Befolkningens sundhed

Landsstyremedlem for økonomi Daniel Skifte og SIK's formand Jess G. Berthelsen tager befolkningen og medlemmerne som gidsler, når de siger, at hvis sundhedspersonalet skal have bedre vilkår, skal alle andre også. De tager en hel befolknings sundhed som gidsel for at presse deres egen fordelingspolitik igennem. En politik der bygger på lighed.

Fredag d. 14. august 1998
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik, Sundhedsvæsenet.

Nu må landsstyret lytte til landsstyremedlem Marianne Jensens appel om at løse sundhedsvæsenets problemer. Ikke for Marianne Jensens egen skyld, men for befolkningens tryghed og sundhed. Landsstyret er befolkningens repræsentanter, SIKs ledelse er medlemmernes repræsentanter, KANUKOKA repræsenterer kommunerne - de skal altså varetage befolkningens interesser. Men kransekagefigurerne er tilsyneladende mest interesseret i at varetage glimmeret, at hjemmestyret ser flot ud, kan selv og så meget. Der bruges millioner på ideer, hensigter, rejser, chartrede flyvemaskiner, og at vise danske og udenlandske ministre hvor godt det hele går. Vi bygger i øjeblikket et hus, hvor facade og tag er flot, men hvor fundamentet krakelerer, og det indvendige forfalder. Grundlaget for det samfund, vi bygger, er de mennesker, der lever i det. De skal have uddannelse, boliger og sundhed. Netop de områder, som politikerne svigter, fordi de synes det er sjovere at lege med de store. Men det er hårdt politisk arbejde, vi har brug for på de grundliggende områder. Når fundamentet er stærkt, kan vi bygge videre. Marianne Jensen har forklaret, hvad der skal til for at sikre et ordentligt sundhedsvæsen, som befolkningen kan være tryg ved. Og når der tales om et ordentligt sundhedsvæsen, så drejer det sig om at få de fundamentale ting til at fungere. Der er ikke tale om fine behandlinger. Det er fødsler, børnevaccinationer, børnetandpleje, anden forebyggende behandling, de mest almindelige kirurgiske indgreb, brækkede ben og bækkener, gigtsygdomme, øjensygdomme, de mest almindelige medicinske behandlinger, almindelig tandbehandling, behandling af psykisk syge her i landet og så videre. Trygheden ved at vide, at der er sundhedspersonale til at tage sig af en, når man bliver syg eller kommer ud for en ulykke. Hvad nytter det, at vi har det bedste dentale udstyr overalt på kysten, når vi ikke har personale til at betjene det. Hvad nytter det vi har det bedste udstyr til øjenbehandling, når vi ikke har nogen til at betjene det. Landsstyremedlem for økonomi Daniel Skifte og SIK's formand Jess G. Berthelsen tager befolkningen og medlemmerne som gidsler, når de siger, at hvis sundhedspersonalet skal have bedre vilkår, skal alle andre også. De tager en hel befolknings sundhed som gidsel for at presse deres egen fordelingspolitik igennem. En politik der bygger på lighed. Daniel Skifte, som ikke mener, at sundhedspersonalet skal have højere løn, lukker øjnene for limousine-vikarerne, der kommer op og tjener væsentligt mere end det faste personale, systemet skal bygge på. Han accepterer den forkerte forskelsbehandling. Han accepterer nemlig, at den gruppe, vi ikke har brug for, får mere i løn, i stedet for at sikre den gruppe, vi har brug for, nemlig de fastansatte medarbejdere, får mere i løn. Det er hyklerisk og løgn at foregøgle, at der ikke er nogen som må tjene mere, når han rent faktisk giver en højere løn og bedre vilkår til folk, der kun vil være her tre måneder. Jess G. Berthelsen lukker også øjnene for dette faktum, og vil hellere give en høj løn til vikarer end til det faste personale. Både Daniel Skifte og det øvrige landsstyre samt Jess G. Berthelsen og KANUKOKA må acceptere forskelsbehandlingen i hvert fald i en periode. Samtidig må landsstyret føre en uddannelsespolitik, der sikrer uddannelse på de områder, hvor vi henter mest arbejdskraft udefra. Den langsigtede løsning er, at vi selv uddanner det nødvendige personale, så vi ikke er afhængig af tilkaldt arbejdskraft og dermed af lønninger og arbejdsvilkår uden for Grønland. Den forfejlede uddannelsespolitik, der har været ført siden hjemmestyrets indførelse, er årsag til denne situation. Hvis man havde sørget for, at folkeskolen forberedte de unge til at tage en dansk uddannelse og sporet de unge ind på de områder, der er grundlæggende for samfundet, så havde vi ikke stået i den situation, vi i dag står i - 20 år efter. Denne erfaring må vi lære af, og fremover må de unge spores ind på de uddannelsesområder, hvor vi mangler arbejdskraft. I sundhedsvæsenet er det læger, tandlæger, sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter m.v. Men det tager år at uddanne. Og indtil da må vi betale prisen, som altså fastsættes i udlandet. Det er hjemmestyrets egen skyld. Både Daniel Skifte og Jess G. Berthelsen må æde nogle kameler og være med til at sikre, at befolkningen får en ordentlig og tryg service i sundhedsvæsenet. De bør støtte Marianne Jensen i stedet for at modarbejde hende. Vi har slet ikke nævnt de faste medarbejdere i sundhedsvæsenet, som daglig skal klare ærterne for politikernes forfejlede politik. Spørgsmålet er, hvor lang tid de holder ud under de nuværende arbejdsvilkår. - Og hvad Daniel Skifte og Jess G. Berthelsen vil gøre, når de er kørt i sænk og forlader jobbet.