Samtlige partier har en uambitiøs arbejdsmarkedspolitik!

Dagens kommentarer ovenpå vælgermødet i Ilulissat den 14. maj 2009.

Fredag d. 15. maj 2009
Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat    
Emnekreds: Landstingvalg juni 2009.

Sportshallen var fyldt til randen under det TV transmitterede vælgermøde i Iiulissat. Spændingen var at mærke.

IA startede med at sige at de ikke vil gå ind for progressiv beskatning, sådan som det ellers står i deres valgmaterialer. Det gik de bort fra efter Qaqortoq. Den 10. maj gav Josef Motzfeldt ellers en rigtig god og troværdig forklaring på, hvorfor Grønland nok skal klare de økonomiske skær. Dagen efter dementerede Kuupik Kleist, at der er tale om et ultimativt krav fra IA om progressiv beskatning. Kun fordi Siumut var ude og sige, at de aldrig vil gå ind for progressiv beskatning. IA bejler til Siumut, men Siumut vil ikke IA. Det ligner lidt en kærlighedstragedie, trist.

Jeg mener ikke at der er noget i vejen for at tale om progressiv beskatning i et kommunistisk land som Grønland, hvor den hvor den laveste husstandsindkomst ligger på 70.000 kr årligt og den højeste ligger over en million kroner. Afstandene mellem rig og fattig ligner den fra USA. Det er bare ikke i orden.

Hvis der skal genereres penge til at skabe holdbare løsninger for børn, der går sultne i seng, så må Grønland gøre noget. Der skal fokuseres på børn og unges vilkår. For at kunne støtte op omkring dem, så skal der tænkes i helheder. Sorlaat Partiiat kalder til handling i et samfund, hvor børnefattigdom synes at være en realitet, når mor og far er født i Grønland. Løsningsmodellen ligger i at kigge på den sociale enhed, som udgør rammen om barnet. Er familien ramt af arbejdsløshed, alkoholisme, uuddannede forældre, skilsmisse og separation af familiens medlemmer? Kig på helheder, omrokér pengene på socialområdet, så der kommer en effektfuld anvendelse af dem. Kun herved får man løst problemerne!!

Der skal åbenthed i alt hvad politikerne bruger skatteborgernes penge til. Det skal være slut med fråds fra politikernes side af.

Åbenhed/tilgængelighed skal gælde som minimum også for de borgere, som er gangbesværede. De er isolerede fra næsten alle offentlige institutioner, fordi disse ikke er gjort handikap-venlige. Det må Grønland som minimum få ordnet.
Jeg undrede mig meget over den leflen for vælgerne i Ilulissat, hvor al samtale på arbejdsmarkedspolitikken drejede sig om fiskeripolitik. “hvordan vil I forbedre vilkårene for fiskere?” Og IA var ude med den klassiske centralistiske socialistiske betonpolitik, hvor politikerne vil gå ind og tvinge Royal Greenland til at hjemtage arbejdspladser fra udlandet, så vi her til lands kan få del i det arbejde. Det er bare ikke rentabelt! Og det er præcist dét som Sorlaat Partiiat vil bort fra!

Samtlige partier har en uambitiøs arbejdsmarkedspolitik, hvor mantraet synes at være at fastholde befolkningen i fabriksarbejde. Sorlaat Partiiat siger: Befolkningen skal væk fra Fabrikkerne og ind på skolebænken og tage de arbejdspladser, som allerede findes her i landet. Arbejdsmarkedet skriger efter arbejdskraft: det gælder læger sygeplejesker, akademikere, lærere, pædagoger og psykologer! Chefstillinger også for den sags skyld.

Uddannelse er vejen frem – arbejdspladserne er dér, men grønlænderne skal bare uddanne sig til dem! Det er os, som skal sidde på disse stillinger og ikke importeret arbejdskraft!

Med hensyn til sprogpolitikken er der ingen tvivl i alle partier om, at Grønlandsk er førstesproget! Men i den ivrighed skal politikerne huske minoritetsgrupper som jeg selv; jeg er dansksproget grønlænder. Endvidere er der færinge, østgrønlændere, grønlændere fra Qaanaaq, danskere og andre udlændinge. Tolerance er nøgleordet.

Venligst,
Nikoline