Lufthavnen i Kangerlussuaq

Det er hverken min eller landsstyrets politik at lukke Kangerlussuaq. Tværtimod er det hensigten, at lufthavnen i Kangerlussuaq også i fremtiden kommer til at indgå i det samlede trafiknet – om end givetvis i en anden rolle, end den spiller i dag

Fredag d. 3. juni 2016
Knud Kristiansen, Medlem af landsstyret for Bolig, Byggeri og Infrastruktur
Landsstyret
Emnekreds: Forsvarsområderne, Infrastruktur, Rigsfællesskab og selvstyre, Thule Air Base.

Indholdsfortegnelse:
1. Kan landsstyret oplyse, hvad bloktilskuddet fra den danske stat for at drive Kangerlussuaq er årligt?
2. Kan landsstyret oplyse, hvilke krav der er forbundet med denne bloktilskudsaftale?
2-a. Kan Grønlands Selvstyre f.eks. lukke Kangerlussuaq Lufthavn og beholde dette bloktilskud?
2-b. Kan Grønlands Selvstyre f.eks. forkorte landingsbanen i Kangerlussuaq og beholde dette bloktilskud?
3. Gælder denne adgang for USA stadig?
4. Er landsstyret bekendt med, hvorfor USA ønsker denne mulighed?
5. Kan landsstyret oplyse, hvilke kompetencer Mittarfeqarfiit har vedr. udarbejdelse af sådanne overslag?
6. Kan landsstyret fremlægge det baggrundsdata, som Mittarfeqarfiit anvendte, da de opgraderede overslaget fra 250 mio. kr. til 1529 mio. kr.?
7. Kan landsstyret oplyse om man er bekendt med andre store landingsbanerenoveringer, hvor man har udskiftet underlaget ned til 7 meters dybde for 50-60% af landingsbanen som antaget af Mittarfeqarfiit?
8. Kan landsstyret oplyse, hvad det har kostet at få udarbejdet denne rapport?
9. Kan landsstyret oplyse, hvad der menes med de facto lukning af Kangerlussuaq?
10. Kan landsstyret forklare, hvorfor landsstyret bruger penge på en rapport, der forudsætter lukning af Kangerlussuaq, når man samtidigt meddeler, at landsstyret ikke har planer om at lukke Kangerlussuaq?
11. Kan landsstyret oplyse, om landsstyret har planer om at besvare borgergruppens konkrete spørgsmål?
12. Kan landsstyret oplyse om de har planer om at afholde et borgermøde i Kangerlussuaq?
Bilag



foto: Jonas Nilsson

Agathe Fontain
Medlem af Landstinget


Besvarelse af § 37-spørgsmål nr. 110 om lufthavnen i Kangerlussuaq

Indledningsvis skal jeg takke dig for spørgsmålene omkring lufthavnen i Kangerlussuaq, som du har fremsendt i medfør af § 37 i forretningsorden for Landstinget.

Da USA byggede baserne i Grønland, herunder lufthavnen i Kangerlussuaq i 1941, blev de opført og placeret udelukkende med militære strategiske formål for øje, hvilket har resulteret i at visse dele af vores lands infrastruktur i en vis udstrækning ikke afspejler og understøtter civile formål, befolkningens rejsebehov og turisternes destinationer. Lufthavnen i Kangerlussuaq blev bygget i en tid hvor det politiske verdenskort så meget anderledes ud end det gør i dag, og dette var også en realitet da man fik overdraget lufthavnen i 1992. De betingelser som overdragelsen funderede på, er således meget anderledes i dag, og møntet på nogle forhold som ikke længere gør sig gældende. Samtidig stiller vi fortsat højere krav til infrastrukturen generelt og til luftfartsinfrastrukturen specifikt. Vi ønsker en sammenhængende, pålidelig og tidssvarende infrastruktur.

Indledningsvis vil jeg videre knytte den overordnede kommentar til præmissen for dine spørgsmål, som i vid udstrækning baseres på en lukning af lufthavnen i Kangerlussuaq, at det hverken er min eller landsstyrets politik at lukke Kangerlussuaq. Tværtimod er det hensigten, at lufthavnen i Kangerlussuaq også i fremtiden kommer til at indgå i det samlede trafiknet – om end givetvis i en anden rolle, end den spiller i dag.

Jeg vil herunder besvare de fremførte og ofte meget tekniske spørgsmål på bedste vis.

