Afskaffelse af uddannelsesstøtten for de grønlandske studerende i Danmark

Hvorfor har man, ifølge Finanslovsforslaget for 2013, valgt at afskaffe uddannelsesstøtten for de grønlandske studerende der studerer i Danmark fra år 2013?

Mandag d. 20. august 2012
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Emnekreds: Landstinget paragraf 37 spørgsmål, Rigsfællesskab og selvstyre.

I henhold til § 37 i Forretningsordenen for Landstinget, fremsætter jeg følgende spørgsmål til landsstyret:
  1. Hvorfor har man, ifølge Finanslovsforslaget for 2013, valgt at afskaffe uddannelsesstøtten for de grønlandske studerende der studerer i Danmark fra år 2013?
  2. Hvilke konsekvenser skal man forvente og hvad kan der være af andre konsekvenserne ved afskaffelsen af uddannelsesstøtten for de grønlandske studerende der studerer i Danmark?
  3. Vil det ikke være bedre at annullere planen med at nedsætte personskatten med 1% fra år 2013, frem for at afskaffe uddannelsesstøtten til de grønlandske studerende i Danmark?

Begrundelse:
I forbindelse med fremlæggelsen af Finanslovsforslaget for 2013, kunne man blandt andet læse om landsstyrets planer om at afskaffe uddannelsesstøtten for de grønlandske studerende der studerer i Danmark. Jeg ønsker at få oplyst hvilke grundlag der har været, i forbindelse med beslutningen om at fremlægge det forslag, idet jeg ønsker at få oplyst hvilke konsekvenser en sådan beslutning vil medføre.

Jeg ønsker, at mine spørgsmål bliver besvaret indenfor 10 arbejdsdage.