Udenrigspolitisk Redegørelse - indledning

Landsstyrets strategiske målsætning er at bygge bro mellem det nordamerikanske og det europæiske og derigennem varetage Grønlands vitale interesser

Lørdag d. 14. oktober 2000
Jonathan Motzfeldt
Landsstyret
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse:
Indledning
Afgrænsning
Disposition
Cost-effectiveness
Landsstyrets målsætning
Indholdsfortegnelse


Indledning
Denne redegørelse har til hensigt at give en kort og oversigtlig præsentation af Landsstyrets udenrigspolitiske og internationale aktiviteter i det forløbne år. Den geopolitiske udvikling på det amerikanske og europæiske kontinent har givet Grønland nye muligheder for at varetage sine interesser. Landsstyret har derfor iværksat et større udenrigspolisk initiativ for at placere Grønland i en nøgleposition i forhold til Canadas "Northern Foreign Policy" og EU’s Nordlige Dimension.

Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik er Landsstyreformandens ressort, og varetages i henhold til Hjemmestyreloven i et nært samarbejde med Udenrigsministeriet. Landsstyret lægger endvidere vægt på den løbende koordination med Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, som foregår i henhold til lov om Landsting og Landsstyre.

Afgrænsning
Med udgangspunkt i Landsstyrets bestræbelser på at optimere administrationens ressourceforbrug er det tilstræbt at udforme dette års Udenrigspolitiske Redegørelse på en sådan måde, at den kan anvendes som et prioriteringsværktøj. Strukturen og dispositionen for den Udenrigspolitiske Redegørelse blev derfor på et Tværdirektoralt Koordinationsmøde fastlagt ud fra ønsket om øget mål- og resultatstyring.

For en årrække siden var det udenrigspolitiske mål fortrinsvis at synliggøre Grønland og opnå forståelse for grønlandske synspunkter internationalt. Denne målsætning er i høj grad opnået, således at Grønland i dag befinder sig i den gunstige position, at det i højere grad er et spørgsmål om at prioritere og målrette strategien i det internationale arbejde.

Disposition
Udenrigspolitisk Redegørelses status over Landsstyrets indsats på centrale områder samt perspektiver for udviklingen i den nærmeste fremtid indeholder derfor tre dele. Redegørelsens første del behandler Grønlands internationale samarbejde under en geopolitisk synsvinkel og omfatter en gennemgang af det fælles grønlandsk-danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde i faste fora samt det arktiske, det nordiske, det europæiske og det globale samarbejde.

Redegørelsens del II og III omhandler de udenrigspolitiske aspekter ved de ressortområder, hvis aktiviteter i stigende grad påvirkes af internationaliseringen. Del II omfatter årets nye initiativer, mens del III omfatter de løbende internationale aktiviteter. Fremstillingen er i uprioriteret rækkefølge.

Cost-effectiveness
For at der kan ske en politisk prioritering af de internationale indsatsområder, er det en forudsætning, at der foreligger et samlet overblik over sammenhængen mellem indsats og resultater. Derfor er del II og III for hvert indsatsområde opdelt efter følgende struktur: målsætning og strategi, ressourceforbrug og resultat og målopfyldelse. Denne model er under fortsat udvikling og nogle direktorater har ikke set sig i stand til på nuværende tidspunkt at foretage denne analyse. Efter Landstingets udenrigspolitiske debat vil modellen løbende blive udviklet i det tværdirektorale forum for koordination af internationale aktiviteter.

Landsstyrets målsætning
Landsstyret har i regi af Selvstyrekommissionen iværksat et tilbundsgående analysearbejde af Hjemmestyrets udenrigspolitiske kompetence og handlemulighed inden for rammerne af Rigsfællesskabet.

Europa-Kommissionsformand Romano Prodis besøg i Grønland i juli var den foreløbige kulmination på Landsstyrets målrettede arbejde for at varetage de arktiske hensyn internationalt. Efter at Landsstyreformanden lancerede Det Arktiske Vindue under EU-konferencen i Helsinki i november 1999, har Grønland deltaget aktivt i udformningen af EU’s Nordlige Dimension. Under besøget tilkendegav Europa-Kommissionsformanden, at der med besøget er indledt en proces mod udviklingen af en egentlig EU-politik for Arktis, hvor Grønland spiller en nøglerolle.

