Finanslovsforslag 2010 - hovedtal
Udviklingen i Selvstyrets driftsudgifter ses når nettoudlånene til Nukissiorfiit og Royal Greenland (både udlån og afdrag) trækkes fra DAU-resultatet. ”Målet med dette forslag er, at finansloven skal gå fra et hul til et nul. Dette er lykkedes, selv om det kommer til at gøre ondt nogle steder. Men det er simpelthen nødvendigt. Landskassen er ved at løbe tør for likviditet, og udviklingen må vendes”, siger Palle Christiansen.
Mandag d. 10. august 2009
Landsstyret
Emnekreds:
Økonomi
.
Landsstyret præsenterede fredag hovedlinjerne i finanslovsforslaget for 2010. Der er tale om et finanslovsforslag hvor vægten er lagt på forbedringer for børn og unge, nedbringelse af ventelister på sundhedsområdet, og ikke mindst en forbedring af landets økonomi.
Landsstyrets sigte med forslaget til Finansloven for 2010 er, at få vendt kursen for Grønlands udvikling. Der er i de senere år blevet skabt et større og større hul i Landskassen, uden at midlerne er blevet anvendt langsigtet og målrettet.
”Vi skal bruge pengene med omtanke. Der er tidligere givet tilskud til alle mulige projekter, uden at det har været del af en målrettet indsats. Se bare på det spild der har været i forbindelse med selvbyggerhusene” siger landsstyremedlem Palle Christiansen (D), i forbindelse med præsentationen af finanslovsforslaget.
For at sikre, at Landskassens midler anvendes bedst muligt er der i finanslovsforslaget indarbejdet en række reserver, hvorfra pengene kan udmøntes i takt med at et konkret behov er identificeret.
Der er blandt andet foreslået en reserve på 25 mio. kr. årligt for at øge indsatsen over for nødlidende børn og unge. En del af finansieringen hertil findes ved, at afskaffe børneopsparingen. ”Derved sikres allerede i dag målrettet hjælp til de der har brug for det, frem for at lade dem vente i 18 år”, forklarer Palle Christiansen.
I det hele taget er en forøgelse af velfærden centralt for det nye landsstyre. Derfor vil der på sundhedsområdet blive afsat midler til en indsats for at få forkortet ventelisterne på en række operationer.
Der er behov for at foretage grundige strukturelle analyser til at understøtte Landsstyrets videre arbejde. Der oprettes derfor en anlægsreserve, hvor midlerne skal udmøntes til fx kollegie- og boligbyggeri i vækstbyer og –bygder når en bygdesektorstrategi ligger klar. Ligeledes oprettes en Skatte- og velfærdskommission, der skal vurdere skatterne og det sociale tilskudssystem samt samspillet mellem disse.
For at sikre, at der også fremadrettet er råd til denne slags velfærdsforbedrende initiativer, er det afgørende, at hullet i Landskassen lukkes. Palle Christiansen fremhæver: ”Der skal derfor føres en stram finanspolitik, og derfor er dette finanslovsforslag udtryk for et landsstyre, der kan og tør prioritere.”
Der foreslås gennemførelse af flere besparelser. Ikke mindst lægges der op til administrative besparelser i Selvstyret og kommunerne. Også en række bevillinger reduceres eller afskaffes.
Udviklingen i Selvstyrets driftsudgifter ses når nettoudlånene til Nukissiorfiit og Royal Greenland (både udlån og afdrag) trækkes fra DAU-resultatet. ”Målet med dette forslag er, at finansloven skal gå fra et hul til et nul. Dette er lykkedes, selv om det kommer til at gøre ondt nogle steder. Men det er simpelthen nødvendigt. Landskassen er ved at løbe tør for likviditet, og udviklingen må vendes”, siger Palle Christiansen.
Udover rækken af besparelser, er der også foreslået nye indtægter for Landskassen. Det gælder først og fremmest ressourcerenteafgifter for det udenskærs fiskeri fra 2010, men også andre afgifter kommer på tale. Fra 2011 har landsstyret afsat en indtægtsreserve på 45 mio. kr. årligt. Indtægtsreserven vil indeholde et stop for afgiftsfri indførsel af tobak og alkohol fra 1. januar 2011. Derudover skal skatte- og velfærdskommissionen fremkomme med forslag til afgifter, der er socialt afbalancerede og giver incitament til miljørigtig adfærd. ”Den fremtidige afgiftsstruktur skal passe til de udfordringer vi har strukturelt, også i forhold til miljø og klima”, siger Palle Christiansen, der også understreger, at landsstyret vil prioritere øget brug af vandkraft og andre klimavenlige tiltag.
Det endelige finanslovsforslag vil blive præsenteret på et pressemøde i begyndelsen af september.
Finanslovsforslaget 2010 i hovedtal
Beløb i mio. kr.
2010
2011
2012
2013
DAU-resultat
225,6
122,5
138,1
27,2
Nettoudlån til selskaber
-227,2
-212,9
-223,9
-127,5
DAU-resultat ekskl. Nettoudlån til selskaber
-1,6
-90,3
-85,8
-100,3
Forventet afløb fra Anlægs- og renoveringsfonden
-100
-100
-100
-100
Likviditet ultimo
532
310
72
-55
Kilde:
Nanoq.gl