Øvrige initiativer

I dette kapitel præsenteres en række fokus områder som tilsammen danner væsentlige forudsætninger for omprioriteringsmulighederne i Forslag til Finanslov for 2002, samtidig er afledte projekter af Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan

Onsdag d. 25. april 2001
Landsstyret
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Anlægs- og Renoveringsfonden
Omstilling af sundhedsvæsenet
Udvikling af Hjemmestyrets organisation


I dette kapitel præsenteres en række fokus områder som tilsammen danner væsentlige forudsætninger for omprioriteringsmulighederne i Forslag til Finanslov for 2002, samtidig er afledte projekter af Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan. Områderne er fokus på anlægs- og renoveringsfonden der blev etableret i 2000 samt den fortsatte omstilling af Sundhedsområdet.

Endelig har Landsstyret også sat fokus på Hjemmestyrets egen organisation med henblik på effektivisering og rationalisering af administrationen. Udfordringer som kræver en samlet prioritering i forhold til de overordnede mål som beskrevet i Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan.

Anlægs- og Renoveringsfonden
Med virkning fra og med 2000 blev der i henhold til budgetloven oprettet en anlægs- og renoveringsfond, hvortil bevillingerne til de enkelte projekter på anlægs- og renoveringsområdet blev overført. Når projekterne efterfølgende udføres og betales, fratrækkes beløbet i fonden. Når der i et år ikke er færdiggjort de anlægsarbejder, der er bevilget, vil den budgettekniske anlægs- og renoveringsfond opsamle midler til færdiggørelse af de pågældende projekter.

Ved udgangen af 2000 var der opsamlet 256 mio. kr. i fonden.

Endvidere er der i 2001 opført større anlægsbevillinger end faktisk forbrug i de senere år. Der er derfor risiko for, at stigningen i bygge- og anlægsaktiviteten i 2001 og de næste par år kan føre til overophedning af bygge- og anlægssektoren med stigende lønpres til følge.

Dog er der snævre rammer for mulighederne for en reducering af bygge- og anlægsaktiviteten, idet:
  • Aftalen med staten om ekstraordinær renoveringsindsats forpligtiger Grønland til hvert år aftalen løber at anvende 275 mio. kr. på renoveringsområdet, hvorfor der ikke er mulighed for at reducere aktivitetsniveauet på renoveringsområdet.
  • I 2002 er der kun planlagt igangsat nye anlægsprojekter for cirka 95 mio. kr. Den resterende del af anlægsbudgettet på omkring 756 mio. kr. er relateret til færdiggørelsen af tidligere igangsatte anlægsprojekter samt renoveringsopgaver.


Omstilling af sundhedsvæsenet
Aktivitets- og ydelsesniveauet i sundhedsvæsenet kræver både på kort og på lang sigt en politisk prioritering og afklaring. Det gælder særligt indenfor de specialiserede behandlinger på Droning Ingrids Hospital (DIH) og på Rigshospitalet.

Generelt har sundhedsvæsenet fortsat store problemer på rekrutteringsområdet. Imidlertid har den nye lægeoverenskomst bevirket, at det er blevet lettere at rekruttere læger til Grønland. Der er derfor nu færre vakante lægestillinger i sundhedsvæsenet. Samtidig er antallet af lægestillinger forøget med en opnormering på DIH. Som følge af den forbedrede personalesituation er der derfor tilvejebragt et forbedret grundlag for udnyttelsen af den specialiserede lægebehandling, således at der potentielt kan ske en højere aktivitet end det tidligere har været tilfældet.

De nye og højere priser på flybilletter, indebærer en fordyrelse af evakueringer og patienttransporter. En fordyrelse som yderligere vil presse de driftsmidler, som er til rådighed i sundhedsvæsenet. Når det bliver dyrere at transportere patienterne til sygehuset, bliver der ved samme aktivitetsniveau færre penge til behandling.

Til at sikre den nuværende aktivitet, kan disse budgetproblemer på kort sigt løses ved at tilføre sundhedsvæsenet flere midler.

Økonomien på længere sigt
På længere sigt står sundhedsvæsenet overfor en række budgetmæssige udfordringer, som fordrer politisk prioritering og handling.