Canada lancerede sin "Northern Foreign Policy" i juni 2000, som i en indledende fase, under Canadas udenrigsministers besøg i Grønland, blev konsulteret med Landsstyret. Landsstyrets strategiske målsætning er at bygge bro mellem det nordamerikanske og det europæiske og derigennem varetage Grønlands vitale interesser.

Et konkret eksempel på denne dynamik i Landsstyrets internationale strategi er en kommende konference i 2001 mellem Grønland-Danmark på den ene side og det føderale og hjemmestyreområderne i Canada på den anden. I denne proces vil Landsstyret søge at udvirke fælles arktisk tilgang til løsningen af arktiske problemer inden for fx miljø, forskning og handel. De resultater, der opnås i det cirkumpolære forum, søges gennem Arktisk Råd og Nordisk Råd at præge EU’s politik for derved at få EU som medspiller på den internationale scene fx i forhandlingerne under Verdenshandelsorganisationen WTO og i FN.

//////Redaktionen er afsluttet d. 7. august 2000.



Indholdsfortegnelse


Del I - Landsstyrets Geopolitiske Perspektiv
Rigsfællesskabets Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik 1.1. Rigsmøder 1.2. Kleist/Friis Udvalget 1.3. Permanent Committee 1.4. Nationalt Missilforsvar (NMD) 1.5. Dundas 1.6. Grønlands Kommando 2. Det Arktiske Samarbejde 2.1. Arktisk Råd 2.1.1. Miljøsamarbejdet 2.1.2. Samarbejde om Bæredygtig Udvikling 2.1.3. Formandskabet 2.1.4. Sekretariatsbetjening 2.2. Nunavut 2.3. Inuit Circumpolar Conference - ICC 3. Det nordiske samarbejde Nordisk Råd 3.1. Danmarks Formandskab 3.2. Nordisk Vismandspanel 3.4. Årets Nordiske Aktiviteter og Initiativer 4. Det Europæiske Samarbejde Den Europæiske Union - EU 4.1. Det Arktiske Vindue i EU’s Nordlige Dimension Grønland og Udviklingen af EU’s Arktiske Politik 4.2. OLT-ordningen 4.3. EU-Programsamarbejdet 4.4 EU-konference i Grønland Grønland og Det Danske EU-formandskab 2002 5. Det Globale Samarbejde 5.1. De Forenede Nationer, FN 5.1.1. Permanent Forum for Oprindelige Folk 5.1.2. Landsstyrets øvrige FN-engagement 6. Udenrigshandelspolitikken 6.1. Multilateralt, WTO (World Trade Organization) 6.2. Den Bilaterale Udenrigshandelspolitik 6.2.1. Kinarejesagen 6.2.2. Canada 6.3. Verdensudstillingen EXPO2000 i Hannover 7. Protokol og Information 7.1. Europa-Kommissionsformand Romano Prodis besøg 7.2. Leif den Lykkelige-arrangementet 8. Udenrigskontorets Organisation 8.1. Grønlands Repræsentation i København 8.2. Grønlands Repræsentation i Bruxelles 8.3. Grønlands Repræsentation i Ottawa 9. Selvstyrekommissionen


