdsløsheden skal findes i såvel landsstyrets uddannelsespolitik som erhvervspolitik. Målet er en forøgelse af antallet af arbejdspladser og en arbejdsstyrke, der modsvarer de kompetancekrav, erhvervslivet stiller.

Da arbejdsløsheden her i landet primært er af strukturel karakter, er det et væsentligt mål at forudse uddannelsesbehovet indenfor de nøgleerhverv, hvor der sker en udvikling i positiv retning. Ligeledes er det væsentligt, at der oprettes en landsdækkende jobformidling, således at de eksisterende ressourcer udnyttes bedst muligt.

Nedenfor beskrives en række af de initiativer, der er taget indenfor uddannelsessektoren med henblik på at sikre en generel forbedring af kvaliteten i uddannelserne samt øge udbuddet af relevante erhvervs- og videreuddannelsestilbud.

Med relation hertil kan det nævnes, at landsstyret i løbet af 1997 og 1998 har planer om at udarbejde en undersøgelse af behovet for kvalifikationer hos arbejdsstyrken. Det er således ønsket i videst muligt omfang i fremtiden at kunne besætte ledige stillinger med egen arbejdskraft.

Ligeledes er det planen at igangsætte flere udviklingsprojekter for ledige, således at gruppen af borgere, der står uden for arbejdsstyrken, kan minimeres, og således at de ledige kan bibeholde deres selvværd og muligheden for igen at indgå i arbejdsstyrken.

I den forbindelse er der sat speciel fokus på de industrielle skindsystuer. Skindsystuerne udgør et væsentligt potentiale, der ved en målrettet indsats vil kunne blive en faktor af betydning for den landbaserede erhvervsudvikling. Der er på et netop afholdt seminar for systuerne fremkommet en række forslag til opbygning af en decideret industri på området.



Det er landsstyrets målsætning, at uddannelserne skal have en kvalitet og et niveau, der giver erhvervs- og studiekompetence i og uden for Grønland, og at selvforsyning med uddannet arbejdskraft skal gøres størst mulig.

En af de væsentligste elementer er, at elevforudsætningerne styrkes. Således har folkeskolen indført obligatoriske prøver, hvilket har bevirket en dokumenteret højnelse af det generellestandpunkt i prøvefagene. Indenfor erhvervsskoleområdet er derendvidere etableret forkurser, som retter sig specifikt mod de uddannelser,hvor der har været et stort frafald.

For de videregående uddannelsers vedkommende fortsætter arbejdet med en løbende revidering af uddannelserne. Som eksempel kan nævnes, at læreruddannelsen og socialrådgiveruddannelserne er blevet forlænget med henholdsvis 1 år og ½ år.

De ovennævnte tiltag har sammen med en målrettet indsats bevirket, at frafaldet ved uddannelserne er mærkbart nedbragt.

På en lang række uddannelser, eksempelvis inden for bygge- og anlægsområdet samt jern- og metalområdet, er der sikret meritmulighed til tilsvarende uddannelsesretninger i Danmark. Der er endvidere på Ilisimatusarfiks 3 uddannelsesretninger indført en studieordning med en opdeling i bachelor- og kandidatuddannelser, således at de grønlandske akademiske uddannelser nu har en sammenlignelig international standard.

Indenfor de lokale erhvervsskoler (STI) er der gennemført en regionalisering af de brancherettede dele af undervisningen. Herefter oprettes der regionale hold indenfor de forskellige fag afhængig af elevgrundlag, lærerkræfter og faglokaler.

Ud fra tilsvarende hensyn er der endvidere i 1996 sket en udflytning og sammenlægning af Skipperskolen i Nuuk og Søfarts- og Fiskeriskolen i Paamiut. Det er endvidere besluttet, at skolens afdeling i Ilulissat flyttes til Paamiut fra sommeren 1997, hvorefter skolen i Paamiut vil rumme samtlige maritime uddannelser i Grønland. Sammenlægningen vil give en bedre kapacitetsudnyttelse og skabe et bedre studiemiljø.

Efter- og videreuddannelse

Det er landsstyrets målsætning, at uddannelserne skal tilrettelægges i overensstemmelse med udviklingen i samfundet og på arbejdsmarkedet. Dette indebærer blandt andet, at uddannelsespolitikken bør tilrettelægges, så der kan tilbydes den nødvendige efteruddannelse af den uddannede arbejdskraft samt specialarbejderkurser til den ufaglærte arbejdskraft. Endvidere skal det tilstræbes at kunne tilbyde alle unge et uddannelses- eller kursusforløb efter folkeskole/GU.

I forventning om en stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft til større anlægsopgaver, turisme- og serviceerhvervene samt indenfor råstofområdet vil indsatsen på de tekniske skolers kursusafdelinger i de kommende år især blive intensiveret på anlægsområdet, serviceområdet og olie- og mineralområdet.

