Hvorhen Grønland

Metoden er at love vælgerne en ny tid, hvor hele landet vil blomstre med lufthavne, lave flybilletpriser, hver mand sit fiskefartøj, hver by sin fabrik og så videre. Men ingen vil afsløre den dybe hemmelighed om, hvor pengene skal komme fra. Ikke en gang da finansloven var til første behandling kunne talsmændene for den nye Siumut politik afsløre, hvordan den skal finansieres

Fredag d. 5. oktober 2001
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik.

Venstredrejningen i Siumut betyder, at udviklingen i Grønland stoppes, og at udviklingen mod øget uafhængighed bremses. Det er ikke nu, at der er brug for flere udgiftskrævende tiltag for at tilfredsstille politiske ambitioner, der bygger på en såkaldt grønlandisering, som vil holde befolkningen i evig armod.

Hele befolkningen tages som gidsler for at nogle få kan komme til magten. De bruger Hans Enoksens popularitet blandt de utilfredse vælgere til at komme til fadet. Metoden er at love vælgerne en ny tid, hvor hele landet vil blomstre med lufthavne, lave flybilletpriser, hver mand sit fiskefartøj, hver by sin fabrik og så videre. Men ingen vil afsløre den dybe hemmelighed om, hvor pengene skal komme fra. Ikke en gang da finansloven var til første behandling kunne talsmændene for den nye Siumut politik afsløre, hvordan den skal finansieres.

Man bruger kræfter på at forhindre en uundgåelig udvikling i stedet for at bruge kræfter på at følge med udviklingen.

Det værste er, at løfterne til vælgerne ikke kan overholdes. Der er ikke penge til at vi kan udbygge hele landet på en gang. Der er heller ikke penge til, at fiskerierhvervet kan få de løsninger, som de kræver, og som hele Landstinget nu lover dem for at holde på vælgerne.

Der er ingen populære løsninger. Enten dør det kystnære fiskeri af sig selv, eller også må fiskerne finde ud af at lægge deres kvoter sammen og investere i større skibe. Hvis de ikke gør det, får de store udenskærs rederier lov til at også at fiske indenskærs. Samfundet kan ikke leve med, at kvoterne ikke fiskes op, fordi de kystnære fiskere og fabrikkerne ikke kan finde ud af at samarbejde.

Vejen frem er, at der skabes nogle kraftcentre, der trækker resten af landet med. Kraftcentrene skal give overskud, som kan finansiere udviklingen i resten af landet.

Med kostægte fragtpriser med videre bliver det billigere at fragte gods til og fra de store byer, mens det bliver dyrere jo længere man kommer ud i periferien.

Det samme må gøre sig gældende i Nukissiorfiit og andre steder, hvor der stadig er krydssubsidieringer. Vi må ganske enkelt vide, hvor dyrt det er at opretholde de små steder for at vurdere, hvad der er råd til, når Grønland skal stå på egne ben.

Men et kolossalt problem for samfundet er, at politikerne har svært ved at lave langsigtede planer og holde dem.

Det rammer især byggeriet og de store byggefirmaer, men det rammer også de reformer, som landsstyret gennemfører.

Kommunerne siger nu, at de ikke kan nå at indberette oplysningerne om, hvem der skal have hvad i boligsikring, så familierne kan nå få boligsikringen indregnet i huslejen i januar, når huslejereformen træder i kraft. Det betyder, at familierne får den nye høje husleje uden boligbørnetilskud samt uden boligsikring. Der kommer til at lyde et ramaskriv i januar, når de nye huslejer opkræves.

Atuarfitsialak anden og tredje behandling udsættes skønt alle er i fuld gang med at forberede sig på folkeskolereformen i august 2002, som politikerne vil have gennemført. Men når politikerne vil have folkeskolereformen i gang i august 2002, hvorfor vedtager de så ikke forordningen nu, så kommunerne kan nå at få lærerne på plads.

Det er jo håbløst for al planlægning og gennemførelsen af reformen.

Når det administrative system ikke kan følge med de politiske tiltag, bør politikerne udsætte huslejereformens igangsættelse, til kommunerne er klar med boligsikringen, og folkeskolereformen til man er klar med de nødvendige lærere.

I forvejen halter folkeskolereformen langt bagefter med hensyn til bygninger og undervisningsmaterialer, edb og så videre. Der er kun afsat ti millioner til Atuarfitsialak til næste år. Pengene skal bruges til kurser for lærere, så de er parat til den nye skole. Desuden er der afsat nogle få millioner til skolerenoveringer.

Men gennemførelsen af reformerne svarer slet ikke til de høje visioner og de store ord, som var baggrunden for dem, da de blev forelagt Landstinget. Hver gang viser det sig, at man alligevel ikke har råd til det at gennemføre det som forudsat - fordi man skal bruge pengene til noget andet.

Faren ved den haltende politik er, at der skabes yderligere utilfredshed, fordi landsstyret ikke holder, hvad det lovede. Det er vand på Kandidatforbundets og Hans Enoksens møller.