Befolkningens sammensætning ændres med en stadig større andel af ældre til følge. Der vil således ske en stigning i antallet af aldersrelaterede sygdomme. Udover et øget behandlingsbehov, har den ældre befolkning også et øget plejebehov. Sundhedsvæsenet varetager i dag en del af dette plejebehov, selvom det er en kommunal opgave at sørge for pleje til de ældre. Det nuværende høje alkohol- og tobaksforbrug i befolkningen resulterer i livsstilssygdomme og akutte behandlinger i et betydeligt omfang.

Ny teknologi og viden betyder, at stadig flere sygdomme kan behandles. I kombination hermed medfører et højere uddannelsesniveau, at befolkningen bliver mere bevidst om, hvilke behandlingsmuligheder der tilbydes i andre lande, således at krav og forventninger til sundhedsvæsenet øges.

Tilsammen medfører disse udfordringer en stigning i efterspørgselen efter sundhedsydelser, og dermed et øget pres på driftsudgifterne. Et udgiftspres der ikke på længere sigt kan løses ved blot at øge bevillingerne til sundhedsvæsenet. Der må således tages en række initiativer for at lette udgiftspresset.

/////Følgende tiltag kan medvirke til en løsning
For det første bør et overordnet udgangspunkt være at minimere den nuværende og kommende sygdomsbyrde, som udgør et opadgående pres på sundhedsvæsenets behandlingsudbud. En stor del at dette pres kan afhjælpes ved forebyggende foranstaltninger. Forebyggelse udgør derfor en af de vigtigste nøgler til at mindske sundhedsvæsenets udgiftspres.

En betydelig reduktion af det nuværende alkoholforbrug vil således medføre en umiddelbar gunstig effekt i relation til behandlinger af alkohol-betingede ulykker, skader og voldsepisoder, som lægger et stort beslag på sundhedsvæsnets daglige aktiviteter. Alkoholforbrug og sundhedsudgifter er snævert forbundne problemstørrelser i Grønland og mulige løsningsmodeller kalder på tværsektorielle tiltag. I forbindelse med Landsstyreområdet for Sundheds reformarbejde er en overordnet national strategi til forbedring af den grønlandske befolkningssundhed under udarbejdelse.

For det andet kan vælges en række overordnede prioriteringer på politisk niveau, af hvilke typer af behandlinger, der skal tilbydes i Grønland. Med andre ord er der bestemte sygdomme, der ikke skal tilbydes behandling for? Derudover kan man bevidst vælge, at visse behandlinger ikke skal tilbydes på samme serviceniveau som i andre lande, herunder Danmark.

For det tredje kan der vælges kun at afsætte midler til behandling af sygdomme bestemt ud fra kriterier som sygdommenes karakter og alvorlighed, dvs. akut eller ej. Tilgangen kunne indebære en afgrænsning af ydelserne til kun at omfatte prioriterede behandlinger, herunder stop for igangsættelse af alle nye aktiviteter eller behandlingstyper, som ikke er relateret hertil.

Endelig vil det være naturligt løbende at sikre den mest effektive udnyttelse af bevillingerne. Det er på denne baggrund, at Landsstyrets planer om regionalisering skal ses. Ved at samle behandlingen af visse sygdomme på få geografiske steder opnås en bedre kvalitet og anden ydelsesprofil. Ideen bag regionaliseringen er at etablere platforme på regionssygehusene, hvor mobile specialisthold kan operere, når der er tilstrækkeligt patientgrundlag. Sådanne operationshold har base på enten DIH eller Rigshospitalet. De forskellige muligheder er under nærmere analyse i Landsstyreområdet for Sundhed.

Sundhedsreform og regionalisering
Reformarbejdet i sundhedsvæsenet blev igangsat på baggrund af blandt andet et analysearbejde, som PA-Consulting Group afsluttede i januar 1999 med rapporten "Strukturproblemer i Grønlands Sundhedsvæsen". I forlængelse heraf blev der i efteråret 1999 udarbejdet en rammeplan for forberedelse af en reform af udvalgte områder i sundhedsvæsenet.