I Jern- og Metalskolens regi er der startet en terminalarbejderuddannelse med det formål at uddanne personale til de kommende lufthavne samt til transportopgaver i forbindelse med containeriseringen. Et samarbejde mellem Råstofkontoret og Bygge- og Anlægsskolen har resulteret i, at der i Norge er blevet uddannet "borebisser", som derved er blevet kvalificeret til at indgå i kommende aktiviteter inden for efterforskningsområdet.

Også i forbindelse med de sociale uddannelser er der tiltag omkring efteruddannelse. I øjeblikket gøres der eksempelvis forsøg med en særlig tilrettelagt socialpædagoguddannelse.

Internationalisering

Landsstyret lægger i uddannelsespolitikken også vægt på internationalisering. Indenfor videreuddannelse af lærere samarbejdes der f.eks. med Western Washington University med efterfølgende fjernundervisning. Projektet kører som et forsøg over en 3-årig periode.

Sprogskolen er under etablering og forventes at være færdigombygget og indflytningsklar 18. juli 1997. I løbet af 1997 er der foreløbigt planlagt at sende elever på sproghøjskole i Danmark, Canada, Tyskland og Frankrig. Desuden er der planlagt engelskkurser for seminariestuderende samt kurser for turisterhvervet.

Der blev i efteråret 1995 åbnet op for muligheden for at tage efterskoleophold i Danmark. Ordningen er blevet godt modtaget, og der sendes årligt omkring 200 elever på efterskoleophold.

I september 1996 er der indgået en samarbejdsaftale mellem Island, Færøerne og Grønland med det formål at øge og styrke samarbejdet de tre lande imellem indenfor kultur, uddannelse og forskning, således at kreativiteten og kvaliteten i samarbejdet kan udvikles til gavn og nytte for alle tre lande.

Samarbejdet mellem de tre landes organisationer og institutioner startede formelt den 1. januar 1997. I 1997 er kultur og kunsthåndværk i focus, herunder oplæring og udveksling af erfaringer set i forhold til markedsføring og turisme. I 1998 er uddannelse og musikoplæring i grundskole/musikskole på programmet, og i 1999 er forskningen i højsædet. Der afholdes en konference om samfundene i Vestnorden.

En lignende samarbejdsaftale forsøges i de kommende år etableret mellem Nunavut og Grønland, og det tilstræbes også at inddrage Alaska på et senere tidspunkt.

Udenrigstjeneste

Med henblik på at styrke Grønlands internationale relationer generelt er det landsstyrets mål at udbygge en udenrigstjeneste. Herved opprioriteres Hjemmestyrets samlede indsats i det internationale samarbejdes.

Der er mellem Landsstyreformanden og den canadiske Minister for Indianske og Nordlige anliggender indgået en principaftale om oprettelse af representationskontorer i de respektive lande med henblik på at intensivere samarbejdet mellem Grønland og Canada. Det er målet at øge samhandlen og samarbejdet på blandt andet råstofområdetmellem de to lande.

Det forventes ydermere, at etableringen af Nunavut-regeringen i 1999 vil medføre et øget samarbejde såvel politisk som økonomisk.

Grønlands repræsentationskontor i Canada planlægges at være i funktion fra 1. januar 1998.

Forskningspolitik

Landsstyrets mål med forskningspolitikken er at styrke vidensgrundlaget for landets udvikling. Der udpeges indsatsområder, som bidrager til at styrke kendskabet til landets samfunds- og erhvervsudvikling.

De forskningspolitiske aktiviteter skal yderligere fremme opbygningen af et netværk af relationer til forskningsmiljøer udenfor Grønland, der har værdi for Grønlandsforskning for så vidt angår regionale tilhørsforhold, klima og geografi og/eller fagområder.

Grønlandsforskningen skal være til gavn for myndighederne og befolkningen og skal kunne anvendes som værktøj i samfundsplanlægningen og til problemløsning. Der lægges derfor vægt på, at viden formidles til brugergrupper i produktionsvirksomheder og servicecentre og til andre, der kan drage nytte og få glæde af forskningens resultater.

I den forskningspolitiske strategi lægges der vægt på at fastholde og bygge videre på forskningsområder, hvor Grønland i forvejen har en særlig kompetence og erfaringer, f.eks. indenforarktisk medicin og en række af de naturvidenskabelige felter indenforarktiske marine og landbaserede emner. Det grønlandske samfundsudvikling med stigende markedsøkonomi og industrialisering, isærindenfor råstofområdet, nødvendiggør dog, at der ogsåopbygges nye forskningsmiljøer, som må gives prioritet for derescentrale placering i udforskningen af udviklingens socio-økonomiskekonsekvenser.

Landsstyret har i 1997 prioriteret aktivitetsområderne: foranstaltninger til forskningsfremme, netværksaktiviteter, forskeruddannelse, forskningsformidling og etablering af infrastruktur (forskningssamarbejde med andre lande).

