Stof til eftertanke

Det er og bliver en meget alvorlig sag, at et medlem af landsstyret bruger penge fra samfundets fælles kasse til formål, som den pågældende politiker ikke har lov til at bruge. Men i stedet for at slå partipolitisk mønt af budgetoverskridelserne burde samtlige medlemmer af Landstinget og landsstyret siden 1. maj 1979 i græmmelse bøje hovedet, fordi de på grund af undladelser, fejldispositioner, nepotisme, misforstået lokalpatriotisme og direkte uduelighed har skabt et samfund, hvor udgifterne til bolighajer og tvangsfjernelser sprænger alle rammer

Fredag d. 17. maj 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Love og konventioner, Politik.

Da denne leder blev skrevet, var vi i tvivl om, hvorvidt overskriften skulle være "Spil for galleriet" eller "Stof til eftertanke". Vi valgte den sidste.

Landstinget sluttede onsdag eftermiddag sin forårssamling, hvor et vigtigt tema var landsstyrets budgetoverskridelse på 65 millioner kroner i 2001. To konkrete direktorater havde brugt penge, som der ikke var bevillingsmæssig belæg for at bruge. Det er en meget alvorlig sag, og den til tider voldsomme kritik forekommer helt på sin plads.

Men på et tidspunkt knækkede filmen for oppositionen, anført af Inuit Ataqatigiit. Budgetoverskridelser blev gjort til et kabinetsspørgsmål, hvor de implicerede landsstyremedlemmer blev stillet overfor et mistillidsvotum. 12 af Landstingets medlemmer - Inuit Ataqatigiit, Kandidatforbundet og løsgængerne - stemte for at vippe de forsmædelige af pinden, mens 19 af Landstingets medlemmer - koalitionspartnerne Siumut og Atassut - holdt hånden over partikammeraterne.

Og så er det fristende at bruge overskriften "Spil for galleriet". Inuit Ataqatigiit var en del af landsstyresamarbejdet i de første 11 måneder af 2001, og partiet har derfor et reelt medansvar for budgetoverskridelserne, selv om de pågældende landsstyremedlemmer lige præcis kommer fra Siumut. Inuit Ataqatigiits formand Josef Motzfeldt var sågar landsstyremedlem for økonomi - forhåbentlig med et fuldstændigt overblik over landskassens indhold.

På Sermitsiaq vælger vi trods sagens alvor at vurdere kritikken som valgflæsk. Vi er allerede langt henne i det sidste år af denne valgperiode, og det gælder om at køre kanonerne i stilling, inden selve valgkampen bliver skudt i gang.

Det er også helt fint i et demokratisk samfund - hvis det bare ikke have været på en alt for alvorlig baggrund.

Derfor valgte vi i stedet overskriften "Stof til eftertanke". De pågældende direktorater har netop ikke brugt pengene til middage med rødvin i Farum-klassen, men til at lappe på nogle af de værste huller i den vej, som Grønlands Hjemmestyre har betrådt i sine første 23 år.

Landsstyreområdet for kultur, uddannelse, forskning og kirke brugte sidste år 34 millioner kroner, som der ikke var dækning for. Pengene gik først og fremmest til at skaffe tag over hovedet på de studerende med familier, som flytter til en anden by - først og fremmest Nuuk - for at få en uddannelse. Og alle ved, at huslejen på det grå boligmarked i Nuuk er skruet op til vanvittige højder.

Men det er dog en grotesk situation. For det første skal alle have muligheden for at tage en af de uddannelser, som vi savner så hårdt. For det andet har alle krav på tag over hovedet, men denne menneskeret har politikerne i mange år ladet hånt om. Der er mere prestige i at åbne en lufthavn end en boligblok.

Landsstyreområdet for sociale anliggender og arbejdsmarked har brugt 27 millioner kroner, som der ikke var dækning for. Pengene er først og fremmest gået til voldsomt stigende udgifter på landets døgninstitutioner, der huser de mange ulykkelige børn, som er blevet fjernet fra hjemmet på grund af utålelige forhold.

Men hvad er det dog for et samfund, som politikerne har skabt i de første 23 år med hjemmestyre? Det var ikke et samfund, hvor ressourcerne skal bruges til at beskytte de svageste i samfundet, som blev lovet befolkningen i skåltalerne ved hjemmestyrets indførelse den 1. maj 1979.

Det er og bliver en meget alvorlig sag, at et medlem af landsstyret bruger penge fra samfundets fælles kasse til formål, som den pågældende politiker ikke har lov til at bruge. Men i stedet for at slå partipolitisk mønt af budgetoverskridelserne burde samtlige medlemmer af Landstinget og landsstyret siden 1. maj 1979 i græmmelse bøje hovedet, fordi de på grund af undladelser, fejldispositioner, nepotisme, misforstået lokalpatriotisme og direkte uduelighed har skabt et samfund, hvor udgifterne til bolighajer og tvangsfjernelser sprænger alle rammer.

Derfor valgte vi overskriften "Stof til eftertanke".