I organiseringen af reformarbejdet blev det valgt at integrere planlægningsarbejdet i forbindelse med regionalisering. Hensigten hermed var, at en regionalisering skulle ske ud fra en helhedsvurdering af de samlede forandringsbehov i sundhedsvæsenet, og at løsningnerne skulle samordnes og implementeres i en hensigtsmæssig rækkefølge.

"I Orientering til Landstinget om forberedelsen af sundhedsreform" på Forårssamlingen 2000 blev en tidsplan beskrevet. Tidsplanen indebar blandt andet, at der på FM01 skulle fremlægges et samlet forslag til Landstinget om en sundhedsreform. Arbejdet med sundhedsreformen har imidlertid vist, at implementeringen af reformens bestanddele kan ske i flere trin. For eksempel vil visse reformelementer kunne iværksættes løbende, mens andre forslag og løsningsmodeller kræver længere forberedelse, og indebærer en mere langsigtet implementering, som forudsætter lovgivningsmæssige og/eller bevillingsmæssige ændringer.

Overordnet kan det anføres, at der i det foreløbige reformarbejde fremtræder to typer reformtiltag:
  • Reformtiltag, som er nødvendige forudsætninger for det videre planlægnings- og udviklingsarbejde, og som kan implementeres umiddelbart.
  • Reformtiltag, hvis indhold er af mere langsigtet karakter og indeholder et strategisk perspektiv, og som vil trække på resultaterne af de initiale reformtiltag.


Status på reformarbejdet
Arbejdet med at etablere en ny struktur for sundhedsvæsenet har været særligt højt prioriteret gennem den forløbne reformperiode.

En ændring af sundhedsvæsenets nuværende organisation og struktur anses således for at være en forudsætning for et mere velfungerende sundhedsvæsen En reorganisering af direktoratet samt etableringen af en ledelse for kystens sygehuse - Kystledelsen - vurderes at have afgørende betydning for en velfungerende drift såvel som for den fortsatte udvikling af sundhedsvæsenet i Grønland. Etablering af en Kystledelse anses også for en vigtig organisatorisk forudsætning for fremtidige tiltag til regionalisering af sundhedsvæsenets aktiviteter.

Herudover har etablering af en grundlæggende og ensartet aktivitetsregistrering haft høj prioritet i reformarbejdet. Forudsætningen for en forbedret økonomistyring er en større viden om sundhedsvæsenets aktiviteter på alle niveauer. Aktivitetsregistreringssystemet, som er taget i brug i sundhedsdistrikterne d. 1. februar 2001, er begyndelsen på en ensartet ydelsesregistrering i sundhedsvæsenet. Det implementerede system er første trin i en påtænkt proces, som skal føre til øget information om det grønlandske sundhedsvæsens aktiviteter. Dette skal bruges både som dokumentation for sundhedssektorens produktion og som instrument til en bedre planlægning.

Herudover har arbejdet med sundhedsreformen og de tilknyttede arbejdsgrupper fokus på:
  • Forbedring af rekrutterings- og fastholdelsesmuligheder
  • Undersøgelse af systematiske tilgange til beskrivelse af den nuværende og fremtidige sygdomsbyrde med henblik på udformningen af en national sundhedsstrategi
  • Diskussion og afklaring af grænseområder mellem primært den sociale sektor og sundhedsvæsenet
  • Udarbejdelse af retningslinier for fødselsbetjeningen.
Implementeringen af flere af områderne er allerede påbegyndt og vil medføre afledte udviklings- og planlægningsopgaver i den nærmeste fremtid. Reformen er ikke en emne- og tidsmæssigt afgrænset proces. Der sker fortsat en udvikling i befolkningens alderssammensætning og sundhedstilstand i øvrigt, som kræver en løbende tilpasning af sundhedsvæsenets aktiviteter. Perspektivet i sundhedsreformen er derfor en udvikling frem mod et sundhedsvæsen, som tager udgangspunkt i de eksisterende problemstillinger i den grønlandske befolknings sundhedstilstand og som i højere grad er omstillingsparat i forhold til fremtidige forandringer.

Udvikling af Hjemmestyrets organisation
Landsstyret fik i 1999 foretaget en analyse af Grønlands Hjemmestyre som arbejdsplads. Denne analyse resulterede i en række anbefalinger om hvordan Landsstyret kan udvikle en mere effektiv administration.

