Many sizes fit better
Konkret har det betydet, at det i højere grad er landets fire storkommuner, der er omdrejningspunktet, når der skal iværksættes tiltag af forskellige art, end det er Grønlands Selvstyre.
Fredag d. 29. juni 2012
Ove Karl Berthelsen
, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Emnekreds:
Bosætning
,
Bygder
,
Erhverv
,
Samfundsforhold
.
Grønland er et stort land – helt præcis 2.166.086 kvadratkilometer, hvilket er 20 gange større end Island og mere end 1.500 gange større end Færøerne. Men antallet af indbyggere er omvendt proportional med landets størrelse. Landet er kun beboet med knap 60.000 indbyggere (lidt flere end Færøerne – men kun en femtedel af den islandske), og derudover bor de spredt ud over vores vidtstrakte land. Og dertil skal det lægges, at den eneste mulighed for borgerne at besøge hinanden er via luft- eller vandvejen.
Kombinationen af landets enorme afstande og den lille befolkning, som bor spredt, egner sig derfor glimrende til decentrale løsninger. Af selv samme årsag iværksatte Naalakkersusiut (regering, red.) ved sin tiltræden (i 2009) en regional udviklingsstrategi, hvor målet er at lægge flere midler og mere ansvar ud til kommuner. Det skete ud fra devisen om, at jo tættere, man er på problemstillingerne, desto større indsigt har man i at løse dem. Historien har nemlig lært os, at ”one-size-fits-all-tankegangen” ikke virker. Løsningerne bliver for firkantet og ufleksible.
For selv om det grønlandske samfund deler en række fælles karakteristika, så er der samtidig en stor variation af udfordringer, afhængigt af hvor man bor. For eksempel i yderdistrikterne er udfordringen i højere grad, hvordan man kan fremme fisker- og fangererhvervet – og i byerne med Nuuk i spidsen er der omvendt et større fokus på, hvordan man kan udnytte mulighederne inden for den spirende råstofsektor.
Konkret har det betydet, at det i højere grad er landets fire storkommuner, der er omdrejningspunktet, når der skal iværksættes tiltag af forskellige art, end det er Grønlands Selvstyre. Inden for mit eget område, erhverv, arbejdsmarked og råstoffer, har jeg indgået flere aftaler med kommunerne – senest angående en ekstraordinær beskæftigelsesindsats.
Parallelt med andre lande er vi også ramt af en stigende arbejdsløshed. Derfor besluttede vi at afsætte lidt over 35 millioner kroner til formålet. Herefter planlagde vi en række initiativer i fællesskab med de fire kommuner. Det drejer sig – kort fortalt – om opkvalificering og efteruddannelse af de ledige til infrastrukturprojekter, som vil resultere i konkrete arbejdspladser til de ledige. Selv om målsætningerne for kommunerne er identiske, så varierer de enkelte kommuners initiativer en del.
Og det er netop styrken ved den regionale udviklingsstrategi, at man i udformningen af initiativer tager lokale hensyn. På den måde sikrer man i højere grad, at de ønskede målsætninger bliver opfyldt.
Det samme er tilfældet på erhvervsområdet. Her har vi afsat midler til en række spydspidsprojekter, hvor der er fast et bestemt beløb til hver kommune, hvorefter det er den enkelte kommune, som beslutter hvad midlerne skal anvendes til. Og det samme er sket med en del af erhvervsrådgivningen, som ligeledes er blevet decentraliseret ud til kommunerne.
Eksempler på de ovennævnte initiativer er alle sket med et klart decentralt sigte for øje. Og vi kan med glæde konstatere, at de foreløbige erfaringer er positive. I hvert fald udtrykker kommunerne tilfredshed med den nye fremgangsmåde.
Så vi må sige, at ”many-sizes-fit-better” er en bedre strategi end ”one-size-fits-all”.
Ove Karl Berthelsen, naalakkersuisoq (minister) for erhverv og råstoffer.