Vi må finde vor egen model

Vi skal have ansvaret for vort eget liv - både i stort og småt og ikke forvente, at hjemmestyret eller andre hele tiden kommer og redder os.

Fredag d. 7. april 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Rigsfællesskab og selvstyre.

Når vi vil have selvstændighed, er vi nødt til at skabe vores egen model, der passer til udgangspunktet - Grønland befolkningen her i landet. Vi skal ikke kopiere en model, der er opbygget gennem århundreder; men til et helt andet samfund.

Påstanden er, at vi har indført regler udefra, der forhindrer os i at lave de bedste og billigste løsninger. Vi må starte forfra, og vi kan ligeså godt starte med det samme, for det bliver en sej proces.

Det væsentlige incitament er imidlertid, at vi skal lære at klare os selv også økonomisk. Derfor er vi nødt til at gøre alting billigere, vi skal spare på de systemer, vi bygger op. Et samfund, påtvunget et fremmed system, er dømt til at mislykkes.

Formand Mao, den gamle kinesiske tyran, sagde undertiden nogle kloge ting - blandt andet, "at "klimaet" i et akvarium skal være tilpasset de fisk, der skal leve i det. Man kan ikke starte med at beslutte sig til, hvilken temperatur, vegetation mv, der skal være i akvariet, for derefter at pålægge nogle fisk at tilpasse sig det klima, man på forhånd havde besluttet sig til".

Akvariet i vort tilfælde er det grønlandske samfund.

Når vi fortsat ønsker et forholdsvist dyrt samfund med mange beboede steder, må vi spare på andre områder.

Det kan være opbygning af vore meget dyre systemer, hvor vi hele tiden efterligner danskernes stive, lukkede, lodrette systemer, der forhindrer fleksibilitet. Tag blot alle vores selvstændige væsener, der hver for sig er bygget op, som om vi var et samfund med flere millioner mennesker. Og de enkelte væsener må endelig ikke komme ind på hinandens område.

For eksempel socialvæsen, sundhedsvæsen, skolevæsen, Grønlands Rejsebureau, Greenland Tourism, Grønlands Lufthavnsvæsen, Grønlandsfly og så videre.

Især de små steder er det horribelt, at flere væsener sidder hver for sig med dyre medarbejdere, der er beskæftiget 25 procent af tiden. Eksemplet viser, at en del hellige rensdyr må slagtes, før vi kan komme videre.

Kan Grønlandsfly og Lufthavnsvæsenets personale i de små lufthavne ikke udføre arbejdet sammen? Behøver vi at have tre trafikselskaber? Kan Greenland Tourism's personale ikke udstede billetter? Behøver vi at have lige så mange tekniske forvaltninger eller skattekontorer som der er kommuner? Kan vi sammenlægge nogle af kommunerne - for eksempel i Diskobugten og i Sydgrønland? Kan vi løse en række opgaver regionalt og ikke kommunalt? For eksempel hvad angår fabrikskapacitet, trafiksystem, sundhedsforvaltning mm? Kan 56.000 menneskers skat ikke administreres et eller to steder fra?

Selvstændighed kræver et helt nyt system. Vi må starte fra nulpunktet og opbygge et nyt, grønlandsk system, som ikke er en kopi eller bygger på pladder-romantik, men som bygger på de reelle behov, der findes i dag.

Det vil selvfølgelig starte med kaos. Men det vi1 tvinge os til at tænke nyt og selv finde ud af, hvad der er bedst for det her samfund.

Sålænge vi opbygger alle vore systemer og væsener på pæredanske manerer vil den skævøjede grønlænder altid være taberen i forhold til den flyfriske dansker.

Den flyfriske føler sig unægteligt bedre tilpas i de fleste af vore virksomheder og institutioner, fordi virksomheder og institutioner er indrettet efter dansk sædvane og på grundlag af dansk livsopfattelse, dansk kultur og det danske sprog. Imens bliver den skævøjede mere og mere frustreret, tyr måske til flasken eller bliver aggressiv.

Vi kan starte med holdninger - hvilke holdninger skal være kendetegnende for vort samfund?

Vi skal have ansvaret for vort eget liv - både i stort og småt og ikke forvente, at hjemmestyret eller andre hele tiden kommer og redder os.

Vi har brug for nogle få fællesnævnere, som vi kan identificere os med. Sprog, nationalsang og flag er de traditionelle dem kommer vi heller ikke uden om.

Vi kommer heller ikke uden om en erkendelse af, at vi er tvunget til at lære andre sprog.

Men derudover bør vi finde fremme personlige egenskaber, der betyder, at vi ikke forsumper i druk og narkomisbrug, som i mange tilfælde udarter i selvmord, vold, incest og så videre.

Vi skal ikke opbygge et samfund på "at få lov" men på en ægte vilje og et ægte behov.

Man kan vel godt lade sig inspirere af John F. Kennedy's: "Don't ask, what your country can do for you, but ask what you can do for your country", og sige "Don't ask, what Denmark expect you to do, but ask, what your country expect you to do? "