Kritik af Grønlandstema

MiljøDanmark undlader desværre også at rapportere om den totale forvirring omkring fuglebekendtgørelsen, som de grønlandske naturforvaltere har påført sig selv. Efter et grundigt forarbejde i en arbejdsgruppe nedsat af Alfred Jakobsen, det daværende og indsigtsfulde landstyremedlem for miljø, gik det helt galt og man undlod - måske af dovenskab - en lovpligtig høring af Fangstrådet

Torsdag d. 7. november 2002
Thor Hjarsen, Rådgivende arktisk biolog    
Emnekreds: Jagt, Kultur og samfund, Miljø og natur, Politik.

Oktober-udgaven af det ellers udmærkede MiljøDanmark skuffede slemt. Årsagen var miljøjournalist Jonna Odgaards ensidige skildring af naturforvaltningen og naturdebatten i Grønland. At give Kjeld Hansen så meget af æren - eller skylden - for at der nu laves lovgivning i Grønland, er nok at overvurdere betydningen af Kjeld Hansens bog "Farvel til Grønlands Natur".

En stor del af bogen er blot uddrag af hjemmestyre-biologernes egne rapporter og kan derfor ikke være kommet som et chok for naturforvalterne i Grønland. Selveste landsstyret (regeringen) anerkender nu bogen som et vigtigt bidrag til debatten og udgivelsen af en grønlandsk version er endda blevet støttet af Miljøstyrelsen - netop for at sikre debatten i hele Grønland.

Grønlandstemaet bruger megen plads på at fortælle en langtrukken historie om de små havterner. Havternerne er fangstmæssigt fuldstændig uden betydning i Grønland. Prioriteringen svarer vel til at ville beskrive danskernes madvaner og kostvalg ved udelukkende at fokusere på lakridskonfekt!

En alvorlig mangel er det, at MiljøDanmark ikke fortæller om de mange andre økonomisk og kulturelt betydningsfulde arter, der er i tilbagegang. En tilbagegang, der skyldes overdreven jagt, ikke-bæredygtig fangst, skadelig og ulovlig ægsamling og andre forstyrrelser af kolonier og levesteder. To relevante - og rystende eksempler - er ederfuglene og hvidhvalerne: Biolog Flemming Merkel fra Grønlands Naturinstitut publicerede i starten af året en rapport, der fortalte, at ederfuglene i Vestgrønland alene er gået tilbage med 80% over de sidste 40 år. Og hvidhvalerne vil være uddøde om bare 20 år, hvis den nuværende fangst fortsætter. Allerede i 1996 blev Grønland opfordret til at indføre kvoter af det nordatlantiske forvaltningsorgan for havpattdyr, NAMMCO, men endnu er intet sket.

MiljøDanmark undlader desværre også at rapportere om den totale forvirring omkring fuglebekendtgørelsen, som de grønlandske naturforvaltere har påført sig selv. Efter et grundigt forarbejde i en arbejdsgruppe nedsat af Alfred Jakobsen, det daværende og indsigtsfulde landstyremedlem for miljø, gik det helt galt og man undlod - måske af dovenskab - en lovpligtig høring af Fangstrådet. I mere end ½ år har der faktisk verseret en klagesag mod Direktoratet for Miljø og Natur hos den grønlandske ombudskvinde. Sagen var rejst af fangerforeningen KNAPK og den 2. oktober faldt afgørelsen, hvor ombudskvinde Vera Leth som ventet kom med en skarp kritik af myndighederne for de formelle fodfejl. Den grønlandske avis Sermitsiaq omtalte sagen den 4. oktober under overskriften: "Domstole kan blive inddraget i fuglebekendtgørelsen. Det blev kun ved kritikken".