1. Kan landsstyret oplyse, hvad bloktilskuddet fra den danske stat for at drive Kangerlussuaq er årligt?
Svar:: Bloktilskuddet fra Danmark til Grønland blev i datidens priser forhøjet med 59,1 mio. kr. i 1993, svarende til 75 % af de samlede skønnede udgifter til drift og anlæg. Dette skete i forbindelse med, at hjemmestyret (nu Selvstyret) overtog de amerikanske og danske lufthavnsanlæg i Søndre Strømfjord (Kangerlussuaq) og Kulusuk med henblik på deres fortsatte anvendelse til civil luftfart samt civil speditionsvirksomhed på forsvarsområdet ved Thule. Der var således tale om en samlet overførelse af opgaver og ikke kun overførsel af driften af Kangerlussuaq. Af overslagene dengang fremgår det dog, at driften af Søndre Strømfjord udgjorde godt 80 % af de samlede skønnede udgifter til drift og anlæg. Dette beløb er siden 1993 gået direkte til Landskassen. Herudover modtager Mittarfeqarfiit 6,4 mio. fra det Danske Forsvarsministerium for at opretholde flyveledelse med radar samt for udlejning af en række bygninger til det danske forsvar i Kangerlussuaq. Der henvises her til finanslovens hovedkonto 72.24.02. Beløbet anvendes til at refundere Mittarfeqarfiits udgifter som følge af denne serviceaftale.

2. Kan landsstyret oplyse, hvilke krav der er forbundet med denne bloktilskudsaftale?
Svar:: Ifølge aftalen af 13. marts 1991 art I, stk. 3 og art. VIII-XV har USA ret til fortsat at anvende lufthavnen i Kangerlussuaq og lufthavnen i Kulusuk i visse situationer. På baggrund af oplysninger fra Udenrigsministeriet, er det landsstyrets generelle opfattelse at aftalememorandummet af 13. marts 1991 indebærer, at ændringer af lufthavnen der væsentligt berører USA's ret til fortsat at anvende lufthavnen i visse situationer ikke kan gennemføres uden forudgående konsultationer med USA. landsstyret har ikke grundlag for en konkret vurdering af resultatet af sådanne forhandlinger, men i forbindelse med den forestående tilpasning af infrastrukturen i Grønland, er det nærliggende at genoverveje aftalens præmisser indenfor en overskuelig fremtid, samt eventuelt at indlede dialog med de berørte parter om det videre forløb. Man påtænker dog ikke at indlede konsultationer med USA i den nærmeste fremtid.

2-a. Kan Grønlands Selvstyre f.eks. lukke Kangerlussuaq Lufthavn og beholde dette bloktilskud?
Svar:: Det er Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastrukturs opfattelse at Landskassen fortsat vil tilføres det samlede bloktilskud uafhængigt af en evt. lukning af Kangerlussuaq. Mittarfeqarfiit ikke vil modtage det kontraktuelle driftstilskud fra Det Danske Forsvarsministerium på 6,4 mio. kr. såfremt Kangerlussuaq lufthavn lukkes. Tilsvarende vil Mittarfeqarfiits udgifter jf. aftalen forsvinde. Dette er dog ikke aktuelt jf. indledningen.

2-b. Kan Grønlands Selvstyre f.eks. forkorte landingsbanen i Kangerlussuaq og beholde dette bloktilskud?
Svar:: Det vurderes, at Grønlands selvstyre kan forkorte landingsbanen og samtidig beholde bloktilskuddet fra den danske stat. I serviceaftalen med Forsvarsministeriet på de 6,4 mio., er der ikke beskrevet et specifikt krav til banelængden, men det ligger implicit at lufthavnen skal give operationel værdi for forsvaret.

3. Gælder denne adgang for USA stadig?
Svar:: Adgangen for USA gælder stadig.

Det antages i besvarelsen at den fremlagte begrundelse AD 2) refererer til spørgsmål 3.

4. Er landsstyret bekendt med, hvorfor USA ønsker denne mulighed?
Svar:: Muligheden for at USA lejlighedsvist kan benytte Kangerlussuaq var en betingelse ved overdragelsen i 1992.
De praktiske årsager er beskrevet i artikel XV stk. 3 i aftalememorandummet af 13. marts 1991:
”I perioder med krig, NATO-beredskab og, under forudsætning af enighed mellem de to regeringer, i andre perioder med spænding, krise, i anden nødsituation eller i forbindelse med militære øvelser, skal De Forenede Staters militære styrker kunne gøre brug af disse anlæg, på den måde som er foreskrevet i nærværende Memorandum, når det er påkrævet under lejlighedsvise togter, øvelser og operationer i nødsituationer.”

