Private klager over licitation

Det er hver gang vi prøver at give tilbud på en større opgave til Hjemmestyret. Så bliver vi snydt. Sidste gang jeg prøvede det, brugte det pågældende selskab mit tilbud og hentede en pris hjem fra leverandører direkte i Danmark. Men i øvrigt blev min løsning brugt både med opsætning og produkter, siger en af de private handlende.

Fredag d. 10. juli 1998
Poul Krarup
Emnekreds: Erhverv, Konkurrencenævnet, Politik.

EDB-branchen i Grønland føler sig røvrendt af Hjemmestyret efter licitationen på 135 bærbare pc-ere, som skal bruges i den decentrale læreruddannelse. Prisen på pc-erne med videre beløber sig til omkring 2,6 millioner kroner.

Hjemmestyrets egen EDB-afdeling vandt licitationen, men branchen mener, at der på forhånd har været tale om aftalt spil, og at man kun har udbudt opgaven på skrømt for at tilfredsstille et politisk krav.

- Vi er blevet til grin og holdt for nar, siger flere EDB-forhandlere.

For det første mente Kultur- og Undervisningsdirektoratet, at de bare kunne give ordren til hjemmestyrets egen EDB-afdeling, som kunne bestille varerne til EDB-løsningen hos deres faste leverandører i Danmark.

Men det sagde politikerne i finansudvalget nej til. Selvfølgelig skal der hentes tilbud fra de private leverandører i Grønland, siger landstingsmedlem Anders Nilsson (Atassut).

Lynhurtigt blev der lavet en licitation. De private forretnignsdrivende fik udbudsmaterialet en torsdag eftermiddag, de fleste så det først fredag morgen. Og mandag morgen klokken ni skulle tilbuddene ligge i direktoratet.

Men det er umuligt at nå at få tilbud på en fredag-eftermiddag.

De fleste kunne ikke klare det og bad om længere tid, men det sagde KIIP nej til. Så brød Anders Nilsson ind og fik forlænget fristen til den eferfølgende torsdag.

De private brugte adskillige tusinde kroner på at udarbejde et ordentligt tilbud. Men det var stadig for kort tid til en forholdsvis besværlig opgave. Selvfølgelig vandt hjemmestyrets EDB-afdeling, der havde kendt opgaven i længere tid.

Det er derfor EDB-branchens opfattelse, at hjemmestyrets EDB-afdeling har haft væsentlig bedre vilkår end de øvrige tilbudsgivere.

Af udbudsmaterialet fremgår det ikke klart, på hvilket grundlag tilbuddene bliver vurderet. Det præciseres nemlig, at direktoratet forbeholder sig ret til ud fra en helhedsvurdering at kunne vælge frit blandt de indkomne tilbud.

Det er således umuligt at vurdere om licitationen har været reel.

Branchen tvivler på det, blandt andet fordi Atuagkat slet ikke har givet tilbud, men alligevel har modtaget et brev med tak for tilbuddet og et desværre med at ordren er gået til anden side.

Branchen undrer sig også over, at hjemmestyrets egen EDB-afdeling deltager i licitationen i konkurrence med de private EDB-forhandlere. EDB-afdelingen burde hente tilbud hos os. Udarbejde udbudsmateriale, samt servicering og uddannelse er naturlige opgaver for en EDB-afdeling i hjemmestyret, mener branchen.

Et af kravene i udbudsmaterialet er pålidelig servicering. Selvfølgelig kan EDB-afdelingen servicere de lærerstuderende billigere end vi andre kan. EDB-afdelingen er jo finansieret af skatteborgerne, det kan vi ikke konkurrere med, siger de.

De private virksomheder har udarbejdet tilbud, fordi de blev inviteret med.

- Men vi føler os til grin, lyder det enstemmigt. Vi knoklede løs for at nå at lave et ordentligt tilbud, men det er jo omsonst, hvis medarbejderne i Hjemmestyret på forhånd havde besluttet resultatet.

Flere af de private virksomheder overvejer nu, at klage til konkurrencenævnet over licitationen.

De firmaer som blev inviteret med i licitationen var:
  • Tele Greenland,
  • Inu:it,
  • Godthåb Elektronikservice,
  • Atuagkat,
  • Hjemmestyrets EDB-afdeling
alle i Nuuk samt
  • Kontor og Data samt
  • MDC-DATA
begge i Sisimiut.

Senere kom Grønlands Kontorforsyning med.

Flere tvivler på, at deres tilbud overhovedet er blevet åbnet, når Atuagkat, der ikke gav tilbud, fik svar tilbage med et tak for tilbuddet.

- Det er hver gang vi prøver at give tilbud på en større opgave til Hjemmestyret. Så bliver vi snydt. Sidste gang jeg prøvede det, brugte det pågældende selskab mit tilbud og hentede en pris hjem fra leverandører direkte i Danmark. Men i øvrigt blev min løsning brugt både med opsætning og produkter, siger en af de private handlende.

Anders Nilsson undrer sig over, at licitationen er afgjort.

- Vi har ikke bevilget pengene, og jeg går stærkt ud fra, at vi skal have sagen tilbage med de forskellige tilbud, før pengene bevilges.

- Dette er direkte voldtægt af de private, og det er stik imod landsstyrets erklærede erhvervspolitik, siger Anders Nilsson.