Formanden for den nye grønlandske naturbeskyttelsesforening Uppik, Jens Peter Lange, har flere gange offentlig sagt, at magtfulde kræfter i Grønland vil have annulleret den nye fuglebekendtgørelse. Profetien ser nu ud til at være gået i opfyldelse. En stærkt revideret udgave af den under 1 år gamle fuglebekendtgørelse blev den 8. oktober sendt i høring (se www.nanoq.gl). Landsstyret har bøjet sig og nu skal de truede ederfugle og lomvier atter beskydes i yngeltiden. Faktisk er vi rykket helt tilbage til situationen før 1989, idet på lomvierne nu skal jages indtil 31. maj. I den forrige bekendtgørelse var slutdatoen 15. marts. Som plaster på såret vil man indføre dagskvoter for, hvor mange fugle man må skyde pr. dag. Dette bliver naturligvis helt umulige at kontrollere - af den simple grund, at hver af de 8 jagtbetjente i gennemsnit skal dække et (isfrit) landareal, der cirka svarer til Danmarks overflade.

Fuglebekendtgørelsen var faktisk det eneste konkrete og betydende lovinitiativ på naturbeskyttelsesområdet, der er taget i Grønland de seneste mange år - både før og efter Kjeld Hansens bog. Alt tyder altså på, at vi nu er længere end nogensinde fra en situation, hvor Grønland med rette kan markedsføre sig selv som et inuit-samfund med bæredygtig fangst.

Fangernes kraftige reaktion på indskrænkninger i jagten skyldes, at de grønlandske naturforvaltere står med et alvorligt troværdighedsproblem mellem hænderne. Man har stort besvær med at forklare, hvordan rensdyrbestanden i Vestgrønland kan vokse fra vokse fra 9.000 til 140.000 dyr på bare 10 år. Og hvorfor man gennem årene valgte overhøre fangernes advarsler netop om denne voldsomme vækst. I år skal der bortskydes 32.000 rensdyr for at bestanden ikke skal kollapse. Dette er formentlig helt umuligt.

Endeligt er det værd at huske, at Grønland ikke længere er et fangersamfund. Jens Peter Lange fra Uppik har flere gange offentligt opponeret kraftigt imod, at grønlænderne fastholdes i dette billede - særligt af egne politikere og romantiske journalister og forskere fra den industrialiserede verden. Grønland var et fangersamfund for 50 eller 100 år siden. Men i dag er der kun 1.000 personer, der i overvejende grad lever af deres fangst (dog ikke uden store tilskud fra Hjemmestyret). Disse tal er fangerforeningen, KNAPKs egne.

De 2.600 erhvervsfangere som nævnes i MiljøDanmarks box på side 12 i oktobernummeret omfatter også personer, som alene har erhvervsfangerbeviset for enten at kunne få del i store rensdyrkvoter, eller del i de generøse hjemmestyretilskud. Mange af disse mennesker har faktisk kommercielt fiskeri - endda på store rejetrawlere - som hovederhverv.

Som læser af MiljøDanmark kan man med rette spørge, hvorfor man ikke giver en mere fagligt kompetent og politisk/ideologisk uafhængig fremstilling af de alvorlige problemer i Grønland? Hverken Grønlands natur eller MiljøDanmarks læsere kan være tjent med forrige udgaves tema, der har mere karakter af et partsindlæg i debatten end en saglig fremstilling af de reelle forhold.

Jonna Odgaard har opholdt sig 6 måneder i Nuuk, hvor hun har undervist i miljøjournalistik. Samtidigt har hun virket som journalistisk konsulent for Grønlands Hjemmestyres informationsinitiativer. Nu er hun ansat som informationsmedarbejder ved Hjemmestyrets nationale informationskampagne for bæredygtig fangst.

- Jeg er bange for, at Grønland vil få store problemer med sit omdømme. Vi må ikke glemme, at dette ikke kun er Menneskenes Land, Kalaallit Nunaat. Det er også Dyrenes Land! Ordene er Jens Peter Langes fra Uppik og har stået i avisen Sermitsiaq.


Svar fra redaktionen (af MiljøDanmark):
Når MiljøDanmark kritiseres for fx ikke at omtale overdreven jagt på hvaler og andre store naturproblemer i oktobernummeret, men i stedet fokuserer på tilbagegangen i bestanden af havterner, vil redaktionen gøre opmærksom på, at MiljøDanmark i marts 2001 bragte et stort tema, "Det grønlandske dilemma", med bl.a. artiklen "Grønland tømmer naturens spisekammer".