Del II - Landsstyrets Nye Internationale Ressortsamarbejde
Fiskeri 10.1. Fiskeriaftale samt protokol for 2000 mellem Grønland og Norge 10.2. Fiskeriaftale samt protokol for 2000 mellem Grønland og Rusland 10.3. Fiskeriaftale samt protokol for 2000 mellem Grønland og Færøerne 10.4. Aftale mellem Grønland, Island og Norge om loddebestanden i farvandene mellem Grønland, Island og Jan Mayen. 10.5. Konsultationer med Canada om fællesbestande 10.6. Forhandlinger om Aftale mellem Grønland, Færøerne og Island vedr. bevarelse og forvaltning af fælles bestande af hellefisk og rødfisk. 11. Fangst 11.1. Den Internationale Hvalfangstkommission - IWC 11.2. Samarbejde med NAMMCO om Nordatlantiske Havpattedyr 12. Råstofområdet 12.1. Olieområdet 12.2. Mineralområdet 13. Erhvervsudvikling 13.1. Næringssektorens ad hoc arbejdsgruppe om turisme 2000 13.2.Nordisk Embedsmandskomité for Erhverv (EK-Næring) 13.3. Nordisk Embedsmandskomité for Forbrugerspørgsmål 13.4. Konkurrenceområdet 13. 5. Northern Periphery Programme (NPP) 14. Informationssamfundet 14.1. Telekommunikation 14.1.1. Satellitkapacitetsproblematikken 14.1.2. Den Internationale Telekommunikationsunion - ITU 14.1.3. TELE Greenland International (Danida/Egypten Projektet) 14.2. Båndbredde helt ud til den enkelte husstand. 15. Trafik og Energiområdet 15.1. Energi 15.2.Trafik 15.2.1.Nordisk Samarbejde vedr. Trafik 15.2.2 Drøftelser med amerikanske myndigheder 15.3. Øget samarbejde vedr. trafik mellem Island, Færøerne og Grønland 16. Sundhed 17. Kultur og Uddannelse 17.1. Kulturområdet 17.2. Uddannelsesområdet 17.2.1. Folkeskolereformen 17.2.2. Besøg på Open Learning Agency, Vancouver, Canada 17.2.3. Arktisk Undervisningsministerkonference 17.2.4. Nunavut 17.3. Forskningsområdet 18. Arbejdsmarked 18.1. Det Nordiske Samarbejde 18.2. EU 19. Statistik A. Overførsel af viden til GS for at standardisere, kvalitetssikre og udvikle GS’ statistikproduktion B. Formidling af statistik og viden om Grønland C. Deltagelse i forskellige fora for internationalt statistiksamarbejde D. Deltagelse i forskellige fora/netværk for internationalt forskningssamarbejde E. Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse (Survey of Living Conditions in the Arctic) 20. Miljø og natur 20.1. UNESCO World Heritage - Verdens Arv 20.2. Man and Biosphere 21. Skatter og Afgifter


Del III - Landsstyrets Løbende Internationale Ressortsamarbejde
22. Fiskeri 22.1. NAFO- Northwest Atlantic Fisheries Organization 22.2. NEAFC ("North East Atlantic Fisheries Commission") 22.3. NASCO ("North Atlantic Salmon Conservation Organization") 22.4. NAFMC ("North Atlantic Fisheries Minister Conference") 22.5. NKO og NEF (Nordisk Kontaktorgan for Fiskerispørgsmål) 23. Fangst 23.1. Sælfangst mellem Canada og Grønland 23.2. Fælleskommissionen om hvid- og narhvaler mellem Grønland og Canada (JCNB) 24. Erhverv 24.1. Nordisk Atlantsamarbejde (NORA) 24.2. Nordisk Embedsmandskomité for Regional Politik (NERP) 24.3. Vestnordenfonden 24.4. Samarbejdsaftale mellem Island og Grønland om turismemæssige aspekter (SAMIK) 24.5. Nordisk Embedsmandskomité for Jord og Skovbrug (NEJS) 25. Arbejdsmarked 25.1. Udveksling af information og viden fra nordiske lande 25.2. ILO-konventioner 25.3. Nordjob Ordningen 26. Miljø og Natur 26.1. Nordisk Ministerråd for miljøspørgsmål 26.1.1. Hav- og Luftgruppen 26.1.2. Natur- og friluftslivsgruppen 26.1.3. Handlingsplan for naturbeskyttelse i den arktiske del af Norden 26.2. Arktisk Råd 26.2.1. ACAP,Arctic Council Action Plan 26.2.2. AMAP, Arctic Monitoring and Assessment Programme 26.2.3. EPPR,Emergency Prevention, Preparedness and Response 26.2.4 PAME, Protection of the Arctic Marine Environment 26.2.5. CAFF, Conservation of Arctic Flora and Fauna 26.3. Internationale konventioner og deklarationer 26.3.1. FN’s klimakonvention 26.3.2. N/ECE-protokoller om tungmetaller og POP’er 26.3.3. Man and Biosphere 26.3.4. Washingtonkonventionen - CITES 26.3.5. Ramsarkonventionen 26.3.6. Biodiversitetskonventionen 26.3.7. Agenda 21 26.4. Internationale Organisationer 26.4.1. IUCN