Mit Liv – Mit Ansvar!
Det gør ondt at være grønlænder, og folk udefra ser os som nogen, der ikke kan tage vare på os selv. Jeg vil gerne være stolt af at være grønlænder, ikke kun på grund af turismens varemærke med uforstyrret natur, nordlys, isfjelde og andet, men også på grund af, at vi tager ansvar for os selv og overfor andre.
Fredag d. 20. november 2015
Svend L Larsen
Emnekreds:
Børns vilkår
,
Kultur og samfund
,
Socialt ansvar
.
I det seneste år er ordet ”holdningsændring” blevet nævnt flere gange i medierne fra politikernes side, grundet i de mange sociale sager vedrørende (vold, voldtægter, drab, blodskam, omsorgssvigt, selvmord og så meget mere!). Disse ord er udtryk for, at rigtig mange mennesker har en social bagage, de ikke kan lægge fra sig.
Så længe den sociale bagage tynger folk over hele Grønland, vil vi fortsat høre om de mange beskæmmende sociale sager. Folk med social bagage har nemmere ved at drikke sig fulde, ryge hash, begå kriminalitet af enhver art og dermed vil cirklen køre rundt og rundt.
Det gør ondt at være grønlænder, og folk udefra ser os som nogen, der ikke kan tage vare på os selv. Jeg vil gerne være stolt af at være grønlænder, ikke kun på grund af turismens varemærke med uforstyrret natur, nordlys, isfjelde og andet, men også på grund af, at vi tager ansvar for os selv og overfor andre. At vi bliver et højtuddannet folk, som også tager kulturen i hævd.
At vi bliver selvstændige som personer, respekterer hinanden, er målrettede med vores liv, lærer at være mere servicemindede på jobbet, tager ansvar for os selv som personer og har medansvar over for vores svagere medmennesker og ikke mindst er hjælpsomme, når folk behøver hjælp.
Men for at kunne blive det, kræver det, at vi tager os selv alvorligt. Sundhedskampagner af diverse art har kun en begrænset virkning, så længe man ikke når ind til mennesket. Folk med social bagage har en skærm, der beskytter dem, hvor de lever i deres egen verden. At sige til dem, at stoppe med at drikke eller ryge hash er virkningsløst, så længe de ikke kan mærke sig selv som mennesker. De prøver at overleve.
De sociale myndigheder poster millioner og millioner ind i sociale problemstillinger og hver gang der kræves tillægsbevilling, er det typisk pga. flere sociale sager end først beregnet. Brandslukning efter brandslukning efter brandslukning.
Så kom der mange sager omkring hash i medierne, så skulle der laves nationalplan om hash, så kom der mange børnesager i Qaasuitsup Kommunia, så skulle der sendes psykologteam derop, så kom der fokus på selvmord, så skulle der flere penge til det område. I kan godt se, hvor jeg prøver at komme hen? Vi slukker brande alt for ofte.
I stedet for at slukke brande, så må man lære os grønlændere at tage ansvar for os selv. Et sultent folk giver man ikke fisk til hele tiden. Man giver dem også pilke/fiskestænger, så de selv kan fiske deres egen mad. Lade dem lære at klare deres eget liv.
Jeg vil gerne opfordre politikerne i Inatsisartut og også Naalakkersuisut for Sundhed og Familie om sammen at få lavet en national plan for at få startet holdningsændring generelt i hele Grønland. Ikke noget med partikrige, men noget alle partier kan blive enige om og som kan implementeres i de forskellige byer og bygder. For det drejer sig om hele Grønland.
Jamen sådan noget koster penge?! Ja men sociale udgifter er også dyrt for samfundet og et liv mere, vi redder, kan ikke tælles i penge. Hvor dyrt bliver det så? For det første skal der laves en konference omkring holdningsændring, hvor alle kloge hoveder fra forskellige interessegrupper kan samles og lave mange gode ideer. Så kan den tværfaglige projektleder ansat for de 2 Naalakkersuisut sammenfatte det i en rapport og igennem den lave en strategi for, hvorledes vi kommer frem til målet, som skal til Inatsisartutsamlingen og komme på finansloven i en 5 årig plan. Der skal investeres, for at vi om 5 år kan spare på sociale udgifter. Hver kommune har socialforvaltningen som en tung tung økonomisk post og samlet set i hele Grønland kunne man måske spare 200-400 millioner kroner eller mere, hvis vi alle går efter det fastsatte mål.
Investeringen vil også betyde, at der vil komme penge i samfundet for flere personalegrupper. Flere sociale sagsbehandlere, misbrugsbehandlere, psykologer, psykiatere, coaches og flere indenfor socialvæsenet skal ansættes. De sociale sagsbehandlere, lærere og andre fagfolk skal opdateres i nye kurser, som kursusholdere afholder. Hotel og restaurationsbranchen har typisk kursuslokaler til rådighed. Medieverdenen vil få mange annoncepenge i målrettede kampagner. Flere lærere i Piareersarfiit og Piorsaavik pga. tilgang af unge, der gerne vil videre. Der vil derfor forståeligt komme et tryk på flere offentlige ansatte i denne periode, som vil kunne mærkes på lønsiden. Efter de 5 år vil der være færre og færre af disse, da virkningen har vist sig med færre sociale sager af enhver art. F.eks vil Piareersarfiit blive det, den ellers blev opfundet til. Nemlig opkvalificering af voksne, der ikke har færdiggjort folkeskolen. Lige nu kommer de direkte fra folkeskolen i stor stil til Piareersarfiit, fordi de ikke har færdiggjort folkeskolen.
Er det kun på sociale udgifter vi vil kunne mærke forbedringen efter 5 år? Nej det vil kunne mærkes i hele samfundet. Færre sociale sager, -selvmord, -drab, -voldssager, -voldtægter, -omsorgssvigtede, færre på børnehjem og andet i socialvæsenet. Færre arbejdsløse, flere i uddannelse, flere færdiguddannede, flere færdiggjort i folkeskolen, højere karakterer i uddannelserne, højere uddannelsesniveau, færre tilkaldte fra udlandet og Danmark, færre på Piorsaavik og Piareersarfiit. Færre ufaglærte og flere faglærte grønlændere. Det vil også betyde højere skattebetalinger til Grønlands slunkne statskasse. Flere højtuddannede vil også give større innovation og vi kan derfor bedre udnytte Grønlands ressourcer. Forhøjet eksport og dermed mindre import. Vi vil kunne måle os med Island og vi vil ikke længere blive kigget nedad fra andre lande. Vi vil som folk gå stolte rundt og sige, vi er grønlændere. Mit Liv – Mit Ansvar! Uanga Inuunera – Akisussaaffiga! Lad os få gang i holdningsændringen.