Det er landsstyrets ønske, at de igangværende aktiviteter fortsættes, men at indsatsområder indenfor samfunds- og erhvervsudvikling, sundhed og ernæring samt etno-historie ligeledes prioriteres de kommende år.

Sprogsekretariat

Det blev på Landstingets forårssamling 1996 af Landsstyreformanden foreslået at lave en lov om beskyttelse af det grønlandske sprog. Forslaget fik bred opbakning på tværs af partierne, og det blev besluttet, at der skulle arbejdes videre med problematikken til forelæggelse for Landstinget til videre behandling.

På baggrund heraf er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af eksperter i det grønlandske sprog. Arbejdsgruppen har til formål at fremlægge et beslutningsgrundlag vedrørende sprogplanlægning og sprogpolitik for det grønlandske sprog. Det er arbejdsgruppens indstilling, at der oprettes et sprogsekretariat til at arbejde videre med disse opgaver.

Landsstyret foreslår derfor, at der med virkning fra 1998 oprettes et sprogsekretariat, hvis formål er at udstikke retningslinier og normer for, hvordan sproget skal tilpasses til forholdene i dagens Grønland.Specielt vedrørende brug af grønlandsk i administrationen ansesdet for vigtigt, at der sker en standardisering og autorisering af de begreber,der benyttes af administrationen, således at det grønlandske sprogkan vægtes lige med det danske sprog.

Det er intentionen, at sprogsekretariatet skal sørge for standardisering og autorisation af alt skreven materiale i Hjemmestyrets regi samt give retningslinier for hvilken terminologi, der bør benyttes officielt.

I forbindelse hermed etableres telefonrådgivning, hvor alle, der arbejder med grønlansk sprog, kan henvende sig og få rådgivning.

Det foreslås desuden, at sprogssekretariatet i samarbejde med Lovkontoret arbejder videre med et lovforslag med krav om, at grønlandsk i lighed med dansk skal forekomme i alt skriftligt materiale i Grønland herunder i forbindelse med skiltning.

På Landstingets efterårsamling 1997 vil landsstyret fremlægge en redegørelse om sprogplanlægning og sprogpolitik for det grønlandske sprog.

Skole- og uddannelsesbyggeri

Indenfor folkeskoleområdet er der et stort behov for skoleudvidelser. Udvidelsebehovet er mest påtrængende i Nuuk, hvor der nu mangler 17 klasselokaler. Prognosen over elevtallet viser samtidig, at der i de kommende år vil ske en stigning i antallet af elever i Nuuk på ca. 14% fra 2.265 elever i skoleåret 1996/97 til 2.576 elever i skoleåret 2001/02.

På finansloven for 1997 er der derfor bevilliget 900.000 kr. til en indledende projektering af skolebyggeri 2. etape Kangillinnguit i Nuuk. Den planlagte udbygning af skolen vil give mulighed for at undervise i 2 spor fra første til tolvte klasse. Den samlede anlægssum er anslået til 48 mio. kr. Landsstyret vil i forbindelse med behandlingen af finansloven for 1998 søge den nødvendige finansiering af skoleudvidelsen indarbejdet.

Ud over udvidelsesbehov i Nuuk er der behov for skoleudvidelser først og fremmest i Tasiilaq, Uummannaq, Upernavik, Sisimiut og Qeqertarsuaq. For sidstnævntes vedkommende er udvidelsen planlagt og forventes påbegyndt i 1999.

Som følge af en større elevtilgang og mindre frafald er der behov for udvidelse af kollegie kapaciteten i Aasiaat og Ilulissat.

På Ilisimatusarfik er der behov for udvidelse af undervisningslokalekapaciteten, og også Grønlands Statistik, Det grønlandske Landsbibliotekets Groenlandicasamling og Grønlands nationalmuseum og Arkiv har pladsproblemer. I erkendelse af problemerne omkring de fysiske rammer samt med henblik på en styrkelse af forskningen i Grønland arbejdes der med planer om etablering af en "forskerpark ".

Hensigten er, at disse institutioner samles under ét tag i området ved Naturinstituttet i Nuuk. Projektet omfatter nybygning af ca. 7.000 kvm. Anlægssummen for den foreslåede forskerpark anslås til niveauet 110 mio. kr. Projektet påtænkes dog i første omgang søgt finansieret ved legat- og fondsmidler.

4.2 Social- og sundhedspolitik


4.2.1 Socialområdet
Det sociale område udgør et væsentligt element i velfærdspolitikken. Det overordnede mål for socialpolitikken er at sikre borgerne den nødvendige sociale sikkerhed, herunder at sikre en målrettet indsats overfor de svageste grupper.

Det er en forudsætning, at det sociale system indrettes på en sådan måde, at ingen borger får incitament til at blive i systemet længere end nødvendigt, men tilbydes hjælp til at klare sig selv. Samtidig skal det sociale system være enkelt og gennemskueligt.

