Man kan glide i olie

Minus-listen er alenlang, men vi lever i en bedragerisk drømmeverden. Vi vil ikke erkende virkeligheden - at det går ad helvede til på en række af samfundets mest vitale områder

Fredag d. 28. juli 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik.

Skæbnetime
Det kan lyde dramatisk og en smule højstemt - men i den kommende weekend afgøres det, om Grønland er et olieland. Da rammer boret på det sofistikerede boreskib »West Navion« de lag i havbunden, hvor der er to til fire procent chance for at finde olie og 50 procent chance for at finde gas.

Det er olien, der er interessant. Lad os forestille os et glædesbudskab: Der er masser af olie under Fyllas Banke!

Fra da af vil intet i Grønland blive som før. Ganske vist vil der gå nogle år, før en egentlig produktion kommer igang, men den vil have omvæltende karakter.

Spørgsmålet er, om vi er klar til de enorme og gennemgribende forandringer af samfundet, et oliefund vil føre med sig uanset hvordan, vi griber sagen an.

Politikerne vil ganske vist holde store taler om de økonomiske og beskæftigelsesmæssige muligheder for landet. Forretningsfolk vil diskret indlede omstillingen til de nye tider i forventning om en merindtjening.

Men hvad er det, der godtgør, at vi på få år kan indhente det, vi efter 21 år med hjemmestyre ikke har formået?

Vort skolesystem er miserabelt, selv om man vil bilde befolkningen ind, at vi har verdens bedste skole. De unge tager ofte uddannelser, der ikke er det papir værd, eksamensbeviset er skrevet på - hvis da ellers den uddannelsessøgende når så langt, for det accepterede frafald er enormt.

Minus-listen er alenlang, men vi lever i en bedragerisk drømmeverden. Vi vil ikke erkende virkeligheden - at det går ad helvede til på en række af samfundets mest vitale områder.

Der skal sadles om. Men hvordan retter vi på få år op på et samfund, der hænger i laser? Er det kun et spørgsmål om oliemillioner, eller skal der andet til?

Man kan glide i olie, og man kan slå sig forbistret i faldet. Den rigdom, et oliefund vil tilføre samfundet, skal bruges velforberedt og konstruktivt - og komme alle til gavn. Politisk selvstyre og økonomisk selvbårenhed er fortsat det store mål.

Målet nås næppe uden olie. Fiskeriet kan næppe skaffe en væsentlig større indtjening. De landbaserede erhverv næppe heller, og selv om turismen er i fremgang, bliver den ikke et hovederhverv foreløbig.

Så meget mere er der grund til, at vi hanker op i hinanden - for olie eller ej, så handler det om holdning.

Holdning til om vi i en uoverskuelig fremtid fortsat skal basere vores eksistens på det, vi kan få ind fra staten, ved at stå med hatten i hånden.

Eller holding til, om vi skal kunne brødføde os selv som et selvstændigt folk.