Hjemmestyrets rolle over for det grønlandske erhvervsliv

Vi går ind for, at Grønlands økonomi skal genoplives efter "Arcic Survival"-princippet, hvor vi først starter med "samfundets hjerne" - Folkeskolen og de erhvervsrelaterede uddannelser. Dernæst tager vi fat om "samfundets hjerte" - Erhvervslivet, ...Og sluttelig tager vi fat på "samfundets lunger", som skal skaffe ilten til samfundet gennem forøget indtjening ved eksport

Mandag d. 21. oktober 2002
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Enkelte holdninger i en hektisk tid på vej mod en øget selvstændighed
Hvilken rolle skal Hjemmestyret så spille overfor erhvervslivet?
Arctic Survival


Enkelte holdninger i en hektisk tid på vej mod en øget selvstændighed
Hjemmestyret har efter min mening misforstået sin rolle overfor erhvervslivet.

Man har den opfattelse af sig selv, at det er hjemestyret som skal være den udfarende; det er hjemmestyret som skal opstarte virksomheder.

Og hvis der mangles penge, står Hjemmestyret klar med pengekassen, som de pågældende virksomheder så efterfølgende kan stikke deres sugerør ned i.

Og man går helt galt i byen, når Hjemmestyret med Landsstyret i spidsen ligeledes er af den opfattelse, at alt hvad de sætter i gang, skal være en succes. Koste hvad det vil.

Det sker ud fra devisen om, at Hjemmestyret aldrig tager fejl.

Denne holdning til sin egen formåen er imponerende set i lyset af faktiske evner eller snarere mangel på samme - historisk set. Hvem sagde MS Disko-sagen eller Puisi for bare at nævne nogle eksempler.

Efter min mening er det på ingen måde Hjemmestyrets opgave at etablere og styre nye virksomheder og til stadighed have store aktieposter i de største grønlandske virksomheder etc..

Det er problematisk ud fra specielt et forhold.

Ser man på listen over projekter, som Hjemmestyret har fundet støtteegnet, så er det personer, som har haft evnen til at trænge igennem det rockwool-lag af ledende Siumutter, hvorefter de har modtaget penge til diverse projekter.

De har kort fortalt udvist den "rette Siumut-adfærd", og har ikke udvist noget specielt med hensyn til evner til at tjene penge. Behøver jeg at nævne Royal Greenland. Nej, vel?

I dag kender vi desværre resultatet alt for godt.

Desværre har vi i de seneste år set en tendens i de hjemmestyreejede virksomheder, at der er blevet udviklet en incitamentsstruktur, hvor man har vænnet virksomhederne til, at hvis ikke indtægterne som minimum kan dække udgifterne, ja, så kontakter man bare Hjemmestyret med det efterfølgende resultat, at Landskassen dækker tabene.

Det har den uheldige effekt, at virksomhederne aldrig lærer at stå på egne ben. For i stedet for at gå i gang med en møjsommelig og hård omstrukturering af virksomheden, har det nemlig været nemmere at kontakte Hjemmestyret om flere penge.

Succeskriterium for erhvervslivets ledere skal være deres evne til at skabe overskud og arbejdspladser til glæde for hele Grønland, og ikke deres evne til at stikke snablen ned i landskassen. For den form for mentalitet er yderst skadeligt for landet.

Der er således behov for en mentalitetsændring i de virksomheder, hvor det har snarere har været reglen end undtagelsen.

Hvilken rolle skal Hjemmestyret så spille overfor erhvervslivet?
Det er Hjemmestyrets overordnede opgave at skabe de perfekte rammer for erhvervslivet, hvorefter det er op til Jer at udfylde dem. De perfekte rammer kan efter min mening konkretiseres i fem punkter, som Hjemmestyret skal forsøge at efterleve:

Veluddannede medarbejdere
  1. Hjemmestyret skal sørge for, at der er tilstrækkeligt med veluddannede medarbejdere i samfundet, så erhvervslivet har en god skare af personer at rekruttere ud fra.
I den forbindelse er det derfor vigtigt, at uddannelsessystemet - lige fra folkeskolen til de videregående uddannelser - er gearet til at efterleve de krav som erhvervslivet stiller til fremtidens medarbejdere.

Den nuværende uddannelsespolitik er langt fra tilfredsstillende i den henseende.

Der skal efterstræbes på at forsøge at øge det faglige niveau, da det, vi har i dag, ikke er på et tilfredsstillende niveau.

Vi skal blive bedre til at prioritere hvilke uddannelser, der skal udbydes, og der skal i højere grad prioriteres efter behov.

Min egen holdning er meget klar: Flere økonomiske og tekniske uddannelser.

Et godt eksempel er Center for Arktisk Teknologi i Sisimiut.

Hjemmestyrets uddannelsesudbud skal ikke styres af tilfældige politiske og ideologiske luner i Hjemmestyret, men i højere grad af hvad erhvervslivet efterspørger.

