Fundamentet skal være i orden

Vi kan også frygte, at man tilkalder store danske entreprenørfirmaer til løsning af bygge- og anlægsopgaverne. Her støtter vi det rådgivende udvalg og arbejdsgiverforeningens synspunkt om at udnytte de store bygge- og anlægsopgaver til at få uddannet så mange bygningshåndværkere som overhovedet muligt.

Fredag d. 20. august 1999
Sermitsiaq
Emnekreds: Boliger, Erhverv, Politik, Økonomi.

Den økonomiske politik står over for store udfordringer. Landsstyremedlemmet for økonomi lægger op til store strukturændringer, som får stor betydning for samfundet og hver enkelt indbygger. Noget er godt, andet er knapt så godt. Vi mener, at det grundlæggende for den fremtidige politik må være, at fundamentet for hele samfundsopbygningen skal være i orden. Fundamentet er, at den herværende befolkning inddrages i videst mulig udstrækning alle steder. Det er kolossalt dyrt, hvis befolkningen sendes ud i passivitet, fordi man ser en hurtig gevinst. Det vil være dyrt i den lange ende. Derfor må grunduddannelserne få absolut første prioritet for alle nye initiativer. Når landsstyret nu igen planlægger at nedlægge den landbaserede rejeproduktion og det indenskærs rejefiskeri, tror vi ikke på beregningerne. Påstanden er, at indhandlings- og produktionsanlæg kun giver et udbyttet på 13,35 kroner per kilo fiskede rejer, mens de havgående, producerende trawleres gevinst er 23,38 kroner. Man glemmer at tage højde for fabrikkernes positive afledte samfundsmæssige konsekvenser. Tværtimod vil vi anbefale, at man viderefører den hidtidige politik og forædler råvaren så meget som muligt her i landet. Med lukning af fabrikker frygter vi stigende arbejdsløshed, det vil sige stigende sociale udgifter, og at lokalsamfundene taber ved, at man mister de afledte virkninger af. fiskeindustrierne. Vi støtter fuldt ud, at rejefabrikkerne skal drives så rationelt og effektivt som muligt, og at fiskeindustrien uden politiske indblanding må finde ud af, hvor mange rejefabrikker, der er økonomisk grundlag for. Man ser måske en hurtig gevinst her og nu ved at lade søkogerne fange og bearbejde alle rejerne, men man kender ikke konsekvenserne. Man ved heller ikke, om man kan fastholde de høje priser, når der sendes flere tusind tons nye søkogte rejer på markedet. Vi kan også frygte, at man tilkalder store danske entreprenørfirmaer til løsning af bygge- og anlægsopgaverne. Her støtter vi det rådgivende udvalg og arbejdsgiverforeningens synspunkt om at udnytte de store bygge- og anlægsopgaver til at få uddannet så mange bygningshåndværkere som overhovedet muligt. Derimod støtter vi mange af de andre synspunkter i den nye økonomiske politik. På boligområdet har samfundet ikke råd til, at kun det offentlige finansierer byggeriet. Private, firmaer og så videre må være med. De der tjener mange penge må betale en højere husleje i det offentlige byggeri, mens lavindkomstgrupperne må holdes skadesløse. Men landsstyret taler også om stigende afgifter på el, vand og varme, for at Nukissiorfiit kan få råd til at renovere og vedligeholde. Her må politikerne imidlertid også stille krav til Nukissiorfiit om at effektivisere og rationalisere energiproduktionen. Desuden bør politikerne tage initiativ til en energisparekampagne, så vi kan spare på energiforbruget. Dette vil ikke nødvendigvis betyde, at Nukissiorfiit vil få bedre driftsresultat, men det må give samfundsmæssige besparelser. Landsstyret taler også om stigende skatter. Stigende afgifter og skatter er imidlertid ikke vejen frem for en selvbærende økonomi. Man risikerer inflation, at det bliver endnu sværere at tiltrække den nødvendige arbejdskraft, og at man ikke får den økonomiske vækst i samfundet, som er forudsætningen for, at vi kan klare os selv. De nye udgiftskrævende opgaver på henholdsvis uddannelsesområdet, sundhedsområdet og bolig- og renoveringsområdet må baseres på, at hjemmestyret sparer på andre områder. De grundliggende forhold i samfundet, fundamentet, må være i orden, før man kaster sig ud i store udgiftskrævende projekter. Al overflødig luksus skal spares væk. Det gælder rejser, nye projekter, og al svineriet, hvor det offentlige system misbruges. For eksempel på boligområdet, hvor det er noget svineri, at offentligt ansatte, som har en ejerbolig, lejer den ud til hjemmestyret for 20.000 om måneden og selv lejer en offentlig bolig for 5.000. Indfør huslejeloft, og lav samtidig regler om, at hvis man ejer en bolig, kan man ikke leje en bolig af det offentlige. Vi kan ikke basere fremtiden på stigende skatter og afgifter, på at udenlandske byggekonsortier skal opbygge landet, og at vi flytter fiskeproduktionen ud af landet. Fundamentet skal på plads og vi skal selv bygge det. Vi skal ikke bare være tilskuere til udviklingen mod fremtidens Grønland.