Mittarfeqarfiit oplyser at der ugentligt lander fly fra det amerikanske militær i forbindelse med tankning af brændstof, samt at man har et samarbejde med Air National Guard som udøver forskning sammen med National Science Foundation særligt i forbindelse med logistikken omkring iskerneboringer. I alle tilfælde har de henvendt sig som kunder på lige fod med alle andre kunder, uden henvisning til ovennævnte aftalememorandum.

5. Kan landsstyret oplyse, hvilke kompetencer Mittarfeqarfiit har vedr. udarbejdelse af sådanne overslag?
Svar:: Det antages i besvarelsen at den fremlagte begrundelse AD 4) refererer til spørgsmål 5.

Mittarfeqarfiit har i forbindelse med udarbejdelse af overslaget trukket på anlægserfaringer for bl.a. de 7 regionale baner og andre store anlægsopgaver samt flere rapporter fra Grønlandske og Danske rådgivende ingeniørfirmaer, herunder en rapport fra Energi Midt. Specifikt er overslaget udarbejdet af Mittarfeqarfiit senior ingeniør, som gennem 20 år har arbejdet med anlæg og byggeri af lufthavne i Grønland. Denne har bl.a. tidligere stået for anlæggelse af lufthavne på permafrost i Grønland og har en anerkendt kompetence inden for dette område.

6. Kan landsstyret fremlægge det baggrundsdata, som Mittarfeqarfiit anvendte, da de opgraderede overslaget fra 250 mio. kr. til 1529 mio. kr.?
Svar:: Der er ikke tale om at overslaget er opgraderet fra 250 mio til 1529 mio. kr. Opgraderingen, der refereres til i spørgsmålet, er ikke sammenligneligt med det oprindelige overslag, men derimod baseret på et scenarie hvor hele lufthavnen, inklusive bygninger, tankanlæg, el- og vandforsyning, forplads syd med tilhørende taxiways mv., bliver totalrenoveret. Ligeledes er der i overslaget taget forbehold for at vurderingerne er af forholdsvis grov karakter, samt baseret på antagelser omhandlende permafrostspejlets nuværende dybde samt en formodning om udviklingen af klimaforværringen, således at banen i en rimelig fremtid (30 år) stadigvæk kan benyttes – og i den forbindelse udbredelsen af frostfølsomme aflejringer under bane, forpladser og taxiways. Overslaget er således ikke et udtryk for en pludselig ændring af forhold og pris på banerenovationen i Kangerlussuaq Lufthavn, men tilsigtet at belyse flest mulige scenarier og områder for renovering, for dermed at kunne tage stilling på et oplyst grundlag.

Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur er på nuværende tidspunkt i gang med at forberede og projektere supplerende undersøgelser af banes tilstand for komme denne del af projektets egentlige pris nærmere.

Vedhæftet forefindes overslaget med de forskellige scenarier udarbejdet af Mittarfeqarfiit.

7. Kan landsstyret oplyse om man er bekendt med andre store landingsbanerenoveringer, hvor man har udskiftet underlaget ned til 7 meters dybde for 50-60% af landingsbanen som antaget af Mittarfeqarfiit?
Svar:: Der er flere forhold der gør sig gældende, som gør det kompliceret at sammenligne andre landingsbanerenoveringer med situationen i Kangerlussuaq Lufthavn. Det er bl.a. størrelsen af lufthavnen, den omstændighed at den er beliggende på permafrost og der ikke er væsentligt anden infrastruktur i området.
Seneste sammenligelige projekt er renoveringen af Pituffik (Thule Air Base). Der er dog stadig en række omstændigheder som gør situationen i Kangerlussuaq unik, bl.a. permafrostspejlets formodede større dybde, hvilket gør en direkte sammenligning problematisk.

Som tidligere beskrevet og som angivet i det af Mittarfeqarfiit udarbejdede overslag, bygger dette bl.a. på en række antagelser om permafrostspejlets beliggenhed, den fremtidige udvikling af dette samt udbredelsen af de frostfølsomme aflejringer under de flybefærdede områder. Disse vil, som angivet, blive undersøgt nærmere, så der kan udarbejdes et mere præcist overslag.

