Stem på dem, der vil forbedre uddannelserne

Vi er i fuld gang med at smadre det grønlandske arbejdsmarked, fordi vi er afhængige af, at de danske fagforbund ikke blokerer Grønland. Det betyder, at de danske fagforbund bestemmer lønudviklingen i Grønland, der således bliver bestemt indirekte af lønudviklingen i Danmark. Igen får ønsket om selvstændighed og uafhængighed et skud for boven.

Fredag d. 12. februar 1999
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik, Uddannelse.

En højnelse af uddannelsesniveauet er den bedste investering for samfundet. Derfor er det vigtigt, at vælge politikere ind, som prioriterer uddannelserne først. Samtidig skal de opprioritere de uddannelser, samfundet har brug for.

Vi er i fuld gang med at smadre det grønlandske arbejdsmarked, fordi vi er afhængige af, at de danske fagforbund ikke blokerer Grønland. Det betyder, at de danske fagforbund bestemmer lønudviklingen i Grønland, der således bliver bestemt indirekte af lønudviklingen i Danmark. Igen får ønsket om selvstændighed og uafhængighed et skud for boven.

Med erfaringen fra Danmarks Lærerforening vil presset fra de danske organisationer vokse ved de kommende overenskomstforhandlinger både her i foråret og igen til næste forår.

Uddannelse af vor egen arbejdskraft på alle niveauer er derfor alfa og omega for det kommende landsting. Det er livsvigtigt for det grønlandske samfund, at vi har vor egen arbejdskraft, og at vi kun behøver at tilkalde "marginale" eksperter.

Det forudsætter imidlertid en højnelse af niveauet i folkeskolen, om håndværkeruddannelser, de mellemlange uddannelser som lærere og sygeplejersker og de videregående uddannelser på universitetsniveau.

For at de unge mennesker skal kunne klare uddannelserne, er det nødvendigt, de kan dansk, og det er folkeskolens opgave at sørge for det. Engelsk dur kun, hvis de unge sendes på uddannelse i Canada eller USA, og det har vi ikke råd til. Det danske uddannelsessystem er endnu gratis for den grønlandske ungdom, og det bør vi udnytte fuldt ud.

For at få de unge mennesker til at tage de uddannelser, vi har så hårdt brug for, bør man bruge uddannelsesstøtten som gulerod. Det vil sige mest støtte til de uddannelser, vi har mest brug for, og mindst støtte til de uddannelser, der ikke er så meget brug for.

De unge, som nødvendigvis skal til Danmark for at tage en uddannelse, vi har brug for, skal have al den støtte, som overhovedet er mulig. Det vil sige, de skal sikres bolig, hjemrejse et par gange om året, ordentlig studievejledning m.v.

Til gengæld er kravet, at de skal tage hjem og arbejde i Grønland, når uddannelsen er færdig, ellers skal de tilbagebetale deres uddannelsesstøtte.

Vi skal stemme de politikere ind, som seriøst vil gå ind for at sikre en prioritering og en højnelse af de grønlandske uddannelsestilbud. Det er for så vidt underordnet, hvilket parti de politikere kommer fra.

Men vi kan ikke anbefale vælgerne at stemme på Kandidatforbundet. Valgkampen har vist, det er et "protestparti", der endnu ikke er kommet med noget konstruktivt forslag om, hvordan vi skal komme videre med det grønlandske samfund mod øget selvstændighed. Der er tale om 29 individualister, som kun har det til fælles, at de er imod de bestående partier. At der er kandidater, som støtter dødsstraf, viser hvor langt kandidatforbundet er villig til at gå for at tækkes en vis gruppe marginalvælgere.

Desværre er det lykkedes Kandidatforbundet at skabe så meget skudder-mudder, at partiernes kernevælgere er kommet i tvivl. Det viser dagens meningsundersøgelse.

De sidste dage her op til valget er derfor meget afgørende for, at partierne drejer valgkampen hen på den væsentligste forudsætning for samfundets udvikling mod større økonomisk selvstændighed og uafhængighed:

Det er uddannelse, uddannelse og atter uddannelse!