Strukturproblemer i Grønlands sundhedsvæsen

Såvel internt i sundhedsvæsenet som i Grønland i al almindelighed har man i en lang periode været klar over, at sundhedsvæsenet befinder sig i en situation, som er særdeles problematisk. Sektorens problemer har løbende og jævnligt været kraftigt eksponeret i medierne, og politikere, embedsmænd, arbejdsgrupper, personale og befolkningen har debatteret årsager og løsningsmuligheder uden dog for alvor at få afdækket disse i en struktureret og dokumenteret form

Onsdag d. 3. marts 1999
Landsstyret
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

Indholdsfortegnelse: 1. Arbejdsgruppens kommissorium 1.1. Arbejdsgruppens medlemmer 1.2. Projektets overordnede formål 1.3. Projektets primære resultatkrav 1.4. Metode og primære aktiviteter Indhold Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppens medlemmer Projektets overordnede formål Projektets primære resultatkrav Metode og primære aktiviteter Sammenfatning af rapportens konklusioner og anbefalinger Den grønlandske sundhedssektor befinder sig i en alvorlig krise Omkostningsniveauet i den grønlandske sundhedssektor er stigende og nærmer sig et maksimum set i forhold til landets økonomiske bæreevne Urealistiske og/eller manglende konkrete målsætninger såvel sundhedspolitisk som økonomisk Et sundhedsvæsen med dansk niveau vil kræve en fordobling af sundhedsvæsenets budget De sundhedspolitiske målsætninger er ukonkrete og ikke tilstrækkeligt helhedsorienterede En af forudsætningerne for at løse hovedproblemet er en koncentration af de for mange og for små driftsenheder Sundhedsvæsenets styring af økonomi og ressourcer må betegnes som mangelfuld Sundhedsvæsenets aktivitetsniveau hænger ikke sammen med de økonomiske rammer Der foregår i styringshenseende ingen brugbar registrering på driftsstederne De sundhedsfaglige ressourcer anvendes ikke optimalt De økonomiske ressourcer anvendes ikke optimalt Direktoratet for Sundhed og Forsknings manglende råderet over personale- og lønadministration vanskeliggør egentlig styring på disse områder Dialogen imellem sundhedsvæsenets aktører er dårlig og mangelfuld Der er mangel på personale i stort set alle faggrupper - i Paamiut er situationen særdeles kritisk Årsagen til personalemanglen er bl.a., at den tilflyttende arbejdskraft ofte rejser efter en højere løn - men det får den ikke i Grønland Skal Grønland bruge vikarbureauer? - Kan Grønland i det hele taget komme uden om at bruge dem? En række bostedsproblemer bidrager negativt til rekrutterings- og fastholdelsesproblemerne De kompensatoriske fridage i lægernes overenskomst skaber vakancer og en uklar løn De sundhedsfaglige "altmuligmænd/kvinder" som Grønland har brug for uddannes ikke længere Der mangler konkrete retningslinier, og ansvars- og kompetenceforhold er uklare Løsningsforslag og deres opbygning De 17 løsningsforslag Oversigt over løsningsforslagene sammenholdt med problemstillingerne Oversigt over løsningsforslagenes indbyrdes sammenhæng Tidsplan for implementering af løsningsforslagene Bilag 1: Procedure i forbindelse med lønudbetaling Bilag 2: Procedure i forbindelse med ansættelse Bilag 3: Lønsammenligninger Grønland-Danmark Bilag 4: Lønsammensætning i hhv. Grønland og Danmark 1. Arbejdsgruppens kommissorium   Det nuværende sygehus i Qeqertarsuaq i en bygning fra midten af 1800-tallet. Det erstattes nu, efter pres fra det tidligere sundhedsudvalg, med et nyt sygehus, der sammenbygges med alderdomshjemmet og ældreplejen. Der ligger betydelige samkøringsmuligheder i den konstruktion. I forbindelse med de senere års tiltagende problemer i Grønlands sundhedsvæsen nedsattes i sensommeren 1998 en tværdirektoral arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen fik til opgave at identificere de årsager, der i dag vanskeliggør rekruttering og fastholdelse af det nødvendige fastansatte sundhedspersonale. Endvidere skulle gruppen herudfra stille forslag til varige løsninger af disse problemer under iagttagelse af såvel løn-, ansættelses- og arbejdsvilkår som mangel på boliger, institutionspladser og andre samfundsmæssige forhold. Som følge af, at det i efteråret viste sig nødvendigt at forøge sundhedsvæsenets finanslovbevilling for 1998 med 42 mio. kr., blev arbejdsgruppens kommissorium udvidet til også at påpege muligheder for rationalisering af forretningsgange og styringssystemer i sundhedsvæsenet samt vurdere samarbejdsrelationerne og rollefordelingen imellem de parter, som er involveret i driften og styringen af sundhedsvæsenet. Direktoratet for Sundhed og Forskning rettede i forbindelse hermed henvendelse til PA Consulting Group (PA) om bistand i forbindelse med arbejdsgruppens arbejde. Årsagen til henvendelsen var et udtalt ønske om at få en uvildig og objektiv part til at vurdere situationen og mulighederne i sundhedsvæsenet, for på den måde at kunne tilvejebringe det mest optimale fundament for en drøftelse i Landsstyret af rammerne for sundhedsvæsenets udvikling i de kommende år. Arbejdsgruppens arbejde er således foregået under ledelse af PA ved konsulenterne Niels Munch og Morten Juel Christoffersen. Det skal for god ordens skyld anføres, at rapportens konklusioner og anbefalinger ikke nødvendigvis afspejler en enig arbejdsgruppe i alle henseender, men er et udtryk for PA’s opfattelse af situationen i Grønlands sundhedsvæsen. Der er således fra de i arbejdsgruppen involverede personers side blevet fremført synspunkter og forslag, der ikke er medtaget i den endelige rapport, idet PA ud fra en helhedsvurdering finder, at de ikke i tilstrækkelig grad bidrager til en opfyldelse af projektets formål og resultatkrav. PA har haft adgang til alt relevant materiale, ligesom arbejdsgruppens medlemmer har bidraget med materiale udarbejdet til lejligheden. 