De sociale tiltag undergår en løbende revision og forbedring. Senest er der fra 1997 foretaget en væsentlig forbedring på børn- og ungeområdet, idet barselsorloven er forlænget og børnetilskudsydelserne kraftigt forøget.

Landsstyret nedsatte i 1995 en Socialreformkommission for at få udarbejdet en samlet vurdering af det sociale område. Kommissionen skal fremkomme med anbefalinger til forenklinger og forbedringer af den nuværende sociale lovgivning.

Socialreformkommissionen fremsætter betænkning på FM 1997. Det forventes, at der på stort set alle områder gives anbefalinger til forbedring af borgernes vilkår, samt forslag til forenklinger i administrationen af reglerne. Udmøntningen af Socialreformkommissionens anbefalinger i konkret lovgivning og handling vil forventeligt kunne bidrage til en bedre udnyttelse af ressourcerne på det sociale område.

Der er i forbindelse med Kommunalreformkommissionens opfølgningsarbejde et projekt igang med udlægning og opkvalificering af kompetance ikommuner og bygder. En stor del af de opgaver, der kan udlægges lokalt,ligger inden for det sociale område, og der er derfor ved at blive tagetet væsentligt skridt til en ændring af strukturen i den socialeadministration, hvor nærhed i sagsbehandlingen bliver det bærendeprincip.

Som et led i denne strukturændring er det landsstyrets mål, at Grønlands Hjemmestyre på det sociale område i højere grad skal udvikles til at være videnscenter overfor kommuner mv. Dette medfører en opprioritering af opgaverne med vidensindsamling, rådgivning og supervision, uddannelses- og kursusplanlægning, samt udarbejdelse af værktøjer og håndbøger for kommunale sagsbehandlere, herunder brug af informationsteknologi som værktøj.

Med henblik på, at centraladministrationen skal kunne løfte disse ændrede opgaver, er der igangsat en udviklingsproces, der blandt andet indebærer opbygning af en forbedret socialstatistik samt opprioritering af analyse- og planlægningsarbejdet.

Initiativer indenfor konkrete sociale områder afventer Socialreformkommissionens betænkning. Det gælder blandt andet for virkningerne af de demografiske ændringer i befolkningen, specielt den forventede vækst i antallet af pensionister. Hertil kommer de af landsstyret prioriterede områder som seniorpolitik, styrkelse af revalideringsindsatsen og oprettelse af skånejobs.

På nogle af de sociale områder er der dog igangsat initiativer, der understøtter eller supplerer Socialreformkommissionens forventede anbefalinger.

Handicapforsorg

Handicapforsorgen er et politisk prioriteret område under stadig opbygning. 1997 er udnævt til handicapår og bliver blandt andet brugt til en evaluering af handicappolitikken og de tiltag og ydelser, der tilbydes handicappede.

Det er væsentligt at sikre, at der sker en fortsat hjemslusning af handicappede fra Danmark. Der skal ligeledes ske en tilpasning af tilbuddene i form af bolig, pleje og aktiviteter til gruppen af handicappede. De handicappede bosiddende her i landet har hidtil i stor udstrækning været børn og unge, der naturligt nok bliver ældre og derfor har behov for andre ydelser.

Ligeledes skal den geografiske placering af boliger og institutioner genovervejes med henblik på såvel optimal forsorg som økonomi.

Også på handicapområdet er målet, at Grønlands Hjemmestyre skal være videnscenter for de kommunale og lokale ressourcer, hvilket bl.a. indebærer planer om opbygning af hjælpemiddelcentral og etablering af genoptræningscenter for fysisk og psykisk handicappede.

Det igangværende arbejde med hjemtagelse af det psykiatiske område, herunder de retspsykiatiske patienter, er også et væsentligtelement i den fremtidige handicappolitik.

Ældre

Ældreområdet er såvel politisk som økonomisk et af de kommende års væsentlige indsatsområder. Udviklingen i antallet af ældre vil således naturligt have indvirkning på udgifterne til pensioner, men der skal også arbejdes med boforhold, pleje, aktiviteter og institutioner.

Udviklingen i befolkningsgruppen er markant, idet antallet af ældre forventes at stige med 150% fra 1996 til 2030. Dette vil selvfølgelig have indvirkning på erhvervs-, sundheds-, uddannelses- og kulturpolitikken og ikke mindst socialpolitikken, og der vil være behov for et tæt samarbejde mellem disse områder.

Da børnetallet forventes at stagnere omkring årtusindskiftet, vil der blive færre i den arbejdsdygtige alder til at forsørge vore ældre medborgere.

Nøgleordene i landsstyrets seniorpolitik er livskvalitet og respekt. Alderdom er således ikke en sygdom, men et naturligt livsstadie.

Det er landsstyrets politik, at vore ældre medborgere kan blive længst muligt i eget hjem samt længst muligt på arbejdsmarkedet. Væsentlige elementer i denne politik er en forøget indsats for oprettelse af skånejobs samt en forbedret hjemmehjælpsordning.

Landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe, der skal belyse fordele og ulemper ved oprettelse af en eller flere pensionsfonde.

4.2.2 Forebyggelse
Som et led i videnscentertanken vil forebyggelsesarbejdet få en central placering, idet en målrettet landsdækkende forebyggelsesindsats kan mindske mange af de sociale problemer væsentligt. Samtidig skal forebyggelse også bestå i centralt at medvirke i kommunale pilotprojekter for at udvikle nye metoder og redskaber i det sociale arbejde.

Retsvæsenskommissionen har anbefalet oprettelse af et kriminalpræventivt råd. Den har også stillet forslag om en særlig indsats overfor ofre for kriminalitet dels indenfor retssystemet selv, dels i form af rådgivning og almindelig og praktisk hjælp ved lokale offervagter. Oprettelse af offervagter hænger sammen med et ønske om oprettelse af et kriseberedskab, der vil kunne rådgive og bistå ved kriser og ulykker i lokalsamfundene. Der arbejdes i øjeblikket på oprettelse af en offervagt som forsøgsordning.

Et vigtigt forebyggelsesarbejde ligger i forbindelse med imødegåelse af alkohol- og stofmisbrug. Indenfor det sociale arbejde er der specielt sat fokus på hjælp til familier til misbrugere.

Landsstyret har taget initiativ til en speciel indsats overfor børn og unge, både med et forebyggende og oplysende indhold og med en planlagt målrettet indsats overfor børn af misbrugere.

Ved misbrugsproblemer i forbindelse med hash har indsatsen været koncentreret om kampagner, og i forbindelse med alkoholmisbrug er der etableret forudsætninger for og aftale om behandlingscentret Qaqiffik. Qaqiffik er et tilbud om ambulant alkoholbehandling til borgere fra alle landets kommuner. Landsstyret overvejer behovet og midlerne til en videreudvikling af alkoholbehandlingstilbuddene.

En del ressourcer har været anvendt til forebyggende indsats mod selvmord, og tuberkulosesituationen har krævet større bevågenhed. Tidligere igangsatte initiativer til øget egenomsorg og forbedring af bygdernes sundhedsforhold er videreført og udbygget

Landsstyret ønsker at fremme forebyggelsesindsatsen, herunder ikke mindst det decentrale, lokale arbejde, i samarbejde med den kommunale sektor. Som led heri skal der, med kommunal medfinansiering, ske ansættelse af forebyggelseskonsulenter i kommunerne. Ved reetablering af Paarisa skal der endvidere ske en generel styrkelse af forebyg gelsesindsatsen. Selvhjælpsgrupper og en tværdirektoral indsats i sorg- og krisesituationer er ligeledes områder, landsstyret ønsker at støtte og fremme.

4.2.3 Sundhed
Det er landsstyrets målsætning at bevare og udvikle sundhedsvæsenets behandlings- og servicetilbud. Dette skal blandt andet ske via decentraliserings- og regionaliseringstiltag.

Bevillingerne til sundhedsvæsenet har i en årrække været svingende, og landsstyret har derfor arbejdet for at få større stabilitet i de tildelte bevillinger.

Regnskabsopgørelserne for de seneste år har vist, at forbruget på sundhedsområdet, trods store sparebestræbelser, ikke har kunnet fasthol des på bevillingsniveauet, herunder på de udvalgte områder honorere rationaliseringskravene. Dette skal ses i lyset af, at der på sundhedsområdet er sket en fortsat udbygning af aktiviteter og reorganisering siden hjemtagningen. Bl.a. kan nævnes etablering af sygeplejerskeuddannelsen, stærkt forøget kursus- og efteruddannelsesaktivitet og hjemtagning af flere specialer til Dronning Ingrids Hospital.

På nogle områder ser landsstyret et behov for en intensiveret indsats for at kunne leve op til såvel den ønskede konsolidering og dermed stabilisering af behandlingstilbuddene som til berettigede stigende krav i befolkningen. Det gælder især indenfor nyere hjemtagne specialerpå Dronning Ingrids Hospital, men også indenfor tandplejen.

For at muliggøre løsningen af disse opgaver er det landsstyrets holdning, at sundhedsvæsnets budgetter i finansloven for 1998 skal tage udgangspunkt i bevillingen for 1995.

Initiativer og aktivitetsplaner på sundhedsområdet

Da personalesituationen har været én af de væsentligste hindringer for en konsolidering af sundhedsvæsenets behandlings- og servicetilbud, har initiativer til forbedringer på dette område været og vil også fremover blive prioriteret højt.

Der er derfor aktiviteter igang vedrørende såvel egentlige rekrutteringstiltag i form af information og annoncering i skandinaviske lande samt etablering af netværk for læger og sygeplejersker, som en øget indsats med hensyn til uddannelse og efteruddannelse af sundhedsperso nale. Landsstyret har f.eks. igangsat et arbejde med at etablere en mellemuddannelse på plejeområdet.

