§ 37 - Spørgsmål: Kommunernes strategier
Hvis man tager udgangspunkt i Grønlands statistiks befolkningsfremskrivning, vil landet i løbet af de næste 23 år miste 4000 indbyggere. Det betragter Demokraterne som en alvorlig trussel. Ikke alene mod Grønlands selvstændighedsdrømme, men også mod Grønlands muligheder for at fungerer som et selvstyrende land.
Mandag d. 23. januar 2017
Randi Vestergaard Evaldsen
, formand for Demokraterne
Emnekreds:
Infrastruktur
,
Landstinget paragraf 37 spørgsmål
,
Levevilkår
,
Selvstændighed
.
I medfør af § 37 i Forretningsorden for Landstinget fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål:
Spørgsmål til landsstyret vedr. kommunernes strategier
Har der været overvejelser fra landsstyrets side, om at pålægge landets øvrige kommuner, at udarbejde en vækststrategi i stil med Kommuneqarfik Sermersooqs hovedstadsstrategi?
Har landsstyret nogle vækststrategier for landet som helhed? Hvis ja, bedes I uddybe. Hvis nej, er der planer om dette?
Kommuneqarfik Sermersooqs Borgmester (og en samlet kommunalbestyrelse) har i pressen og i hovedstadsstrategien givet udtryk for en ambition om et befolkningstal på 30.000 i hovedstaden i 2030 og omkring 70.000 (Qanorooq uge 2) for hele landet. Hvad siger landsstyret til disse ambitioner – og hvad har landsstyret af ambitioner på dette område?
Er landsstyret enige i, at kommunerne hver især skal gøre deres yderste og ypperste for at skabe gode rammer for at skabe vækst og muligheder i deres kommune? Samt at kommunerne skal gøre deres for at skabe gode rammer for, at grønlændere, der bor udenfor Grønland får lyst til at vende hjem til Grønland og bidrage til landets udvikling?
Mener landsstyret at landets borgmestre har ansvar for, at videreudvikle deres kommune?
Begrundelse:
Igennem mange år, har vi set at langsigtet og strategisk planlægning har været undladt og er en mangelvarer her i landet. Man har en tendens til at planlægge meget kortsigtet – altså kun et budgetår frem.
Et krav om udarbejdelse af vækststrategier kunne efter Demokraternes mening og opfattelse fremme de offentlige myndigheder til at planlægge og prioriterer mere langsigtet og struktureret, dette vil kun være til glæde for hele landet og dets befolkning.
Hvis man tager udgangspunkt i Grønlands statistiks befolkningsfremskrivning, vil landet i løbet af de næste 23 år miste 4000 indbyggere. Det betragter Demokraterne som en alvorlig trussel. Ikke alene mod Grønlands selvstændighedsdrømme, men også mod Grønlands muligheder for at fungerer som et selvstyrende land.
Demokraterne mener at, man udover fastholdelsen af de eksisterende borgere, også er vigtigt, at vi forsøger at tiltrække de grønlændere, der bor i Danmark eller andre lande.
Landsstyret fremlagde i januar 2010 en rapport om Mobilitet i Grønland, hvoraf det fremgik, at der på daværende tidspunkt var knap 15.000 grønlændere i Danmark fordelt over nytilflyttede, 1. og 2. generationstilflyttere.
Ca. halvdelen af de nyligt flyttede og 30 procent af 1. generationstilflytterne ønskede at komme tilbage til Grønland. Det fremgik ligeledes, at forudsætningen for, at de vendte retur var, at de nødvendige rammer, såsom job, boliger, daginstitutioner og skoler var til stede.
Forhåbentligt kommer der mere gang i væksten i landet, så vi kan få skabt flere arbejdspladser, der igen kan generere en selvbærende økonomi. Det vil dog også betyde, at der bliver et stort behov for flere hænder til at bære landet i en positiv retning.
Derfor finder Demokraterne at alle offentlige myndigheder bør arbejde målrette for vækst i økonomien og i befolkningstallet. Demokraterne finder det også vigtigt, at landets borgmestre tager medansvar og får lagt planer for deres kommuner, så deres indbyggere kan se de langsigtet planer, som kommunen har, samt hvilke vækstpotentialer man har i sinde, hvor og hvordan vil man bygge mv.