En regeringsførelse baseret på løgne må ikke finde indpas
Mistænkeliggørelsen af landsstyremedlemmer for fiskeri de sidste 20 år med, at der blot med en opringning blev uddelt licenser til fiskeriet, som landsstyremedlem for fiskeri udmeldte i Ilulissat, er nu blevet til en løgn fra formanden for Fiskeriudvalget
Tirsdag d. 22. marts 2022
Karl Tobiassen
Siumut
Emnekreds:
Forårssamling 2022
,
Politik
.
Mistænkeliggørelsen af landsstyremedlemmer for fiskeri de sidste 20 år med, at der blot med en opringning blev uddelt licenser til fiskeriet, som landsstyremedlem for fiskeri udmeldte i Ilulissat, er nu blevet til en løgn fra formanden for Fiskeriudvalget
I forbindelse med fiskerikonferensen i Ilulissat kom landsstyremedlem for fiskeri med en aldeles uacceptabel og upassende mistænkeliggørelse af tidligere landsstyremedlemmer for fiskeri med en påstand om, at disse havde for vane at uddele licenser til fiskeri blot ved en opringning fra aktørerne. Denne påstand er nu eskaleret til en decideret løgnehistorie fra koalitionens side.
Siumut har betragtet det skete som et forsøg på at smæde tidligere landsstyremedlemmer og anser sagen som aldeles uacceptabel, hvorfor Siumut via en § 37 forespørgsel har efterspurgt nogle svar. Landsstyremedlemmet svarede, at han da skam ikke havde nogen anelse om, hvem det skulle dreje sig om.
I går tonede formanden for Fiskeriudvalget, Jens Napãtôq så frem i Qanorooq med en påstand om, at Fiskeriudvalget havde behandlet sagen, og at spørgsmålene er besvaret – og at det forhold må være bekendt for medlemmerne fra Siumut.
Desværre er det ikke længere et særsyn, at regeringsførelsen i landet i tiltagende grad bliver baseret på løgne. Dette kan skyldes, at de første forsøg på forklaringen om et givent emne baseres på en løgn – og hvis der ikke straks korrigeres med en indrømmelse – så kan sprede sig vidt til de resterende forsøg på at forklare sig ud af kattepinen. Den situation var vi alle vidner til i gårsdagens Qanorooq.
Formanden for Fiskeriudvalget på vegne af Naleraq, Jens Napãtôq sagde, at de spørgsmål der er rejst af Siumut allerede er besvaret i udvalget.
Siumut skal slå fast, at denne forklaring overhovedet ikke har noget på sig, og at der er tale om en løgn. Vores land må ingensinde have en regeringsførelse der er baseret på løgne.