Kilde: Mimi Karlsen


Vi har ikke tidligere set et så upålideligt landsstyre

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 14. november 2015

En behandling af beslutningsforslaget blev i dag berostillet umiddelbart før en afstemning herom, eftersom det ansvarlige medlem af landsstyret ikke havde passet sit arbejde.

Grønlandsksprogede skal også have mulighed for en uddannelse

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 27. juni 2014

Det kan simpelthen ikke være rigtigt. For eksempel kan en tømrerlærling som ikke kunne komme ind pga. for lavt karakter i dansk, tage til Danmark og tage uddannelsen, for der skeler man ikke til danskkundskaberne.

Samfundets psykiske syge

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 26. juni 2014

Én ud af 3 personer kan i løbet af sit livsforløb blive ramt af psykiske lidelser, mere eller mindre alvorligt. Det berører ikke blot den enkelte syge men har også store konsekvenser for familier og pårørende.

Ikke strammere tøjler om KNR!

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 19. februar 2014

Politiske ansættelser af kammerater har allerede skabt mistillid hos befolkningen og det bør stoppes

Vi skal tage vare om unge kriminelle

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 23. januar 2013

I konkrete tilfælde, hvor departementet har været opmærksom på, at der har været unge tilbageholdt i anstalten, har departementet tilbudt kommunerne et særligt projekt. Dette er enten blevet afslået under henvisning til økonomien i projektet eller er blevet afvist med henvisning til, at det er en opgave for Kriminalforsorgen.

Besvarelse af § 37 spm nr. 2012-237 om børn og unge og døgninstitutionsområdet

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 31. oktober 2012

Dags dato står der 25 børn og unge på Det centrale Venteliste. Der er noteret 23 børn og unge på listen, samt 2 mødre og børn er skrevet op til Familieafdelingen på Inuusuttut Inaat i Qaqortoq.
Tilknyttede tekster:

Nekrolog: Jørgen Fleischer

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 3. juli 2012

Alle ved, at han sætter ære i at holde fast ved pressen som en selvstændig magt, og at journalistik er et håndværk med integritet. Han er forkæmper for demokratiet og med sin grundighed og dygtighed indenfor sit fag, har han beriget os og vort land med viden om politiske og samfundsmæssige begivenheder på et konstruktivt niveau.

Nyt samarbejde om udsatte børn mellem Grønland og Danmark

Karen Hækkerup
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 3. november 2011

De fleste grønlandske børn i Danmark har det godt, men der er en gruppe, som er særligt sårbar og vokser op i socialt udsatte familier. Børnene er ensomme, de har problemer med skolen og lever ofte isoleret fra danske børn

Redegørelse om børne- og ungestrategien - EM2011 43

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 21. oktober 2011

Børne- og ungestrategien skal ikke alene være en strategi for de børn og unge, som har det vanskeligst. Strategien omfatter alle børn, men indeholder naturligvis mange initiativer, der er målrettet børn, unge og familier, der har et særligt behov for hjælp og støtte. Strategien har således fokus på at skabe lige muligheder for udvikling og trivsel for alle børn og familier i Grønland.
Tilknyttede tekster:

Landsstyret har også fokus på behandling af ofre for seksuel misbrugte voksne

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 10. oktober 2011

Vi har startet med børnene. Undersøgelser viser, at cirka 1/3 af kvinder oplyser, at de har været udsat for seksuelle krænkelser. Vi har derfor ikke kunnet love, at vi kan tilbyde behandling til alle fra starten. Vi har som sagt måtte starte et sted og vi ved, at den skam, utryghed og mistillid, som seksuelle krænkelser blandt andet påfører vores børn og unge, har langtidsskadelige virkninger i vores samfund.

Mimi Karlsens tale til Nordisk Sprognævns møde i Ilulissat

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 23. august 2011

Den sproglige krise mellem 1950 og 1980 har haft nogle efterdønninger, som kan være svære at overkomme. Det var dengang sproget så godt som mistede status blandt folk med mellemuddannelser. Alt skulle være dansk dengang, uddannelser, vejledninger, alt og alle, undtagen de religiøse. Denne tids grønlandske elite, som er ca. 10 procent af befolkningen, begyndte at mene, at det håbløst at udvikle fangerkulturens sprog til det moderne grønlandsk, og denne holdning blev støttet af flertallet af danske autoriteter. Man lærte ikke at værne om det grønlandske sprog til trods for, at flertallet talte grønlandsk. Denne situation blev vendt om 180 grader efter hjemmestyrets indførelse. Nu lærte man ikke dansk nok til at kunne uddanne sig, siden det danske sprog fortsat er sproget af faglighed.

