Øget velfærd til gavn for alle vil koste
Landsstyret har sat en række anlægsprojekter i bygder og yderdistrikter på pause indtil en regional udviklingsplan ligger klar.
Søndag d. 6. september 2009
Landsstyret
Palle Christiansen
, Landstingsmedlem for Demokraterne
Emnekreds:
Politik
,
Økonomi
.
Fokus på næste års og de kommende års finanslovsforslag er øget velfærd, en stram finanspolitik og langsigtet planlægning. Det er nøgleordene for landsstyrets finanspolitik for de kommende år præsenteret af landsstyremedlem for finanser, Palle Christiansen, ved fremlæggelse af finanslovsforlaget for næste år ved et pressemøde i dag.
25 millioner kroner til en reserve til initiativer til børn og unge. 7,5 millioner kroner til forkortelse af sundhedsvæsenets ventelister. Der er også fundet penge til forhøjelse af førtidspensioner og boligbyggeri i de større byer.
- Landsstyret vil ikke bruge flere penge end vi får ind. Men derfor kan vi godt forbedre velfærden for borgerne. Det handler om, at bruge pengene til langsigtede formål der hjælper, og så skære resten væk, siger Palle Christiansen.
Initiativer til børn og unge skal dækkes hovedsageligt ved at afskaffe børneopsparingen, der blev indført af det tidligere Landsstyre. De andre kommende udgifter skal finansieres ved besparelser i det kommunale bloktilskud og administrative besparelser i Selvstyret. Eksempelvis ved at samle indkøbsfunktioner og lade de kommende tårne på Tuapannguit i Nuuk bruges til personaleboliger. Det giver en besparelse på Selvstyrets vakantboligudgifter på op til 18 mio. kr. årligt.
Og så bliver der omprioriteret. Landsstyret har sat en række anlægsprojekter i bygder og yderdistrikter på pause indtil en regional udviklingsplan ligger klar. Derfor er en række anlægsmidler hensat på en reserve som kan udmøntes efterhånden som landsstyret beslutter nye anlægsprojekter.
Ro i skatter og nye afgifter
landsstyret fastholder, at indkomstskatterne skal holdes i ro, men nye afgifter undgås dog ikke. Først og fremmest skal der betales afgift for brugen af vores ressourcer. Fiskeindustrien skal således betale 31 millioner ekstra i ressorcerenteafgift på rejer, torsk og hellefisk i 2010. Derudover varsler landsstyret afgifter for 45 millioner kroner årligt fra 2011. Hvad afgifterne bliver lagt på afgøres først når skatte- og velfærdskommisionens anbefalinger er klar inden årets udgang. Men landsstyret lover, at de bliver socialt og miljømæssigt afbalancerede.
Endelig vil landsstyret muliggøre en række tiltrængte investeringer i nye skibe til godssejlads til bygder og materiel til Mittarfeqarfiit gennem brugerbetalinger.
- Med det her forslag vil vi i landsstyret vende den kedelige udvikling, der har været herskende fra 2005, hvor drift og anlægssiden er gået fra et overskud til et stigende underskud. Nu vil vi lukke hullet ved at skabe balance i selvstyrets drift. Hvis vi udelukkende kigger på finanslovens drift og anlægsdel bliver der balance i 2010, men selvfølgelig hvis vi medtager udlånsdelen vil tallene være røde. Men der er her tale om penge, der vil komme tilbage igen, understreger Palle Christiansen.
Med planen vil Landskassens likviditet dog blive forværret i de kommende år.
- Vi kan ikke redde verden på en dag. Med finanslovsforslaget her får vi styr på driften, og så må vi i de kommende år forbedre likviditeten. Det vil også give luft til, at vi løbende kan gennemføre de nødvendige initiativer til gavn for borgerne. Men vi ved godt, at vi endnu ikke kan sige ”nul huller”. Der ligger et stort stykke arbejde forude, slutter Palle Christiansen af.
KIlde:
Nanoq.gl