1.1. Arbejdsgruppens medlemmer Arbejdsgruppen har bestået af: Direktør Martha Abelsen, Direktoratet for Sundhed og Forskning Kontorchef Morten Gunnersen, Direktoratet for Sundhed og Forskning Afdelingsleder Aase Nygaard, Direktoratet for Sundhed og Forskning Kontorchef Jens Jakob Simonsen, Økonomidirektoratet Fuldmægtig Lasse Chr. Nielsen, Økonomidirektoratet Afdelingschef Britta Pedersen, Personaledirektoratet Fuldmægtig Palle Frederiksen, Personaledirektoratet Fuldmægtig Pia Frøstrup, Personaledirektoratet Kontorchef Steen Køcks, Skattedirektoratet Fuldmægtig Carsten V. Jensen, Skattedirektoratet Formand Karna Jokumsen, Peqqissaasut Kattuffiat Distriktslæge Karl O. Karlsen, Lægeklinikken i Nuuk (Grønlands Lægekredsforening) Forbundsformand Jess G. Berthelsen, Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat Konsulent Niels Munch, PA Consulting Group Konsulent Morten Juel Christoffersen, PA Consulting Group Endvidere har Kanukoka været inviteret til at deltage men har afslået, da man ikke mener sig i stand til at træffe beslutninger på kommunernes vegne. 1.2. Projektets overordnede formål Projektet skal ses som et led i Landsstyrets bestræbelser på at Sikre at det grønlandske sundhedsvæsen i fremtiden har bedre forudsætninger for at rekruttere og fastholde personale i sundhedssektoren Styrke økonomistyringen i sundhedsvæsenet og dermed skabe bedre grundlag for en løbende tilvejebringelse af et retvisende datamateriale vedrørende afholdte, disponerede og budgetterede omkostninger Sikre at rollefordelingen mellem hovedaktørerne i sundhedsvæsenet - herunder de væsentligste forretningsgange - er optimale ud fra en helhedsvurdering 1.3. Projektets primære resultatkrav Med baggrund i den hidtidige negative udvikling, der forventes at fortsætte, såfremt der ikke iværksættes konkrete forbedringstiltag, er projektets resultatkrav at: Identificere de primære årsager til vanskelighederne med at rekruttere og fastholde det nødvendige sundhedspersonale Udarbejde løsningsforslag, der skaber synlige og varige forbedringer inden for rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale Udarbejde principforslag til rationalisering af primære forretningsgange, styringssystemer og rollefordeling mellem hovedaktørerne i sundhedsvæsenet. Det skal understreges, at rapporten jf. kommissoriet ikke beskæftiger sig eksplicit med de mange positive aspekter i Grønlands sundhedsvæsen. 1.4. Metode og primære aktiviteter Der har været tale om et særdeles omfattende og komplekst analysearbejde, hvor mange interessenter med mere eller mindre modsatrettede interesser har skullet høres. I alt er der afholdt tre arbejdsmøder i gruppen, og imellem disse har såvel konsulenter som arbejdsgruppens medlemmer arbejdet intensivt med analysernes gennemførelse og udarbejdelse af løsningsforslag. De primære aktiviteter har bestået af: Gennemgang af sagsmapper, notater, breve, aviser, lovsamlinger, finanslove, regnskaber, diverse artikler m.m. Interview med relevante interessenter (herunder udvalgte læger og sygeplejersker samt medlemmer af arbejdsgruppen og deres bagland) med henblik på afdækning af procedurer, forventninger, krav og tilfredshed Overordnet kortlægning og analyse af forretningsgange, samarbejdsrelationer, styrings- og opfølgningssystemer m.v. i Grønlands sundhedsvæsen Delvis kortlægning og analyse af arbejdsopgaver og andre væsentlige forhold Analyse af finanslov, regnskabs- og budgetmateriale Analyse af de omverdensbetingede udviklingsretninger med relevans for Grønlands sundhedsvæsen Udarbejdelse af forslag og anbefalinger til varige løsninger på rekruttering og fastholdelse af det nødvendige fastansatte sundhedspersonale under iagttagelse af såvel løn-, ansættelses- og arbejdsvilkår som mangel på boliger, institutionspladser og andre samfundsmæssige forhold Udarbejdelse af principforslag til rationalisering af forretningsgange og styringssystemer i sundhedsvæsenet Vurdering af om samarbejdsrelationerne og rollefordelingen imellem de parter, som er involveret i driften og styringen af sundhedsvæsenet, er hensigtsmæssige Mulig underbygning i form af konsekvensberegninger m.v. PA har i projektets indledende fase deltaget som observatør på Direktoratet for Sundhed og Forsknings ledelseskonference den 13.-16. november 1998 i Ilulissat, ligesom en række nøglepersoner i eller med tilknytning til sundhedsvæsenet i Grønland og Danmark er blevet interviewet. Der er endvidere indhentet input til gruppens arbejde fra chefdistriktslæger/ledende sygeplejersker i samtlige sundhedsdistrikter samt fra hospitalsledelsen på DIH. Arbejdsgruppens samlede viden om og indsigt i problemstillingen og de tilhørende løsningsmuligheder er kommet projektet til gode på møderne i arbejdsgruppen, og ved, at gruppens medlemmer har løst konkrete delopgaver.