Grønland i festdragt

(På disse linier ikke et ord om, at Prodis løfter i fiskerisagen viste sig tomme)

Fredag d. 21. juli 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Først kom Romano Prodi, EU-Kommissionens indflydelsesrige formand og ypperste repræsentant for den politiske og økonomiske integration i Europa.

Siden kom dronning Margrethe, rigsfællesskabets overhoved og ypperste repræsentant for de historiske bånd og nutidens samhørighed mellem Danmark og Grønland.

Begge dele blev fejret behørigt.

"Det vigtigste politiske besøg i Grønland nogensinde," lød det fra det officielle Grønland i kølvandet på Prodi. En besegling af Grønlands entre på den internationale politiske scene som ligeværdig partner. En anerkendelse af landsstyreformandens forslag om at EU billedlig talt åbner et vindue mod Arktis og anerkender de særlige vilkår og problemer, der forekommer på disse breddegrader. (På disse linier ikke et ord om, at Prodis løfter i fiskerisagen viste sig tomme).

Monarken og hendes familie er altid velkomne i Grønland. Det bevæger enhver at se de kongelige i grønlandske nationaldragter - "hun ligner jo en af vores egne, " udbrød en kvinde, da den smukke prinsesse Alexandra for et par år siden for første gang iførte sig den iøjnefaldende dragt.

Det udsagn var spontant, det kom fra hjertet, og hjerteligheden mellem prinsessens svoger, kronprins Frederik, og befolkningen i Qaanaaq er af samme karakter.

Der er ægte og dybtfølte bånd mellem kongehuset og det grønlandske folk. Derfor var dronning Margrethe det selvfølgelige midtpunkt for festlighederne i anledning af tusindåret for kristningen af Grønland. Og ligeså naturligt overværede dronningen som overhoved for den grønlandske folkekirke, at den nyoversatte bibel blev overbragt til det grønlandske folk.

Besøgene af Romano Prodi og dronning Margrethe er i sig selv vigtige begivenheder. Men måden, kommissionsformanden og monarken blev modtaget på er nok så væsentlig. Den afslører, at Grønland har truffet et valg.

Vi vedkender os vort historiske slægtskab med Danmark. Vi erkender, at vi trods geografien har bånd til Europa, der er ligeså vigtige som båndene til frænderne mod vest.

Det er et vigtigt signal. Og samtidig et signal om, at det ene ikke udelukker det andet. Et signal om, at Grønland udgør en naturlig bro mellem Europa og Amerika.

Lad det blive en strømpil for det arbejde, der netop nu pågår i den grønlandske selvstyrekommission.

Lad det samtidig være et signal om, at det grønlandske folk ønsker en levefod og et velfærdssamfund, som det kendes i Danmark og Europa.

Lad det være et signal om, at festdragten til hverdag skal skiftes ud med arbejdstøj.