Grønland har aldrig kunnet få ekstra gratis CO 2- kvoter under Kyoto protokollen
Det fremgår også af rammeaftalen, at der skal forhandles hvis Grønland inden udløbet af den første forpligtelsesperiode 2008-2012 etablerer industrivirksomhed samt produktion af olie, gas og/eller mineraler.
Grønland har således sikret sig de nødvendige rammer til CO2 udledning til industriel udvikling frem til 2012. Lige nu skal der forhandles om rammerne efter 2012.
Torsdag d. 2. juli 2009
Kuupik Kleist
, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Emnekreds:
Klima
.
Tophistorien i KNR´s middagsradioavis om Grønlands mulige gratis CO2-kvoter er behæftet med fejl og misforståelser.KNR skriver, at Grønland har haft muligheder for at søge gratis CO2 kvoter, så man efter 2012 ikke behøver at købe så mange CO2 kvoter. KNR fremfører videre, at i følge EU lovgivningen kan alle lande indgå en aftale med EU, der gør det muligt at søge om gratis CO2 kvoter. Dette er ikke korrekt.
Den første misforståelse er, at man allerede nu kan få aftaler om CO2 kvoter efter 2012. Den nugældende Kyoto-protokol udløber i 2012, der eksisterer således ingen aftale om kvoter efter 2012. CO2 kvoter og reduktionsmål efter 2012 er netop det der forhandles om i øjeblikket, med henblik på indgåelse af en aftale i december 2012 i København.
Den næste misforståelse er, at Grønland og andre lande kan søge om frikvoter midt i Kyoto-protokollens løbetid. Danmark ratificerede Kyoto protokollen i 2002 uden at tage forbehold for Grønland. Det betyder, at Danmark og de andre lande under protokollen er forpligtet til at reducere sit CO2-udslip frem til 2012.
Grønland har lavet en rammeaftale med Danmark om at Grønland også aktivt skal søge at reducere sit CO2 udslip i forhold til 1990-niveauet.
Dette betyder, at Danmark og Grønland inden udløbet af Kyoto-protokollen i 2012 ikke samtidig kan søge om nye gratiskvoter.

Kilde:
Nanoq.gl