Slutspurt
Grønland har brug for en økonomisk fastkurspolitik, som ikke bøjer af for vind og vejr – eller for skiftende holdninger hos samme ledere. De reformer som måtte i søsættes skal have lov til at have deres effekt – uden at skulle udsættes for ændringer bare få måneder efter de er trådt i kraft. Det gælder alle reformer. Hvis der er behov for justeringer, så må de komme nu, lige efter valget, men så skal de have lov til at virke – Sorlaat Partiiat går ind for langsigtede strategier!
Søndag d. 31. maj 2009
Nikoline Ziemer
, Sorlaat Partiiat
Emnekreds:
Landstingvalg juni 2009
.
Gør din pligt og stem – altid!
Grønland har brug for en økonomisk fastkurspolitik, som ikke bøjer af for vind og vejr – eller for skiftende holdninger hos samme ledere. De reformer som måtte i søsættes skal have lov til at have deres effekt – uden at skulle udsættes for ændringer bare få måneder efter de er trådt i kraft. Det gælder alle reformer. Hvis der er behov for justeringer, så må de komme nu, lige efter valget, men så skal de have lov til at virke – Sorlaat Partiiat går ind for langsigtede strategier!
Fordi: hvorfor er de fattigste i samfundet, som skal betale for reformerne? – det er vel ikke hensigten at skabe større skel mellem rig og fattig!? Hvad er det for et socialistisk system? Der er behov for udligningspolitikker på individuelt plan, kommunalt plan og selvstyreplan. Ensprissystemet er eksempelvis aldrig solgt, som det det reelt var, nemlig en rationalisering af det ekstremt dyre apparat, det er at holde landet i gang med 80 beboelsesenheder. Det samme med reformeringen af kommunalsystemet. Den offentlige administration skal skæres ned - det gælder det for kommunale system og for det nye selvstyre som kommer!
Visioner for det nye Grønland er at Landet bliver mindre – infrastrukturen skal styrkes – alle havne skal styrkes (både luft- og vand-). Det vil skabe et mindre Grønland, hvis alle har mulighed for at rejse – det vil skabe migration og dynamik. Du kan besøge din familie og berige din hjemby, når du har ferie fra din nye arbejdsplads i Alcoa eller Den sorte engel. Så arbejdsstyrken kan blive mobil og incitamenterne er der for at uddanne sig!
Industrien skal overholde strenge miljøkrav som tager hensyn til vort sarte arktiske klima. Sorlaat går ikke ind for udvinding af råstoffer i tætbeboede områder – såsom Sydgrønland. Vi kan godt gå ind for uranudvinding som biprodukt, men ikke i tætbeboede områder. Der er masser af ressourcer i landet, men det skal ikke gå ud over vores by-/bygdeområder. Vores energiproduktion skal fokusere på Vandkraftværker. Brintteknologi. Fiskeriflåden skal reducere sin del af forureningen. Vi vil naturligvis beskytte vores natur, men den kommende Københavner aftale (erstatningen for Kyotoaftalen) skal tage hensyn til at Grønland er et selvstyrende land under udvikling og derfor har brug for særaftaler, for ikke at blive straffet for ikke at være så postindustrialistisk, som Danmark nu engang er. Vi er kun et præindustrielt samfund – vi er i en opstartsfase industrielt på mange områder.
Grønland skriger på arbejdskraft. Vi grønlændere skal bort fra den tvangstanke, at vi er fodfolket, og at det er os, der skal sidde på fabriksarbejde, hvad enten det er Royal Greenland eller Polar Seafood eller en fremtidig Alcoa mine i Maniitsoq. Det er nu, at vi skal satse massivt på uddannelse af befolkningen, fordi det er os grønlændere der skal besætte stillinger som pædagoger, lærere, socialrådgivere, psykologer, læger, ingeniører og håndværkere og for den sags skyld chefstillinger!
Ellers fortsætter den spiral af fastholdelse af befolkningen i uuddannede fagområder som netop fiskeriindustrien og siden hen råstofindustrien. Grønland skal med andre ord bort fra en slap arbejdsmarkedspolitik og så satse massivt på at uddanne befolkningen. Det er her investeringerne skal sættes ind. Der skal være råd til at studere. Mange grønlændere har familie, som jeg, og når de har stiftet familie, kan det være svært at overskue at starte på en uddannelse, fordi der ikke er ordentlige forhold for familier som studerer og der er heller ikke råd til det.
Kulturen skal ophøjes, det nationale medievidunder skal have mulighed for vise sit vid – ved at være mere selvstændigt. KNR skal være uden for politisk styring/påvirkning og skal lave kvalitetsTV og radio ej kvantitetsTV og radio – der skal satses på fremtidens borgerlige ret til internet. Demokratiet skal styrkes – vidensdeling og dannelse er vigtig.
Sundhedssystemet skal reformeres. Det nuværende system er forældet og for ineffektivt og for dyrt. Vi skal til at se på en fornuftig måde at bruge de 1.2 mia kroner, som bruges i dag. I dag bruges der millioner af kroner på at medarbejderen går til læge; arbejdstageren bruger en halv til en hel dag på at konsultere en læge – men bliver tilset af en sygeplejerske… Alt i mens må arbejdsgiveren undvære arbejdskraften. Det er et dyrt og uholdbart system. Lad en reform skære sundhedsvæsnet om således at der er lægeklinikker til almindelige lægebesøg og så kan et fremtidigt Dronning Ingrids Hospital bruges til de operationer og anden lægebehandling, som egentlig kendetegner et velfungerende sundhedsvæsen.
Boligsystemet trænger til en reform – du skal som arbejdstager ikke længere stavnsbindes til din bolig. Arbejdsgiveren skal omvendt ikke længere brødføde de boligparasitter, som findes her i landet. Det er grotesk, at der findes lejere som har en INI/ISERIT bolig – som de fremlejer, mens de bor i ejer/andelsbolig. Og det er grotesk, at det offentlige sidder på mere end 60 % af boligmarkedet og dermed er med til at opretholde groteske kunstigt oppustede priser på boligmarkedet. Det skal have en ende. Hjemmestyret skal bort fra tjenesteboliger – for det er alligevel ikke SIK lønmodtageren som får disse boliger. Det er de personer, som er mest velfungerende i samfundet – det skaber kun større og større ulighed i befolkningen! Alt imens boligerne går til tjenesteboliger, så er der ventelister på 20-30 år på en almennyttig bolig.
Til slut vil jeg bare sige, at Grønlandsk er selvfølgelig førstesproget i Grønland. Sådan skal det også være. Men der skal udarbejdes en integrationspolitik for de, som er som jeg; der skal integrationspolitik til dansksprogede grønlændere, færinger, danskere og andre.
Der er nok at tage fat på – sæt kryds ved Nikoline Ziemer!