For på kort sigt at fastholde, men også som et middel til at tiltrække sundhedspersonale, undersøger landsstyret i øjeblikket muligheden for at kunne etablere en seniorordning for de ældre medarbejdere i sundhedsvæsenet.

I erkendelse af at der for visse sygdomsgrupper er akkumuleret et stort behandlingsbehov, der ikke kan tilgodeses af den ordinære drift, har landsstyret iværksat regionale projekter til nedbringelse af ventetiderne til disse behandlinger. Hvor forholdene taler imod behandling her i landet, er der indhentet tilbud i Danmark.

Med henblik på en revurdering og til dels finansiering af disse ekstraordinære behandlingsaktiviteter er der igangsat en analyse af specialesammensætningen på Dronning Ingrids Hospital. Det overordnede mål med analysen er at sikre, at de tilstedeværende specialer er karakteriseret ved et kontinuert behandlingstilbud, der dækker behovet på en faglig og økonomisk forsvarlig måde.

For at forbedre overblikket og beslutningsgrundlaget udarbejdes der nu hver måned rapport om forventet og realiseret aktivitet på de kliniske afdelinger på Dronning Ingrids Hospital. Ændrede ledelsesforhold og en organisationsanalyse skal endvidere danne grundlag for mulige produktivitetsforbedringer.

Der er i alle sundhedsdistrikter ved at blive indført en generel registrering af udført aktivitet. Herved vil der blive skabt et veldokumenteret grundlag for planlægning og ressourcefordeling.

Landstingets beslutning om, at der skal udarbejdes en konsekvensvurdering af hjemtagning af psykiatrien samt tages initiativer med hensyn til uddannelse af psykiatrisk plejepersonale, er også sat i værk af landsstyret.

Endelig har landsstyret, med Sundhedsvæsenets Koordinationsudvalg som styregruppe, igangsat en analyse af strukturen i sundhedsvæsenet med henblik på udarbejdelse af beslutningsgrundlag vedrørende decentralisering og regionalisering.

Blandt initiativerne til kvalitetsudvikling og decentralisering kan fremhæves telemedicinprojektet, som, forudsat en positiv evaluering, også fremover vil indgå i landsstyrets prioriteringer. Anskaffelse af en CT- scanner på Dronning Ingrids Hospital anser landsstyret ligeledes for at være et kvalitetsforbedrende fremskridt.

Landsstyret prioriterer indførelse af et forbedret børnevaccinationsprogram og en ny, mere effektiv behandling af HIV- og AIDS-patienter samt etablering af en AIDS-fond.

På Grønlænderhjemmet foretages en omfattende bygningsmæssig renovering og modernisering samt en række initiativer til forbedring af patientforholdene.

Forsøgsprojekter omkring forbedret ældrepleje er sat igang i nogle sundhedsdistrikter ved integration af hjemmesygeplejen og den kommunale hjemmehjælpsordning.

Endelig har landsstyret taget skridt til et omfattende lovrevisionsprojekt i samarbejde med Sundhedsministeriet, Justitsministeriet og Rigsombudsinstitutionen. Målet er en forbedring af kvaliteten i kraft af en mere effektiv administration, større retfærdighed og retssikkerhed for landets borgere og for ansatte i sundhedsvæsenet.

Tandpleje

På tandplejeområdet har en af landsstyret nedsat arbejdsgruppe analyseret mulighederne for dels at imødekomme de stigende krav fra voksenbefolkningen, dels de politisk og fagligt formulerede ønsker om at fastholde og udbygge indsatsen overfor børn og unge samt tilgodese bygdebefolkningen i mærkbart højere grad. På basis af arbejdsgruppens analyse vil der i den nærmeste fremtid blive fremlagt en model til politisk stillingtagen med arbejdsgruppens anbefalinger om en tilfredsstillende tandpleje.

4.2.4 Miljø
Landsstyret har, som tilkendegivet under Landstingets efterårssamling 1996, etableret Direktoratet for Miljø og Natur pr. 1. januar 1997. Direktoratets ansvarsområdet er miljøbeskyttelse på land og til havs ud til 3 sømile grænsen, naturbeskyttelse samt Hjemmestyrets ansvar og opgaver på veterinærområdet. Direktoratet varetager det departementale ansvar for Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut.

I erkendelse af, at en væsentlig del af miljøpåvirkning og forurening i Grønland skyldes grænseoverskridende forurening fra andre lande, anvendes en betydelig del af ressourcerne i Direktoratet for Miljø og Natur til deltagelse i det internationale miljøsamarbejde.

