De truede og svigtede børn skal have hjælp nu

Nu vil Ole Dorph starte med at tage ud til ti udvalgte lokalområder for at finde ud af, hvordan problemerne kan løses lokalt ... Imens er der mindst 200 børn og unge, som udsættes for fysisk og psykisk vold, seksuelle og eller andre overgreb med videre. De skal have den hjælp, de har krav på i henhold til lovgivningen.

Fredag d. 6. september 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Etik, Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

"Enhver, der bliver bekendt med, at børn og unge lever under utilfredsstillende forhold, er forpligtet til at underrette det sociale udvalg herom". Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 18. januar 1993 om hjælp til børn og unge. Landsstyret er mere interesseret i sit renomme over for dyreorganisationerne end i landets egne børn. Omkring 200 børn og unge har i dag et akut behov for en plads uden for hjemmet, fordi de er udsat for fysisk eller psykisk vold og omsorgssvigt. For at sikre bæredygtig fangst har landsstyret iværksat en oplysningskampagne til 5,5 millioner, men man har ikke afsat et tilsvarende beløb til at oplyse forældre og andre om deres ansvar overfor børn og unge. Mindst 200 børn og unge er bange og ulykkelige, fordi de ikke får den hjælp de har krav på. Alle ved det og har vidst det og alle overtræder lovgivningen ved ikke at gøre noget. Det er lige fra naboer, familiemedlemmer, arbejdskammerater over politi, skole, socialforvaltning, og kommunalbestyrelse til Landstinget og landsstyret. Alle overtræder de lovgivningen ved at lade stå til, og kan alle anmeldes til politiet for at svigte børnene. Efter et halvt års debat i medierne ser det endelig ud til, at der er ved at ske noget. Nu siger landsstyremedlem Ole Dorph, at det kan være nok, og at der skal gøres noget for at hjælpe disse børn. Han mener imidlertid ikke, at anbringelse på døgninstitution er den eneste løsning. Han vil have aktiveret de mennesker, der er omkring barnet og familien for at få dem til at være med til at stoppe overgrebene. Desuden mener han, at pengene, der i dag går til døgninstitutionespladser, kan bruges bedre. I stedet for at kommunerne bruger 600.000 på en døgninstitutionsplads om året, hvad så med at afsætte halvdelen til at få familien til at fungere bedre, foreslår han. Men det kræver en stor lokal indsats fra alle sider. Ole Dorph vil have fat i de mennesker, der er omkring familien, og som ved, at børnene udsættes for fysisk og psykisk vold. De skal være med til at stoppe overgrebene og hjælpe barnet. Men det forudsætter, at disse mennesker får den nødvendige opbakning fra kommunen og i yderste nødstilfælde af politi, samt at kommunen yder en aktiv indsats for at overgrebene ikke sker. Fordelen ved at løse opgaven lokalt er, at børnene fortsat kan leve i deres familier og hjemmevante miljø. Og at de ved, at der er nogen, som tager sig af dem, når forældrene svigter og de trues af vold og incest. Problemet er imidlertid, hvordan vil Ole Dorph sikre sig, at børnene får den nødvendige beskyttelse. Hvor er garantien. Problemet er for alvorligt til at overlade det til tilfældigheder og velmenende mennesker, som alligevel ikke kan stille noget op over for en voldsmand. Ole Dorph kan jo ikke tage rundt og holde øje med, at alle 200 børn og unge får den nødvendige beskyttelse. Og hvordan sikrer han sig, at børnene ikke bliver mobbet i og uden for skolen, fordi forældrene drikker. Når Ole Dorph vil have løst problemet i lokalsamfundet, forudsætter det, at alle ved, hvilke familier, der har problemerne, og hvilke børn, der har været udsat for vold og incest med videre. Det forudsætter et stort stykke arbejde, hvor alle i lokalsamfundene er med både daginstitutioner, skole, arbejdspladser og kommunale forvaltninger og politi. Nu vil Ole Dorph starte med at tage ud til ti udvalgte lokalområder for at finde ud af, hvordan problemerne kan løses lokalt. Imens er der mindst 200 børn og unge, som udsættes for fysisk og psykisk vold, seksuelle og eller andre overgreb med videre. De skal have den hjælp, de har krav på i henhold til lovgivningen. De hverken kan eller skal vente på at sagen syltes i en velmenende arbejdsgruppe. Vi kræver nu, at lovgivningen om børn og unge overholdes.