Behovet for almennyttige boliger i de 4 største byer i perioden 2010-2020
Det er en kendsgerning, at der sker en afvandring fra bygder og yderområder til de større byer i Grønland. Det skyldes bl.a., at unge mennesker tager af sted på uddannelse, og i vidt omfang vender de ikke tilbage igen. Og ikke mindst de unge kvinder viser initiativ og handlekraft i forhold til at tage sig en uddannelse og forbedre deres livssituation.
Vi kan ikke modvirke denne udvikling og de personlige valg, der ligger bag denne. Og vi bør heller ikke. Vi skal som politikere tværtimod hjælpe befolkningen til at nå dens mål om en bedre fremtid baseret på uddannelse og selvstændighed.
Mandag d. 23. marts 2009
Olga P. Berthelsen
, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds:
Bosætning
,
Landstinget
.
Landstingets forårssamling 2009:
Forslag til Landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at udarbejde en redegørelse til Landstinget om behovet for almennyttige boliger i de 4 største byer i perioden 2010-2020. Redegørelsen skal fremlægges på FM10.
Begrundelse:
Det er en kendsgerning, at der sker en afvandring fra bygder og yderområder til de større byer i Grønland. Det skyldes bl.a., at unge mennesker tager af sted på uddannelse, og i vidt omfang vender de ikke tilbage igen. Og ikke mindst de unge kvinder viser initiativ og handlekraft i forhold til at tage sig en uddannelse og forbedre deres livssituation.
Vi kan ikke modvirke denne udvikling og de personlige valg, der ligger bag denne. Og vi bør heller ikke. Vi skal som politikere tværtimod hjælpe befolkningen til at nå dens mål om en bedre fremtid baseret på uddannelse og selvstændighed.
Hvis befolkningen skal nå sine ønsker om øget uddannelse og selvstyre er det imidlertid nødvendigt, at boligpolitikken tilpasses disse overordnede mål.
Landsstyrets boligpolitik bygger i høj grad på, at befolkningen i højere grad skal boligforsyne sig selv. Dette mål støtter vi principielt fra Inuit Ataqatigiit. MEN vi mener også, at denne politik i sin nuværende udformning medvirker til at marginalisere en væsentlig gruppe mennesker, herunder unge uddannelsessøgende, SIK-familier og enlige forsørgere.
For at opnå målet om en større privat boligmasse har Landsstyret i en årrække nedprioriteret opførelsen af nye og tidssvarende almennyttige boliger. Og det må erkendes, at en væsentlig del af den almennyttige boligmasse er ikke er blevet vedligeholdt, sådan at den fremstår nedslidt og utidssvarende. Det har medført, at der i dag er der et renoveringsefterslæb på over 2 milliarder kroner, sådan at det ikke længere kan svare sig at renovere den eksisterende almene boligmasse.
Det er kendt, at ventetiden til en almennyttig bolig i de større byer er urimeligt lang. Vi kan ikke sige præcis hvor lang, men det er ikke urealistisk at antage, at den ligger på 15-20 år i Nuuk.
Konklusionen er, at målet om en højere grad af private boliger i kombination med en manglende boligpolitisk indsats og en spredning af de offentlige anlægsinvesteringer har medvirket til, at vi i dag står med et massivt boligpolitisk problem. Vi ønsker i Inuit Ataqatigiit at bidrage til at dette problem løses, selvom vi erkender, at det kommer til at tage sin tid.
Vi er imidlertid nødt til at erkende, at vi i dag mangler det fornødne vidensgrundlag for at udarbejde en tidssvarende og langtidssikret boligpolitik her i Landstinget. Vi ser f.eks. hvordan finanslovens anlægsbevillinger år for år flyttes planløst frem og tilbage imellem de forskellige hovedkonti. Det ene år prioriterer Landsstyret penge til privat boligbyggeri, det næste år til boligprogram for bygder og yderdistrikter og året efter flyttes pengene tilbage igen. Os sådan kan vi blive ved.
Kære medlemmer af Landstinget! Vi bliver nødt til at se tingene i en samlet ramme og på længere sigt end blot et år af gangen.
Det er derfor nødvendigt, at vi får klarlagt det samlede behov for ikke mindst almennyttige boliger i de større grønlandske byer. Grunden til at jeg ønsker at der særligt prioriteres en indsats på dette område er naturligvis, at de borgere, der er afhængige af den almennyttige boligmasse, ikke har andre muligheder. Det bør ligeledes i denne sammenhæng undersøges, hvorledes befolkningens vandringer fra land til by kan forventes at udvikle sig i fremtiden, sådan at dette kan inddrages i planlægningen.
Jeg foreslår derfor, at Landsstyret skal pålægges at udarbejde en samlet redegørelse om behovet for almennyttige boliger i de større byer. Redegørelsen skal ligeledes inddrage økonomiske overvejelser og forslag til, hvorledes vi får skabt en bedre balance imellem udbud og efterspørgsel af almennyttige boliger i de større byer.
Jeg kan forestille mig, at Landsstyret til dette forslag vil oplyse, at det offentliges udgifter til opførelsen af almennyttig boliger er væsentligt større end udgifterne til f.eks. andelsboliger eller 20/20/60 boliger. Det har Landsstyret naturligvis ret i, men for det første tager denne betragtning jo ikke højde for de sociale omkostninger ved den nuværende boligpolitik. Og det andet har vi jo set, at den nuværende satsning på privat boligbyggeri reelt mindsker udbuddet af prisbillige almennyttige boliger til skade for lavindkomstgrupperne.
Derfor ønsker jeg ligeledes, at Landsstyret i redegørelsen også fremlægger forslag til alternative og nye finansieringsformer, der vil være egnede til at øge udbuddet af almennyttige boliger.
Jeg skal opfordre Landstinget til at støtte op om dette forslag.