Slapt regeringsgrundlag

Ja, vi har ikke en gang råd til en ordentlig folkeskole, der kan forberede eleverne på en videreuddannelse. Vi har ikke råd til de nødvendige lærerkræfter, vi har ikke råd til de nødvendige undervisningsmidler, vi har ikke råd til de nødvendige lokaler i den livsnødvendige folkeskole. - Men vi skal have en forskerpark. Hvor er prioriteringen? - Eller vil det nye landsstyre fortsat producere tabere?

Fredag d. 26. februar 1999
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik.

Det er et slapt regeringsgrundlag, Siumut og IA har stablet på benene. Pæne hensigtserklæringer og løfter om at gøre det bedre især i bygder og yderdistrikter.

Men der mangler saft og kraft og realiteter.

Hvad vil landsstyret de kommende fire år?

Jo, man vil have øget selvstændighed især på udenrigsområdet. Noget som statsministeren har lovet at se positivt på. Men hvad vil man bruge den øgede selvstændighed i. Det bliver jo bare en selvstændighed af navn ikke af gavn, så længe landsstyret ikke synes det er nødvendigt, vi selv skal tjene penge, så vi kan klare os selv.

Derfor efterlyser vi den økonomiske vækst, der skal give grundlag for den øgede selvstændighed. Vi tjener ikke mere ved at opkræve skat.

Hvor er den skolereform, som skal give ungdommen det nødvendige grundlag for at tage de nødvendige uddannelser, så vi i højere grad kan klare os selv uden at være afhængig af tilkaldt arbejdskraft.

Vi skal have flere mellemlange og videregående uddannelser her i landet, og vi skal i det hele taget kunne tage flere uddannelser her i landet. Men hvor er den økonomiske vækst, som skal finansiere den slags tiltag.

På de uddannelser, vi har etableret, er der ikke engang afsat penge til ordentlige undervisningsmidler.

Ja, vi har ikke en gang råd til en ordentlig folkeskole, der kan forberede eleverne på en videreuddannelse. Vi har ikke råd til de nødvendige lærerkræfter, vi har ikke råd til de nødvendige undervisningsmidler, vi har ikke råd til de nødvendige lokaler i den livsnødvendige folkeskole. - Men vi skal have en forskerpark. Hvor er prioriteringen? - Eller vil det nye landsstyre fortsat producere tabere?

Sundhedsvæsenet skal kunne behandle os for vore skavanker tættere ved vort hjem.

Hvordan skal vi få råd til det, når vi ikke engang har råd til et basalt sundhedsvæsen, som kan klare de mest nødvendige behandlinger? - Vi fokuserer på de fine, dyre behandlinger, som skal kunne klares over hele landet, når vi ikke engang er i stand til at føde børn tæt ved hjemmet, men må evakuere de gravide til Nuuk.

Hvor er prioriteringen?

Vi efterlyser realistiske mål og visioner.

Vi efterlyser et landsstyre, som tør gøre de nødvendige ting, for at vi kan rette økonomien op og skabe den nødvendige økonomiske vækst.

Hvis Grønland skal overleve med sin spredte bosætning, med sin egenart og unikke kultur og sprog er det nødvendigt, at der skabes økonomisk vækst.

Det forudsætter, at rammerne for økonomisk vækst er til stede. Det vil sige lave omkostninger, veluddannet og billig arbejdskraft, støttemuligheder til etablering, lav skat m.v. Samt en erhvervspolitik hvor der sættes fokus på indtjening frem for på beskæftigelse.

Uanset om politikerne kan lide det eller ej, kan vi ikke skabe det over hele Grønland på en gang. For det har vi ikke råd til med mindre vi forhøjer skatten så meget, at den vil slå alle initiativer ihjel.

Vi må starte med at skabe vækstcentre få steder i landet. Overskuddet herfra skal bruges til at skabe bedre økonomiske betingelser trin for trin i det øvrige land.

Hvis vi bliver ved med at udbygge hjemmestyret med nye velfærdsgoder over hele landet uden at tænke på at de skal betales, ender vi i den situation, som er så klart beskrevet i den nye rapport for Sundhedsvæsenet.

Både statsministeren og grønlandske politikere foregøgler os alle, at vi skal have dansk eller nordisk standard i hele Grønland.

Hvis det er visionen, må det konkretiseres, hvordan vi når det mål, ellers er der blot tale om en drøm

Hvis vi ikke gør noget, har vi ikke råd til visionerne.

Derfor efterlyser vi de handlingsorienterede mål og præstationskrav for økonomisk vækst i regeringsgrundlaget. Det er ikke økonomisk vækst at sætte skatten op.

Vi efterlyser prioriteringerne.

Vi efterlyser de realistiske visioner.

Vi er trætte af tomme ord, floskler og drømme som grænser til løgne overfor befolkningen. Det er baggrund for protestbevægelsen, der bygger på frustrationer over at løfterne aldrig kan opfyldes.

Politikerne må fortælle hvad der er råd til og prioritere inden for de enkelte områder ud fra en helhedsvurdering.