På naturbeskyttelsesområdet agter landsstyret at prioritere økonomiske ressourcer til udvikling af en god og dækkende biologisk dokumentation af de dyre- og planteressourcer, der udnyttes. Det videnskabelige beredskab indenfor vore økomisk væsentligste arter af fisk og skaldyr er godt og uundværligt for tilrettelæggelsen af en langsigtet ressourceanvendelsespolitik. På de kulturelt betydningsfulde, men økonomisk mindre interessante arter, som fugle og pattedyr, er det landsstyrets opfattelse, at bæredygtighedsprincippet skal fastholdes.

Affaldshåndtering

Landsstyret forelagde på EM 1996 redegørelse omkring forslag til handlingsplan for forbedring af affaldshåndteringen. Handlingsplanen omfatter blandt andet etablering af forbrændingsanlæg og modtagepladser for farligt og ikke-brandbart affald i de større byer.

Samtlige Landstingets partier tog redegørelsen vedrørende affaldshandlingsplanen til efterretning og tilsluttede sig indstillingerne. Det blev endvidere foreslået, at der allerede i 1997 søges gennemført et pilotprojekt i Qaqortoq.

Affaldshåndteringen er i dag en kommunal opgave. Der eksisterer den fornødne lovhjemmel til, at kommunerne kan opkræve brugerafgifter i forbindelse med affaldsbortskaffelsen. Hjemmestyret kan imidlertid have en interesse i at yde tilskud til anlægsomkostningerne for derved at sikre en hensigtsmæssig implementering af anbefalingerne i handlingsplanen.

Landsstyret har derfor fremsat forslag om en tilskudsordning, der kan dække op til 50% af kommunernes anlægsudgifter ved etablering af forbrændingsanlæg og modtagestationer, som er særligt omkostningstunge.

Der skal i den forbindelse blandt andet præciseres retningslinier, som sikrer en hensigtsmæssig udnyttelse af varmeproduktionen fra forbrændingsanlæg.

Anlægsomkostningerne ved etablering af fjernvarmeanlæg og modtageplads er anslået at ville koste mellem 15 og 19 mio. kr. Ved et eventuelt hjemmestyretilskud på 50% af anlægsomkostningerne skal der således afsættes op imod 9,5 mio. kr. om året.

4.3 Boliger og renovering
De aktuelle bevillinger på boligområdet muliggør igangsætning af gennemsnitligt ca. 310 boligerenheder om året eller i alt knap 1250nye boliger set over en fire-årige budgetperiode.

Til sammenligning er der pr. 31.12.1996 noteret 2.923 ansøgere på venteliste til en bolig. Udbygningsplanerne vil således dække ca. 42% af det aktuelle registrerede behov.

Som bekendt har boligmanglen blandt andet indflydelse på mulighederne for at rekruttere og fastholde personale såvel i det offentlige som i det private erhvervsliv. På landsplan lægger personaleboliger til offentligt ansatte beslag på op mod 30 % af Hjemmestyrets udlejningsboliger. For Nuuk er andelen af personaleboliger i Hjemmestyrets udlejningsboliger helt oppe på 50%. Boligmanglen må derfor først og fremmest karakteriseres som et generelt samfundsmæssigt problem.

Der er en stigende interesse for investering i andelsboliger. Konkret er der på nuværende tidspunkt kendskab til 6 andelsboligforeninger, der ønsker igangsat i alt 62 boliger i 1998. Såvel Grønlandsbanken som danske realkreditinstitutter har udtrykt interesse for igen at engagere sig i andelsboligbyggeri.

Andelsboligbyggeri finansieres ved, at Landskassen og kommunen hver yder et rente- og afdragsfrit lån på 1/3 af de samlede opførelsesudgifter. Den sidste 1/3 finansieres ved, at det enkelte medlem af andelsboligforeningen yder et indskud på 7% af opførelsessummen og andelsboligforeningen optager et lån på 26,3% af opførelsessummen.

Landsstyret er interesseret i at udnytte muligheden for større privat engagement i den samlede boligmasse. Dette vil således betyde flere boliger indenfor den eksisterende anlægsramme på Landskassens budget.

Den kendte interesse for andelsboligbyggeri i 1998 betyder en landskasseandel på 20-25 mio. kr. til finansiering af 62 andelsboliger. Det er vanskeligt at forudsige, hvor stor interessen vil være på længere sigt.

Der er fortsat et stort behov for renovering af udlejningsboligerne, såfremt drifts- og vedligeholdelsesudgifterne fremover skal fastholdes på et rimeligt niveau, og lejerne samtidig skal sikres en rimelig boligstandard.

I 1996 blev en registrering af samtlige bygdeboliger gennemført. Registreringen har givet grundlag for den vurdering, at en renoveringsplan alene for bygderne vil koste omkring 250 mio. kr.

I 1996 blev der ligeledes foretaget en tilstandsregistrering på skoleområdet. I den forbindelse blev der skønnet, at det totale renoveringsbehov indenfor folkeskoleområdet er på 600-800 mio. kr.

