Sikkerhed på arbejdspladsen

Politikerne er tilsyneladende heller ikke interesseret i dette emne, fordi ansvaret for arbejdsmiljøet fortsat ligger i Danmark og her er man åbenbart ikke interesseret i at kontrollere, at arbejdstilsynet i Grønland fungerer

Fredag d. 16. juni 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv, Love og konventioner.

Vi passer ikke godt nok på hinanden på arbejdspladserne. Sidste år døde tre personer ved arbejdsulykker. Ingen har beskæftiget sig med det.

De er ikke blevet offentliggjort.

For nylig døde en medarbejder i Nuuk, da han faldt ned fra et stillads.

Det er helt klart arbejdsgivernes ansvar, at sørge for sikkerheden på arbejdspladsen. Men medarbejderne har også selv en forpligtelse til at følge de sikkerhedsforskrifter, der foreligger. Hvis der ikke er sikkerhedskrav og det nødvendige sikkerhedsudstyr, bør medarbejderen ikke arbejde.

SIK gør tilsyneladende ikke noget, selv om man skulle tro, at organisationen havde penge nok i Uddannelses- og Oplysningsfonden til at tilbyde sine medlemmer de nødvendige sikkerhedskurser.

Arbejdsgiverne betaler til fonden, men det er SIK, som står for kurserne. Hvis SIK ikke magter det, må arbejdsgiverne være med til at arrangere de nødvendige sikkerhedskurser.

Politikerne er tilsyneladende heller ikke interesseret i dette emne, fordi ansvaret for arbejdsmiljøet fortsat ligger i Danmark og her er man åbenbart ikke interesseret i at kontrollere, at arbejdstilsynet i Grønland fungerer.

Spørgsmålet er om arbejdsulykker i det hele taget bliver anmeldt. Anmeldelsesblanketterne foreligger kun på dansk. Og arbejdsgiverne har den største interesser i at undgå, at arbejdsulykker bliver anmeldt. Nu ser det ud til, at vi har fået en chef for arbejdstilsynet, som har hår på brystet og tør kaste sig ud i problemerne.

Men hun kan ikke klare det alene. Politikere, fagforeninger og arbejdsgiverforeningerne må gøre noget for at sikre et sundt arbejdsmiljø på arbejdspladserne.

Er der i det hele taget nogen, som kontrollerer, at de lovpligtige sikkerhedsorganisationer eksisterer på de forskellige arbejdspladser.

Fagforeningerne, som skal varetage medarbejdernes interesser, bør kontrollere, at arbejdsgiverne sørger for, at disse sikkerhedsorganisationer fungerer.

Arbejdstilsynet bør også besøge arbejdspladserne for at sikre, at arbejdsmiljøet er på plads.

Det kan være en undskyldning, at arbejdstilsynet i Grønland ikke har nok ressourcer til at holde øje med, hvad der sker på arbejdspladserne rundt om i hele landet. Men så må arbejdstilsynet have tilført de nødvendige ressourcer, så tilsynet kan sikre at arbejdsmiljølovgivningen bliver overholdt.

De mange ulykker tyder på, at der er noget helt galt. Både pressen og politikerne bør være meget mere vågne over for dette problem.

Det er ikke godt, at arbejdsgiverne sparer på sikkerheden på de enkelte arbejdspladser. Det er heller ikke rimeligt, at medarbejdernes sikkerhed spares væk for at arbejdsgiveren kan vinde en licitation.

Tilsyneladende er der behov for meget mere kontrol med sikkerheden på arbejdspladserne rundt om.