Finansudvalget godkendte i 2000 Landsstyrets ansøgning om etablering af et Projektsekretariat for en treårig periode. Projektsekretariatet skal betragtes som en investering i centraladministrationens analyse- og udviklingskapacitet, der på sigt skal give resultater i form af budgetforbedringer i centraladministrationens drift og Landskassen samlede aktiviteter.

Anbefalingerne
Anbefalingerne strækker sig fra det overordnede, strategiske niveau til konkrete administrative projekter. De opgaver, som affødes af anbefalingerne er forankret i forskellige dele af administrationen.

Projektsekretariatet
I Landsstyrets Sekretariat blev der pr. 1. maj 2000 etableret et Projektsekretariat, SUKAQ. SUKAQ er ansvarlig for projektstyring af organisationsudviklingsprojektets dele for så vidt angår anbefalingerne omkring deregulering; forenkling af procedurer; decentralisering; samt kompetenceudvikling. Konkret er organisationsudviklingsprojektet igangsat med opgavegennemgange i to pilotdirektorater: Direktoratet for Boliger og Infrastruktur samt Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Fremgangsmåden med pilotdirektorater er fundet hensigtsmæssig, dels fordi analyserne er meget ressourcekrævende, dels fordi der indgår en vurdering og tilpasning af den metodiske og procesmæssige tilgang.

Gennemførte tiltag
En række af de anbefalinger som blev udfærdiget på baggrund af organisationsudviklingsanalysen har kunnet implementeres direkte af administrationen umiddelbart efter Landsstyrets godkendelse.
  • Landsstyreoplæggenes form
    • Der er udarbejdet et nyt cirkulære, Sekretariatets cirkulære nr. 1 af 24. maj 2000 om landsstyremøder m.v.
  • Frigørelse af ressortansvar for Landsstyreformanden; Ressortændringer
    • Landsstyreformanden traf beslutning om at ændre ressortfordelingen i Landstyret, således at hele Hjemmestyrets interne servicering af administrationen blev overført til Landsstyreområdet for Økonomi. Den indenlandske handel, herunder KNI, Handelsrådet og forbrugerpolitiken blev overført til Landsstyreområdet for Erhverv. Den internationale handel, herunder WTO blev overført til Landsstyreformandens ressort. Kirkeområdet blev overført til Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
  • Forankring af det administrative ansvar
    • Med henblik på bl.a. at rendyrke Landsstyrets rolle som regeringsorgan, som ikke skal inddrages i en lang række enkeltsager, har Landsstyret sat sig som mål, at det enkelte Landsstyremedlem får et direkte ansvar for langt flere ting indenfor sit område fremfor at trække på det kollektive ansvar i Landsstyret.
  • Koordinationsudvalg
    • Møder mellem Landsstyreformanden og Landsstyremedlemmet for Økonomi er blevet formaliseret i et Koordinationsudvalg, som mødes to gange om måneden. Koordinationsudvalget har til opgave at koordinere udviklingen og overholdelsen af Landsstyrets overordnede politik.
  • Direktionsudvalg
    • Der er etableret et direktionsudvalg, som er et forum for orienteringer om mere tematiske drøftelse af interne tiltag og opgaver i direktoraterne. Direktionsudvalget mødes ugentligt. Derudover mødes direktørkollegiet hver 14. dag til tematiserede drøftelser og beslutninger.
  • Kontaktudvalg
    • Mellem den administrative ledelse af henholdsvis Landstinget og Landsstyret er der nedsat et kontaktudvalg, som mødes månedligt for blandt andet at tilrettelægge arbejdsgange parterne imellem så rationelt som muligt for at sikre den bedst mulige servicering af såvel Landsting som Landsstyre.
Endelig er der indledt en tradition for fællesmøder mellem Landsstyret og Landstingets formandskab forud for Landstingssamlinger.

Det er Landsstyrets oplevelse og fortsatte overbevisning, at de mange forskellige tiltag er og vil være til gavn for det daglige arbejde i centraladministrationen - og ikke mindst at den administrative betjening af Landsstyret forbedres, samtidig med, at en mere klar retning og målsætning på det politiske niveau styrker administrationens arbejde.