Denne artikel satte bl.a. fokus på den store overudnyttelse af mange dyrearter som fisk, fugle og hvaler. I en anden artikel blev natur- og miljødebat efterlyst i Grønland med fokus på bl.a. de mange tabuer i diskussionerne om det oprindelige fanger-erhverv.

I marts 2002 udkom MiljøDanmark fx også med forsiden "Farlig kemi i blodet" - om en ny undersøgelse over indholdet af miljøgifte i blodprøver fra 140 grønlændere. Og desuden har der i det tidligere tillæg Miljøbistand i 2000-2001 været bragt seks artikler om Grønland - heriblandt artikler om bl.a. hvidhvaler og isbjørne.

Redaktionelle prioriteringer kan naturligvis altid diskuteres, men vi kan ikke omtale alt i ét blad. Vores ambition i dækningen af Grønland har været og er at fremstille de alvorlige miljøproblemer på nøgtern vis. Samlet set mener redaktionen, at dækningen de sidste 11/2 år har været ret god.

I oktobernummeret valgte vi at fokusere på netop fuglebekendtgørelsen, fordi den med Thor Hjarsens egne ord er "det eneste konkrete og betydende lovinitiativ på naturbeskyttelsesområdet i Grønland". Netop derfor er debatten om denne måske noget, som kan få indflydelse på, hvor krydset bliver sat ved det kommende Landstingsvalg i Grønland. Og netop derfor finder vi den redaktionelle prioritering aktuel. Havterneprojektet er samtidigt et meget nyt projekt, der kan illustrere problemerne på netop fugleområdet. Grønlands Naturinstitut nævner således havterner i rapporten "Status 2000" som værende blandt fem arter, der er "væsentlige arter med problemer (pga. fangst eller andet), og hvor nuværende videnskabelig viden er stor nok til forvaltningstiltag i Grønland".

MiljøDanmark har ingen interesse i ikke at dække alle vinkler af "Balladen om Grønlands natur". Derfor har redaktionen på baggrund af kritiken da også opfordret Thor Hjarsen til at skrive omstående synspunkt til MiljøDanmark.

Vedr. spørgsmålet om Jonna Odgaard som temaets journalist, oplyser Jonna Odgaard, at hun fra 1. november til 1. juli 2002 opholdt sig i Grønland som leder af et projekt rettet mod journalister i Grønland. Projektet blev gennemført af Den Journalistiske Efteruddannelse og var finansieret af Miljøstyrelsens program for Miljøstøtte til Arktis. Projektet havde til formål at fremme dækningen af natur- og miljøstoffet i de grønlandske medier. Disse oplysninger fremgår af redaktionens introduktion til temaet i oktober. Jonna Odgaard har således i otte måneder haft mulighed for at følge natur- og miljødebatten på tæt hold. Det er også baggrunden for redaktionens valg af hende som skribent.

Opgaven for MiljøDanmark blev gennemført i august, hvor Jonna Odgaard arbejdede som freelance journalist og udførte opgaver for forskellige kunder, herunder MiljøDanmark, samt freelance opgaver for Grønlands Hjemmestyre. MiljøDanmark medgiver, at disse oplysninger burde have været bragt ved introduktionen til temaet til orientering for bladets læsere.

Afslutningsvis kan det oplyses, at Jonna Odgaard i oktober - efter MiljøDanmarks deadline - er blevet ansat i to år som researcher for Grønlands Hjemmestyres "Oplysningskampagne vedr. bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer". Miljøstyrelsens program for Miljøstøtte til Arktis støtter denne kampagne økonomisk.

Søren Jensen,
redaktør
Thor Hjarsen er naturforvaltningskonsulent med Latinamerika og Arktis som speciale. Han har desuden bidraget til naturdebatten som skribent på den grønlandske avis Sermitsiaq.
Hjemmesiden www.atagu.gl er et uafhængigt og levende debatforum om grønlandske forhold - også om natur og fangst.