Greenpeace tør, hvor andre tier

Man kan med rette spørge, om landsstyre og Landsting er de sande repræsentanter for befolkningen i denne sag? - Det virker nemlig som om, at landsstyre og Landsting lader sig styre af danske og amerikanske interesser - uden at vide hvad Danmark og USA egentlig aftaler

Fredag d. 27. juli 2001
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik, Thule Air Base.

Greenpeace har nu fået rollen, som den der skal fortælle Grønland, hvordan verden ser ud. Den danske regerings tavshed og det grønlandske landsstyres ditto har givet Greenpeace informationsmarkedet.

I stedet for at fortælle alt, hvad man ved, leger regeringer og politikere gemmeleg og gætteleg og overlader informationsstrømmen til interesseorganisationer. Det er ikke godt for demokratiet, at befolkningens repræsentanter i den grad undlader at informere om, hvad der sker.

Det er lige præcis den lukkethed, der protesteres imod i Seattle, Nice, Gøteborg og Genova. Hvis globalisering og internationalisering betyder, at kun nogle få skal vide, hvad det handler om, og træffer beslutninger, uden at deres vælgere får noget at vide om baggrunden for disse beslutninger, eller får mulighed for at påvirke disse beslutninger, ser det meget slemt ud for demokratiet - også her i Grønland.

Det er Greenpeace, der nu vil overtage teten og fortælle Washington, hvad Grønland mener. Det burde være landsstyret og den danske regering, der påtager sig denne opgave.

Det er Greenpeace, der vil informere Grønland om, hvor missilskjoldet står, og hvad det betyder for verden. Det burde være den amerikanske regering, den danske regering, Grønlands landsstyre og Landstinget, der informerede befolkningen.

Men desværre glimrer de alle ved deres tavshed. Landstinget har besluttet, at hvis Thule skal være en del af missilskjoldet, skal ABM-traktaten overholdes, og kravet er, at missilskjoldet ikke må være med til at skabe en ny oprustning i verden.

Nu påstår Greenpeace, at USA ensidigt vil opsige ABM-traktaten, og at missilskjoldet - stik imod hvad viceudenrigsminister Hollum sagde i Nuuk i august 2000 - vil være med til at øge våbenkapløbet, og at USA både vil satse på missilskjold og afskrækkelsesvåben. Amerikanerne har tidligere argumenteret for, at missilskjoldet var et rent forsvarsinitiativ, og at det skulle erstatte masseødelæggelsesvåbnene.

Hvorfor reagerer landsstyret og Landstinget ikke på disse påstande ? - Er de rigtige eller forkerte?

Hvorfor protesterer man ikke imod, at Kina er med til at sprede disse masseødelæggelsesvåben? Hvor er konsekvensen af den politik, man siger, man vil føre?

Landsstyret vil have mere at skulle have sagt på det udenrigspolitiske område, men i denne sag er man blot en dikkende hale på et dansk lam, der styres af en amerikansk ulv.

Befolkningen støtter et enigt Landstings krav om større udenrigspolitisk indflydelse, og at Grønland skal være en del af globaliseringen og internationaliseringen, men det må ikke ske på bekostning af demokratiet.

Greenpeace er den eneste, som har foretaget en meningsmåling i Grønland for at finde ud af, hvad den grønlandske befolkning mener om missilskjoldet.

Det er beskæmmende, at en international interesseorganisation tager demokratiet alvorligt og søger at finde ud af, hvad befolkningen mener, mens landsstyre og Landsting tilsyneladende er ligeglade og kun lytter til, hvad Danmark og USA finder på.

Man kan med rette spørge, om landsstyre og Landsting er de sande repræsentanter for befolkningen i denne sag? - Det virker nemlig som om, at landsstyre og Landsting lader sig styre af danske og amerikanske interesser - uden at vide hvad Danmark og USA egentlig aftaler. Det har vi jo oplevet før.

Det er ikke sikkert, at Grønland og Danmark har samme sikkerhedspolitiske interesser i denne sag. Fordi vi netop ligger tæt ved USA, og basen er placeret i Grønland. Historien har lært os, at Danmark selvfølgelig styres af egne sikkerhedspolitiske interesser. Dengang var det vigtigere at sikre sig mod Sovjetunionen, end at oplyse Grønland om omfanget af den amerikanske tilstedeværelse i Grønland.

Det er ikke videre betryggende, at Grønland fortsat skal være USA’s sikkerhedszone uden at vide hvorfor, og uden at befolkningen har noget at skulle have sagt.