Nukissiorfiit fik på finansloven for 1997 bevilget midler fra den centrale renoveringspulje til renovering af de mest nedslidte anlæg til el-, vand- og varmeforsyning. I forbindelse hermed blev det besluttet at udarbejde en landsdækkende renoveringsplan. I 1996 er der således blevet gennemført en række tilstandsvurderinger, og de resterende tilstandsvurderinger skal gennemføres i 1997 og 1998.

5. Konklusion
Udgangspunktet for de kommende års økonomiske politik er i mange henseender positivt. Som det fremgår af afsnittet om de grønlandske konjunkturer tyder såvel den pænt geografisk fordelt stigning i det skattepligtige indkomstgrundlag som forbedringen af handelsbalancen på en begyndende mere generel vækst.

Det er landsstyrets vurdering, at den positive udvikling i det økonomiske aktivitetsniveau i høj grad har været betinget af den førte balancerede finans- og gældsafviklingspolitik. Kombineret med landsstyrets aktive løn- og omkostningspolitik har denne muliggjort en stabil udvikling i de økonomiske rammebetingelser, herunder ikke mindst en meget lav inflation.

Den positive udvikling i de samfundsøkonomiske nøgletal er dog langt fra ensbetydende med, at målet nu er nået. Der er skabt et godt grundlag for at komme videre, men der er fortsat en række strukturelle problemer, som skal løses, hvis vi skal nå de egentlige mål for velfærd og beskæftigelse.

Som eksempel kan nævnes, at ledigheden fortsat er på et for højt niveau, og at udviklingen i indkomsterne er for ensidigt afhængig af fiskerisektorens indtjening.

Den økonomiske udvikling har samtidig ikke været uden omkostninger i den forstand, at indsatsen på en række velfærdsområder har været underlagt meget stramme udgiftsprioriteringer som følge af den konsekvente finanspolitik. Der kan i den forbindelse nævnes det store behov for boligbyggeri, et generelt stigende behov for renovering af anlægsmassen samt et naturligt ønske om en mere offensiv social- og sundhedspolitik. Hertil kommer nye, presserende opgaver på blandt andet miljøområdet.

Problemerne forstærkes umiddelbart af, at vi som følge af ændringer i befolkningssammensætningen i de kommende år må forvente et stigende udgiftspres på de offentlige velfærds- og serviceydelser. Som eksempel kan nævnes, at den forventede stigning i den ældre del af befolkningen vil medføre fortsat stigende udgifter til pensioner, ligesom stigningen i antallet af unge vil forøge udgifterne til studiestøtte. For der umiddelbart forestående år vil disse merudgifter blive indarbejdet i landsstyrets forslag til finanslov for 1998.

Hjemmestyret har i de seneste år løbende nedbragt sin gæld til udlandet. Men samtidig har flere af de store virksomheder optaget nye lån i udlandet. Der er således fortsat anledning til at tage nedbringelse af landets samlede gældsbyrde alvorligt, idet en øget gældssætning vil resultere i et mindre fremtidigt økonomisk råderum.

Tabel 6
Projekt 1998 1999 2000 2001
Heliporte 9,9 4,8 - -
2. etape af de regionale landingsbaner - fremrykning 1 år i Paamiut og Upernavik samt landingsbane i Qaanaaq 45,4 57,2 29,5 -24,0
Nuuk atlantlufthavn, v/fuld hjs. finansiering 116,0 105,0 83,0 96,0
Affaldshåndtering 9,5 9,5 9,5 9,5
2. etape af skolen i Kangillinnguit. 28,9 19,1 - -
Andelsboliger 20,0 10,0 10,0 10,0
Renoveringer 30,0 30,0 30,0 30,0
Iværksætterstøtte på turistområdet 6,0 10,0 10,0 10,0
Hotelstøtteordning 40,0 60,0 40,0 40,0
Kapacitetstilpasning, Royal Greenland A/S 61,0 57,0 53,0 50,0
Jagtbetjente 11,0 13,0 10,0 10,0
Udfordringen for den økonomiske politik er derfor at prioritere vores investeringer og forbrug nøje ud fra hensynene til den aktuelle velfærd og beskæftigelse på den ene side og på den anden side mulighederne for at skabe vækst fremover.

Udgangspunktet herfor er efter landsstyrets opfattelse en fastholdelse og videreudvikling af den førte økonomiske politik og erhvervspolitikken. Dette indebærer en meget stram udgiftsprioritering, blandt andet med en nøje udnyttelse af de eksisterende ressourcer på de store driftsområder.

Som nævnt i de foregående afsnit er der en række presserende investeringsbehov. For overskuelighedens skyld opsummeres projekterne i nedenstående oversigt med angivelse af investeringsoverslag.

Landsstyret vægter en fortsat nedbringelse af Hjemmestyrets udlandsgæld højt. Det er derfor nødvendigt, at der i forbindelse med fastlæggelsen af budgettet for de kommende år sker en nøje prioritering af de ovennævnte projekter.