Drøm og virkelighed
TURISME er tænkt som et af Grønlands tre hovederhverv. Fiskeri er det ene, råstoffer det andet og turisme altså det tredie. Sådan er har politikkerne planlagt det, men det er langt fra sikkert, at det kommer til at gå sådan. Dertil er turisterhvervets udvikling langt fra overbevisende, og dokumentationen for, at det bliver et hovederhverv med en halv milliard kroner i indtægt, er for tynd.
Onsdag d. 11. december 1996
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds:
Erhverv
,
Turisme
.
TURISME er tænkt som et af Grønlands tre hovederhverv. Fiskeri er det ene, råstoffer det andet og turisme altså det tredie. Sådan er har politikkerne planlagt det, men det er langt fra sikkert, at det kommer til at gå sådan. Dertil er turisterhvervets udvikling langt fra overbevisende, og dokumentationen for, at det bliver et hovederhverv med en halv milliard kroner i indtægt, er for tynd.
Der skal ikke sås tvivl om, at vi har brug for turismen. Det er farligt kun at støtte sig til et enstrenget eksporterhverv som fiskeriet. Det
har
vi tilstrækkelig dokumentation for gennem fangstressourcernes tilbagegang.
Samtidig er det ikke spor sikkert, at råstofferne kommer til at give penge i et omfang, der bringer branchen ind på hovederhvervenes rangstige.
Der er altså brug for turisme og/eller andre væsentlige erhverv. Men der er langt fra at ønske til at tro på, at turismen også bliver et hovederhverv. For så skal der mange turister til, og de skal bruge mange penge i Grønland.
Pukkelhvaler er et almindeligt syn i Godthåbfjorden
Greenland Tourism regner med, at der skal en halv milliard kroner til for at leve op til landsstyrets forventninger. Og da de regner med, at hver turist bruger 8.200 kroner her i landet, ja så skal der 61.000 turister til.
Men er det realistisk? Kan det lade sig gøre'?
ER GODT og vel 60.000 turister overhovedet til at skaffe til Grønland? Hvis 45.000 af dem skal komme i de tre sommermåneder, er det i snit 500 om dagen. Der bliver travlt på atlantruten. Tre jumbomaskiner om dagen, hvis vi andre også skal med. Men naturligvis: Hvor der er flypassagerer, er der også fly.
Men hvad med dokumentationen, som jo er grundlaget for de investeringer, vi skal foretage i de kommende år. Hvis det viser sig at være et fejlskøn, og der alligevel ikke kommer 60.000 turister, så er det farligt at bygge hoteller, skibe og infrastruktur til dem.
Der er ikke tvivl om, at der er 60.000 mennesker, der gerne vil til Grønland. Hvis vi spørger dem, er der nok flere millioner. Spørgsmålet er, om de er parat til at betale, hvad det koster, og om Grønland er i stand til at konkurrere med tilbuddene andre steder i verden i samme prisklasse.
Vi har tidligere i AG omtalt turiststrategien som spændende, for vi skal selvfølgelig sætte os nogle ordentlige mål. Men det er tåbeligt at lade sig rive med af sine drømme uden at forvisse sig om, at de bliver virkelighed.
Begejstring er dog en vigtig ingrediens. Den er med til at sætte gang i hjulene, og historiens pionerer har ikke kunnet klare sig uden. Greenland Tourism har netop arbejdet med begejstring - ikke hare for at live sig selv op, men for at rive de bevilgende myndigheder med.
Det har selskabet haft stor succes med. Politikerne blev ikke bare grebet af begejstring, men var lykkelige over, at der nu så ud til at drive en redningsplanke i land, som kunne føre os frem til et arktisk Kanans land, hvor spæk og kandis flød i stride strømme.
MEN IKKE alle hoppede på den galej. Statsministerens rådgivende udvalg for Grønlands økonomi er ikke tilfreds med dokumentationen og føler sig langt fra overbevist om, at de investeringer, Grønland nu kaster sig ud i, er velbegrundede.
Udvalget mener ikke, at der er tvivl om, at der kommer flere og flere turister til Grønland, men det skal der også gerne, for som det er i øjeblikket, er belægningsprocenten på de grønlandske hoteller maksimalt 70 procent. Derfor er der stadig ledig hotelkapacitet, og der burde derfor være en naturlig tilbageholdenhed med planerne om en generel udvidelse af hotelkapaciteten i Grønland.
Derfor skal dokumentationen være i orden. Investeringsgrundlaget for hoteller, infrastruktur og servicefaciliteter skal bygge på realiteter. Ellers bliver det det rene lotterispil, hvor hundredvis af millioner kan blive smidt ud til ingen verdens nytte.
SÅ GODT som alle, der har prøvet at igangsætte en virksomhed i Grønland ved, at man skal være forsigtig eller i alt fald sikre sig, at virksomheden baseres på realistiske forventninger.