8. Kan landsstyret oplyse, hvad det har kostet at få udarbejdet denne rapport?
Svar:: Der er ikke udarbejdet en rapport i forbindelse med overslaget. Der er anvendt ca. 60 ingeniørtimer på udarbejdelse af overslaget, hertil kommer den tid, som Mittarfeqarfiits personale i Kangerlussuaq har anvendt på at fremkomme med diverse oplysninger til brug ved udarbejdelse af overslager – skønsmæssigt 20 teknikertimer.

9. Kan landsstyret oplyse, hvad der menes med de facto lukning af Kangerlussuaq?
Svar:: Det antages i besvarelsen at den fremlagte begrundelse AD 7) refererer til spørgsmål 9.

Rapporten som Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel bestilte hos Rambøll i 2015 forholder sig ikke eksplicit til spørgsmålet om en eventuel nedlukning af Kangerlussuaq, men opererer med flere scenarier, som på nogle områder forudsætter en de facto lukning, hvilket betyder at den i yderste konsekvens ikke vil blive benyttet grundet lave passagertal. Den beskriver dog også tydeligt at den konkrete trafikstruktur og beflyvningsmønster ikke kan forudsiges, idet det bestemmes af flyoperatørerne, sandsynlige nye konkurrenceforhold og sammenhængen med trafikmønstrene i indenrigstrafikken. Når en de facto lukning behandles i rapporten, er der således kun tale om et analytisk scenarie, og dermed ikke en politisk beslutning.

10. Kan landsstyret forklare, hvorfor landsstyret bruger penge på en rapport, der forudsætter lukning af Kangerlussuaq, når man samtidigt meddeler, at landsstyret ikke har planer om at lukke Kangerlussuaq?
Svar:: Rapporten havde til formål at kortlægge Grønlands turismestrategi og byggede på en forudsætning om en betydelig omstrukturering af Grønlands infrastruktur. landsstyret kan i den forbindelse oplyse at Kangerlussuaq fortsat udgør en del af Grønlands Infrastruktur – også efter etableringen af de nye lufthavne. Det er dog givet, at driftsgrundlaget for lufthavnen i Kangerlussuaq vil blive påvirket af de forestående baneforlængelser i Nuuk og Ilulissat, hvorfor driften til enhver tid bør afspejle det realiserede trafikmønster.

11. Kan landsstyret oplyse, om landsstyret har planer om at besvare borgergruppens konkrete spørgsmål?
Svar:: Det antages i besvarelsen at den fremlagte begrundelse AD 10) refererer til spørgsmål 11 og 12.
landsstyret lægger stor vægt på at besvare alle rejste spørgsmål.

12. Kan landsstyret oplyse om de har planer om at afholde et borgermøde i Kangerlussuaq?
Svar:: Det antages i besvarelsen at den fremlagte begrundelse AD 10) refererer til spørgsmål 11 og 12.
Jeg vil fortsat prioritere en åben debat og et højt informationsniveau for borgerne i Kangerlussuaq ligesom jeg forventer at Mittarfeqarfiit agerer med størst mulige åbenhed. Såfremt der på et givent tidspunkt foreligger nye oplysninger kan et borgermøde blive aktuelt, og jeg kunne forestille mig at det kunne være relevant at afholde et sådant i efteråret, hvor vi blandt andet forventer at have opnået større afklaring af de føromtalte undersøgelser af banens beskaffenhed.


Jeg håber at der hermed er skabt klarhed over sagerne, både i henhold til banereparation og bloktilskud, men også betingelserne for USA’s rolle i Kangerlussuaq der, som skrevet, stammer fra en anden tid, hvormed man med rette kan betvivle om det fortsat har relevans i en moderne verden. Jeg vil gerne takke for muligheden for at skabe klarhed over disse ting igennem dine spørgsmål, og jeg håber at de er besvaret på tilfredsstillende vis.


Med venlig hilsen

Knud Kristiansen

Bilag
Bilag:
Bilagene findes nederst i teksten
1: 2015.08.28.ISAN.Kangerlussuaq.Investeringsbehov.Brev
2: 2015.08.28.Opgradering.C-overslag. Rev. 1-3