Byggeriet på danske hænder

Det nye udbudscirkulære vil nemlig ikke bidrage til den selvstændighed og uafhængighed, der ellers arbejdes på i alle andre direktorater.

Fredag d. 10. december 1999
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

Nu vil landsstyret forære byggeriet til store danske - og udenlandske - entreprenører. I et nyt udbudscirkulære fjernes fagentrepriser, krav om næringsbrev og krav om arbejdstidsbestemmelser.

Formålet er tilsyneladende at gøre byggeriet billigere ved at invitere store entreprenører ind udefra, ved at lade udefra kommende arbejdskraft udføre opgaverne og ved at lade dem arbejde i døgndrift, hvis det er nødvendigt for at redde hjemmestyrets elendige planlægning.

Et af argumenterne er, at det har fordyret landingsbaneprojektet, at opgaverne skulle udbydes i fagentrepriser. Kun Uummanaq er opført i en totalentreprise.

Ved at indføre de nye regler i et udbudscirkulære kan landsstyret fremover indføre administrative ændringer uden om landstinget. Hidtil har der været tale om en bekendtgørelse, hvor landsstyret har fulgt regler, der er fastsat af landstinget.

Nu indfører landsstyret de nye regler ad bagvejen og uden den politiske debat, der i allerhøjeste grad brug for. Det nye cirkulære får nemlig store politiske konsekvenser.

Man kan undre sig over cirkulærets indhold, når landsstyret samtidig arbejder på en selvstyrekommission med henblik på grønlandsk uafhængighed. Det hænger bestemt ikke sammen. De politiske udmeldinger er for at sige det mildt forvirrende og går i alle retninger. Hvis udbudscirkulæret virkelig tegner landsstyrets holdning til grønlandske virksomheder, hvorfor så engagere sig i den aktuelle køb grønlandsk kampagne. Det er nonsens.

Det nye udbudscirkulære vil nemlig ikke bidrage til den selvstændighed og uafhængighed, der ellers arbejdes på i alle andre direktorater.

Konsekvensen af den nye udbudsform er uhyggelig.

Den vil betyde, at byggeriet igen kommer på danske hænder. Overskuddet fra byggeriet forsvinder ud af landet og beskattes et andet sted. Medarbejderne vil blive hentet udefra. De små grønlandske entreprenørvirksomheder og håndværksvirksomheder vil blive udkonkurreret af de store udenlandske virksomheder

Det vil få konsekvenser for opgraderingen af den grønlandske arbejdskraft, for uddannelsen af grønlandske bygningshåndværkere for generationsskiftet i håndværksvirksomheder etc., etc.

Der bliver færre uddannelsespladser og små håndværksvirksomheder må lukke, fordi de ikke får noget arbejde. Der vil således ikke være nogen til at udføre reparationer og spjældarbejder i de enkelte lokalsamfund.

Det nye cirkulære hænger derfor heller ikke sammen med røster om, at det kun skal være etniske grønlændere, som skal drive virksomhed her i landet.

Landstingspolitikerne blande sig og kræve at den fremtidige udbudsform bliver diskuteret grundigt i landstinget.