Bankfusion og eventyr

FUSIONERER de to grønlandske banker måske for at skaffe sig monopolfordele og tryne kunderne? Det er et uundgåeligt spørgsmål, og mange småerhververe, som frygter, at de nu bliver jaget tilbage til de bankfolk, de slap for ved at skifte bank, svarer ubetinget ja

Torsdag d. 12. december 1996
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv, Konkurrencenævnet, Politik.

BANKERNE har bestemt sig for at gå sammen. Nyheden kom i sidste uge, og AG skrev om det. Forbløffelsen bredte sig som en løbeild, og redaktionen blev ringet op fra mange private og småerhvervende, som føler sig svigtet. En bank er næsten en personlig ting, og den kan man ikke pludselig tage fra os.

Forbløffelsen bygger naturligvis også på den omstændighed, at bankerne gennem tiden har gjort sig til talsmand for nødvendigheden af konkurrence indenfor alle brancher. Kun derved sikres forbrugeme god service til de rigtige priser. Derfor har bankerne også talt heftigt imod monopolerne. Hjemmestyrets monopoler for eksempel. Og hvad sker der så? Bankerne fusionerer, danner en grønlandsk "storbank", hvor forbrugerne må finde sig i forholdene eller henvende sig til en bank i Danmark eller udlandet.

Kundernes overraskelse er ikke mærkelig.

Så hvorfor slår bankerne sig sammen, når de mener, konkurrence er nødvendig, og monopoler er noget skidt?

FUSIONERER de to grønlandske banker måske for at skaffe sig monopolfordele og tryne kunderne? Det er et uundgåeligt spørgsmål, og mange småerhververe, som frygter, at de nu bliver jaget tilbage til de bankfolk, de slap for ved at skifte bank, svarer ubetinget ja. Man bliver nemlig negativ, når man frygter for fremtiden, når man bliver utryg. For hvem ved, hvilket tillidsforhold, der kan opbygges under nye forhold?

Bankerne siger selv, at fusionen kommer af bitter nød. Hvis ikke de slår sig sammen, er der slet ingen grønlandsk bank om fem-seks år, så hellere en bank end slet ingen. Det kan vi - kunderne - ikke vurdere. Men vi kan se af bankernes tal, at indtjeningen bliver mindre, og med den tommeskruepolitik, Grønland er nødt til at føre de kommende år, er der ikke udsigter til, at de danske banker, der står bag de grønlandske, kan komme til at tjene flere penge, end de allerede gør.

Det er angiveligt Grønlands høje omkostningsniveau, der tvinger bankerne til at rationalisere. Og det kan kun gøres med en sammenlægning. Mandskabet kan nemlig ikke reduceres yderligere, når to banker med alle nødvendige funktioner skal holdes i gang. Derfor er fusionen den eneste vej, siger bankerne.

Heller ikke det kan vi - kunderne - vurdere. Andre virksomheder er undertiden tvunget til at lægge produktionen om, begrænse den og tilpasse sig de mulige forhold. Det kan bankerne vel også. Er alle bankfunktioner nødvendige? Eller kunne nogle af dem flyttes til nogle af de danske ejere?

Også konkurrencenævnet har reageret på planerne om bankfusionen og påpeger det uheldige i udviklingen. Samtidig forsikrer nævnet banker og kunder om, at de vil høje øje med, om den nye bank misbruger sin dominerende stilling på markedet.

OG OLIEN var endnu engang i søgelyset i sidste uge. Og endnu engang må vi råbe vagt i gevær i den anledning. Både Grønlands og Danmarks repræsentanter ved underskrivelsen af koncessionsaftalen for Fyllas Banke havde julelys i øjnene og talte om, at nu er det første skridt til en grønlandsk økonomisk uafhængighed taget. Nye tider er på vej. Nu skal det nok gå.

Det er noget forfærdeligt sludder.

Det svarer fuldstændig til alle de luftkasteller, som lottospillerne byggede i sidste uge, hvor en enkelte spiller kunne være heldig at vinde 22 millioner kroner. Hvad skal vi gøre, hvis vi vinder alle de penge?

Og i fantasien tog lottospillerne rejser, huse, båd og bil på forskud, og mange legede med tanken om, hvad de ville gøre ved chefen, hvis de vandt.

Det er sjovt at lege, og det er herligt at svælge i fantasiens overflod og rigdom. Men det er altså kun for sjov.

Men landsstyret og den danske regering tror, det er alvor. På Grønlands vegne prøver de at bilde os ind, at vi vinder i lotteriet. Selvom otsene er noget bedre med olien på Fyllas Banke, er det stadig et lotteri. Der er højst to procents chance for at finde olie - altså mindst 98 procents risiko for, at der ikke er noget.

Og så står de minsandten og snakker om, at nu ligger vejen til økonomisk selvstændighed åben for os.

FREMMANES alle fremtidens herligheder som uundgåelig virkelighed, blot fordi man underskriver et koncessionsdokument, så er man blåøjet. Eller også prøver man at stikke befolkningen blår i øjnene. Det er ikke rimeligt, fordi det sløver at skrue forventningerne op. Hvis vi allerede nu regner med, at vi har fod på økonomi, erhverv og fremtid, er der jo ingen grund til at lægge sig selen for at skabe aktiviteter, nyt erhverv, nye muligheder.

Og så behøver bankerne vel ikke at fusionere.