A1) Vi ved at alkoholmisbrug hos gravide giver stor risiko for fosterskader, med varige hjerneskader hos børnene til følge. Ofte fortsætter mødrene med at drikke i barnets første vigtige leveår. Alkoholmisbruget nedsætter forældreevnen, da forældrene på grund af deres alkoholafhængighed kommer til at prioritere egne behov fremfor barnets behov for en tryg, stabil og forudsigelig tilværelse. Der er derfor en stor risiko for tidlig omsorgssvigt hos børn, der vokser op under alkoholiserede forhold. Det ulykkelige er, at vi her i landet oftere og oftere ser kombinationsproblematikker hos børn der vokser op under alkoholiserede forhold, nemlig, at børnene både er hjerneskadede på grund af moderens alkoholmisbrug under graviditeten og bliver tidligt følelsesmæssigt skadede på grund af forældrenes fortsatte alkoholmisbrug efter barnets fødsel. A2) Psykisk syge forældre er på grund af deres sygdom ofte ikke i stand til bl.a. at opfatte barnets signaler og behov realistisk. Forældrenes depression, angst, vrangforestillinger eller koncentrationsvanskeligheder kan bl.a. give dem manglende overskud til at imødekomme barnets behov. De kan også mangle evnen til at tolerere egne frustrationer og angst på grund af deres psykiske sygdom, og derfor let afreagere på barnet, og videregive urimelige grader af angst og skyldfølelser. A3) Psykisk udviklingshæmmede forældre kan oplæres i en række praktiske forældrefunktioner, men er ofte ikke i stand til at nuancere og udvikle forældrefunktioner i takt med barnets udvikling. De mangler ofte overblik og kan mangle evnen til at forstå barnets skiftende og mindre iøjnefaldende behov, og kan derfor have svært ved at tilpasse deres omsorg i forhold til barnets udviklingsniveau. Det betyder bl.a. at de eksempelvis kan blive ved med at behandle en 3 årig, som om barnet kun er ét år gammel, hvilket jo er hæmmende for barnets udvikling.