Med ønsket om et godt nytår

Vi noterer, at Jonathan Motzfeldt er i færd med at rejse sit politiske eftermæle. Vi opfordrer til, at mindestenen bliver sat herhjemme.

Lørdag d. 18. december 1999
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
OECD-rapporten
Uddannelse er alfa og omega
Ny udvikling på arbejdsmarkedet


Politisk lederskab. Det er sådan noget, man taler om i de store lande, men tilsyneladende ikke i Grønland.

Politisk lederskab, altså evnen til politisk overblik, evnen til politisk formuleringskraft, evnen til at udstikke en politisk kurs. Og ikke mindst evnen til at føre sin politik helskindet igennem samfundets demokratiske organer. Det er altsammen næsten ukendte begreber i grønlandsk politik.

Året 1999 begyndte med valg til Landstinget. Måske burde året også være sluttet med valg, for Landstingsvalget løste kun lidt. Nuvel, vi fik et nyt landsstyre, med en om muligt endnu mere grumset politik. Først og fremmest en politik, præget af manglen på politisk lederskab. Med en landsstyreformand, der mere virker som udenrigsminister end som ansvarlig for sit kabinet og den hjemlige politik, har det ikke været nemt at skabe politiske resultater i 1999.

Vi noterer, at Jonathan Motzfeldt er i færd med at rejse sit politiske eftermæle. Vi opfordrer til, at mindestenen bliver sat herhjemme.

OECD-rapporten
Et typisk eksempel på den hjemlige politiske arenas manglende evne til at udvikle politik kom med OECD-rapporten. Den faldt tilsyneladende på et tørt sted for landets politiske ledelse. Pludselig var der ingen grænser for den liberalisme, Grønland skulle slå ind på.

At Grønlands Arbejdsgiverforening er præget af liberale synspunkter er næppe nogen hemmelighed. Set i det lys fandt vi det unægteligt tankevækkende, at det var os, der skulle mane til besindighed.

Det har vi gjort offentligt, og vi har først og fremmest gjort det i det - som oftest gode og konstruktive - samarbejde, vi har med de offentlige myndigheder.

Vi kan fuldt ud tilslutte os OECDs opfordring til at styrke konkurrencemomentet overalt i det grønlandske samfund. Vi mener som OECD, at øget konkurrence vil føre til økonomiske fordele for samfundet og for den enkelte. Vi er såmænd endda så liberale, at vi mener, at en smule konkurrence mellem virksomheder vil tilføre samfundet den dynamik, vi desværre alt for ofte mangler.

Men vi kan ikke tilslutte os superøkonomernes superliberalisme. Grønland er et sårbart samfund i et sårbart hjørne af verden. Vi skal selvfølgelig tjene penge - det gælder virksomhederne og den enkelte - men vi skal tage hensyn og passe på hinanden.

Derfor skal OECD-rapportens anbefalinger ikke gennemføres kritikløst, som det for eksempel aktuelt er tilfældet med forslaget til nyt cirkulære om udbud af bygge- og anlægsopgaver. Grønland skal udvikle sig på grønlandske betingelser. Det betyder, at vi først og fremmest skal koncentrere os om at udvikle en politik, som tager sigte på at løse en stribe grundlæggende problemer i det grønlandske samfund.

Uddannelse er alfa og omega
Hvis vi ikke løser vores grunduddannelsesproblem, er der ingen grund til at snakke om velfærdssamfund og slet ingen grund til at snakke om øget politisk og økonomisk selvstændighed. Folkeskolen og alt for mange familier, som er de basale elementer for lærdom og uddannelse, ligger i ruiner. Men det er typisk, at når vanskelige problemer skal løses, så slår både den politiske og folkelige debat over i følsomme temaer som for eksempel debatten om sproget.

Ingen - skriver ingen - har ønske om at det grønlandske sprog skal dø. Alle erkender, at det grønlandske sprog er det mest dyrebare udtryk for Grønlands kultur og egenart. Det er bare ikke nok. Den historiske og i øvrigt også temmeligt nutidige tilknytning til Danmark gør det fortsat nødvendigt, at befolkningen kan dansk. Ellers er det ikke muligt for den opvoksende generation at tage en uddannelse. Så enkelt er det, og ligeså enkelt er det, at engelsk skal prioriteres højt på skoleelevernes skemaer.

Set i det lys er det direkte bagstræberisk, når politikere og offentlige debattører betragter det grønlandske sprog og alt grønlandsk som en ø i verdenshavet. Det er samtidig en uhyre defensiv holdning til den globalisering, som næppe i alle henseender er en fordel for Grønland og andre små folkeslag.

Grønland beskyttes bedst med en pragmatisk og offensiv politisk indstilling til den fremtid, som vi under ingen omstændigheder kan vige uden om: IT-alderen er allerede over os.

Nabolandet Island er det land i verden, som målt i forhold til indbyggertallet har det største antal brugere af pc og internet. Landet har samtidig en blomstrende IT-industri. Eksemplet nævnes, fordi det vidner om en bevidst politik på blandt andet uddannelsesområdet. Island har forlængst erkendt, at det er muligt at beskytte sprog, egenart og kultur, selvom man også tilegner sig andre tungemål og færdigheder.

Uddannelserne trækkes frem, fordi det er bydende nødvendigt for Grønlands fortsatte udvikling, at det almene uddannelsesniveau hæves.

Desværre er der en stribe andre problemer, som også skal løses - et af dem er naturligvis boligproblemet.

Sundhedssystemet kører på pumperne, det ved enhver, og socialreformkommissionens anbefalinger er aldrig blevet gennemført i sin helhed.

Ny udvikling på arbejdsmarkedet
Lønudviklingen i Grønland må nødvendigvis være behersket af hensyn til samfundsøkonomien og virksomhedernes omkostningsniveau. Synspunktet er gjort gældende af GA flere gange, og vi noterede med tilfredshed, at den nye landsstyrekoalition delte vores holdning. Ikke desto mindre accepterede landsstyret i en ny overenskomst med SIK stigninger på i alt 6,7 procent. Den offentlige overenskomst blev naturligvis pejlemærket for SIK ved alle øvrige overenskomstforhandlinger, og det er ikke nogen overdrivelse, at landsstyret har bidraget til at dreje armen om på både offentlige og private selskaber.

KNIs forhandlinger med SIK gik i hårknude og en konflikt var overhængende. Det endelige forhandlingsresultat blev på niveau med SIKs offentlige overenskomst, men det dramatiske forhandlingsforløb satte samtidig skub i en ny udvikling på arbejdsmarkedet.

Fremover skal KNIs overenskomster forhandles af GA, og samtidig er der sket en tilnærmelse mellem GA og søsterorganisationen HST.

Meget tyder nu på, at de to organisationer og deres respektive medlemsvirksomheder i ro og mag kan finde sammen om fælles holdninger til løsning af en stribe arbejdsmarkedsspørgsmål - ikke mindst overenskomstspørgsmålet. Det er en uventet nyudvikling, set i lyset af tidligere forgæves forsøg på at skabe en enhedsorganisation på arbejdsgiversiden. GA ser hen til konstruktive drøftelser med HST og virksomhederne. Skulle år 2000 blive året, hvor arbejdsgiverne i Grønland omsider fandt sammen i en enhedsorganisation, vil det set med GAs øjne være den bedst mulige indgang til det nye årtusinde.