§ 37 svar vedrørende Medieredegørelse 2010: "Stærke medier"

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 19. juli 2011

Landsstyret vurderer på baggrund af løbende overvågning af ansøgningsmønstrene, at nanoq.gl er det medie, der er tilgængeligt for den største andel grønlandske borgere, samt bruges af størst antal grønlandske borgere, der er interesseret i stilling i Selvstyret. Landsstyret vurderer derfor ikke, at annoncer nødvendigvis skal kundgøres i andre medier end nanoq.gl.

Om baggrunden for, at pensionister og førtidspensionister fraflytter Grønland

Knud Fleischer, Medlem af Landstinget for Kattusseqatigiit Partiiat
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 15. juli 2011

Der kan ikke svares præcist på, hvilke forhold der gør, at pensionister forlader Grønland. Således er det vanskeligt at vide, hvilke initiativer der skal til, for at flere pensionister vælger at leve deres pensionist tilværelse i Grønland.

Klima, Natur og Kulturarv

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 11. august 2010

Vi befinder os nu i nærheden af det område, som Grønlands selvstyre ønsker optaget på Verdensarvslisten under projekttitlen "Landbrug i Arktis i 1000 år". Det arbejde har pågået i nogen tid, for det har ikke været helt let. For som alle ved, at der utrolige forekomster af mineraler spredt over det meste af Sydgrønland, og da et Verdensarvsområde er uforeneligt med udvinding af mineraler, har det været nødvendigt at indgå kompromisser i afgrænsningen af det foreslåede Verdensarvsområde. Derudover har der været behov for, at lokalbefolkningen sikres erhvervsmuligheder fremover.

Fokus på medierne

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 28. maj 2010

Landsstyret har med landsstyremedlem Mimi Karlsen i spidsen taget initiativ til at få udarbejdet et forslag til en langsigtet mediepolitik.Landsstyret har nedsat en bred arbejdsgruppe, der skal undersøge mediernes vilkår og udarbejde forslag til en langsigtet mediepolitik.

Invitation til Nunavut Language Summit

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 8. februar 2010

Regeringen i Nunavut har inviteret landsstyremedlem Mimi Karlsen, Oqaasileriffik, Inerisaavik/Ilinniusiorfik samt to rap-musikere for at lære de grønlandske erfaringer at kende med hensyn til sprogsituationen.

Besvarelse af §36 spørgsmål nr. 2010-8 vedr. Skipperskolen i Paamiut

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 22. januar 2010

Fakta er, at der ikke længere er optagelser nok til skipperuddannelsen her i landet og på den baggrund er det vanskeligt for landsstyret at opretholde en uddannelse, hvor elevgrundlaget ikke længere er til stede i tilstrækkelig grad.

§36-spørgsmål: Hvor mange engelsklærere mangles der i børneskolen?

Malik Berthelsen, Borgmester i Qeqqata Kommunia
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 25. november 2009

I folkeskolen er der ansat lærere, der har vidt forskellige læreruddannelser fra forskellige lande og med et forskelligt indhold. Ude på folkeskolerne vil det derfor være muligt, at finde lærere, der underviser i engelsk som linjefagsuddannede, mens andre underviser i engelsk uden linjefag, men med andre sproglige kompetencer. Der vil også være lærere, der underviser i faget uden de nødvendige kompetencer og støtter sig til lærerbogsmaterialet og lærervejledning i den daglige undervisning.

§36-spørgsmål: Det videre forløb for de elever, der har forladt folkeskolen de seneste 5 år

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Søndag d. 8. november 2009

Alle partier er enige om, at vi skal satse på uddannelse af vore unge mennesker. På den baggrund er det vigtigt, at vi som beslutningstagere ved noget om, hvordan tingene ser ud i den virkelige verden. Derfor er det nødvendigt med noget statistisk materiale om, hvad der rent faktisk sker for de elever, der forlader folkeskolen. Mine nedenstående spørgsmål skal endvidere ses i lyset af uddannelsesplanens mål om, at 2/3 af arbejdsstyrken fremover skal være uddannet.

Kulturarven er levende

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 15. oktober 2009

Det vil være naturligt, at der heri også indgår værkstedsfaciliteter for kunsthåndværkere og praktisk træning i traditionelle teknikker, eksempelvis indenfor fangstredskaber og skindbehandling. Dette uddannelsestilbud vil blive søgt realiseret i samarbejde med kommuner, kulturinstitutioner og andre aktører på kulturområdet.