I den forbindelse skal der være et bedre samspil mellem Hjemmestyret og erhvervslivet. Endvidere skal vi blive bedre til at bruge de uddannelser, der bliver udbudt i Danmark.

Iværksætter-politik
  1. Et andet - og ikke mindre vigtigt - område er at få en reel iværksætter-politik.
Mange af de oprindelige iværksættere, der startede som entreprenører i 60’erne eller 70’erne indenfor byggeri, fiskeri, handel eller hotel-virksomhed er ved at forberede deres generationsskifte.

Problemet er, at de har svært ved at finde deres afløsere.

Der er for få unge mennesker, der har lyst til at overtage deres virksomhed.

Derudover er der generelt for få grønlændere, der starter egen virksomhed.

Så hvis der ikke snarligt sker en holdningsændring på det område, så har Grønland for alvor et problem.

Så ender det nemlig med, at Hjemmestyret igen bliver pålagt at skulle skabe nye virksomheder og give tilskud til de nuværende virksomheder, mod at de fastholder et antal arbejdspladser.

Og det er den spiral, der skal brydes.

Måden jeg forestiller mig, at det kan ske på er, at Hjemmestyret i samarbejde med handelsskoler rådgiver og underviser de nye iværksættere i, hvilke forhold man skal være opmærksom på, når man er iværksætter.

Derudover skal Hjemmestyret kunne tilbyde de nye virksomheder mulighed for at leje en rådgiver indenfor markedsføring eller regnskab i en mindre opstartsperiode for et symbolsk beløb, udbyde iværksætterlån med en særlig lav rente

Endvidere kunne Hjemmestyret skabe større fokus på området ved at etablere en ny pris - "årets iværksætter pris."

Skatten
  1. Det tredje område er skatten.
Hvis Grønland i konkurrence med de andre lande til stadighed skal kunne rekruttere medarbejdere, er det vigtigt, at der ikke bliver vredet en ekstra nøk på skatteskruen.

Den grønlandske befolkning eller tilflyttere kan hverken tåle eller acceptere en skatteforhøjelse.

Det nuværende skatteniveau er svært nok at acceptere, da det langt hen ad vejen er "Skatter uden Velfærd". Vi får simpelthen for lidt velfærd for den skat, vi betaler.

Infrastrukturen
  1. Det fjerde område er infrastrukturen.
Da Grønland er kendetegnet ved at have en lille befolkning spredt ud over et stort område, er transportomkostninger en stor udgift i de fleste virksomheder.

Det er og bliver Hjemmestyrets fornemmeste opgave til stadighed at udvikle en infrastruktur, som gerne skulle resultere i, at transportomkostninger generelt bliver lavere, og i særdeles lavere flypriser på de ruter, som forbinder de større grønlandske byer samt ruten til Danmark.

På sigt vil det være ønskeligt, hvis der bliver etableret en ny rute til Island. Der er helt sikkert gode muligheder for at udvikle nye eksportmuligheder i det entreprenante Island.

Flere boliger
  1. Det femte og sidste område er ønsket om flere boliger.
For så længe vi har de store boligproblemer, hvor medarbejderne nærmest er stavnsbundet til deres bolig, er der ikke mulighed for den nødvendige fleksibilitet og derigennem dynamik på arbejdsmarkedet.

Sagt med andre ord skal Hjemmestyret i fremtiden lære at vænne sig til, at de ikke skal spørge, hvad erhvervslivet kan gøre for Hjemmestyret, men hvad Hjemmestyret kan gøre for erhvervslivet.

Fra Demokraternes side, har vi taget Landsstyreformandens løfte om at ville arbejde "målrettet på at forbedre rammerne for et dynamisk erhvervsliv" alvorligt.

Arctic Survival
Vi går ind for, at Grønlands økonomi skal genoplives efter "Arcic Survival"-princippet, hvor vi først starter med "samfundets hjerne" - Folkeskolen og de erhvervsrelaterede uddannelser.

Dernæst tager vi fat om "samfundets hjerte" - Erhvervslivet, der skal skabe den nødvendige merværdi, som kan pumpes ud i resten af samfundet.

Og sluttelig tager vi fat på "samfundets lunger", som skal skaffe ilten til samfundet gennem forøget indtjening ved eksport, der skal accelerere den udvikling, som hjernen og hjertet igangsætter ved fælles hjælp.

Når disse ting begynder at fungere, kan vi så først begynde på andre opgaver i samfundet.

Undervejs skal der naturligvis tages hensyn til de svage i samfundet. Men vi skal ALLE bidrage til den store rednings- og genoplivningsaktion, der skal til for at vende vort samfund mod den rigtige retning. Ellers går det grueligt galt.

Se, det er min holdning til, hvordan en bæredygtig erhvervsudvikling kan skabes i Grønland, og som på sigt vil resultere i et selvstændigt Grønland