Mage til forvrøvlet argumentation og bagvendt beslutning er det sjældent at møde

Nuuk Kommunalbestyrelse vil hellere opereres og kureres af arbejdsfolk i blå kedeldragter end af faglært sundhedspersonale i hvide kitler

Torsdag d. 13. februar 1997
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Boliger, Løn og overenskomster, Politik, Sundhedsvæsenet.

Indholdsfortegnelse:
Landshospital eller landsbyhospital ?
Et rent Nuuk-problem
Arbejde til ægtefællen
Børnepasningsmuligheder


Landsstyremedlem Marianne Jensen har spurgt Nuuk kommune, om kommunen vil være med til at sikre det nødvendige sundhedsfaglige personale på Dronning Ingrids Hospital ved at skaffe boliger, arbejdspladser til ægtefæller og børnepasningsmuligheder.

Det kaldes i Atuagalliutit/Grønlandsposten den 13. februar for "et afpresningsforsøg" fra Marianne Jensens side, og kommunalbestyrelsen har sagt "nej til forskelsbehandling på hvide kitler og blå kedeldragter".

Godt der snart er kommunalbestyrelsesvalg, så vælgerne i Nuuk får lejlighed til at muge ud og bringe folk med friske tanker ind i byrådssalen - for mage til forvrøvlet argumentation og bagvendt beslutning er det - heldigvis for Grønland - sjældent at møde.

Landshospital eller landsbyhospital ?
- Så klart udtrykte en overlæge på Dronning Ingrids Hospital det allerede for et år siden. Ønsker vi i Nuuk et landshospital eller et landsbyhospital?

Vi har ikke længere et fuldt fungerende landshospital. Det er åbenbart endnu ikke gået op for kommunalbestyrelsen i Nuuk, at det forholder det sig sådan.

Vi har ikke længere et landsdækkende hospital, der i alle tilfælde kan tage sig af alvorlige lidelser. Ja, selv mindre alvorlige lidelser er vi i dag nødt til at sende ud af landet, til behandling på Rigshospitalet. Det er ikke kun en unødvendig ekstraudgift for landskassen, og dermed for os alle. Det er også en betydelig sundhedsrisiko for de syge - der er patienter som dør af det, eller får alvorlige, varige mén af det.

En af hovedårsagerne til disse problemer for Dronning Ingrids Hospital og dermed for os alle - det er mangel på boliger til det nødvendige sundhedspersonale. Først og fremmest læger og sygeplejersker.

Lægerne har fornuftigvis taget den beslutning, at de ikke vil lade sig ansætte i Grønland, hvis de ikke på forhånd er sikret en bolig. Sygeplejerskerne er lidt mere sagtmodige, men det er almindeligt kendt blandt ansøgerne, at man i den første lange tid indkvarteres på hotel eller anden midlertidig bolig uden adgang til sine egne møbler, tøj og andre ejendele. Det betyder at folk, der ellers gerne ville arbejde på Dronning Ingrids Hospital, siger nej til jobbet.

Tidligere havde Dronning Ingrids Hospital rådighed over det nødvendige antal tjenesteboliger. Det har man ikke længere. Nu har Marianne Jensen bedt om kommunens hjælp og forståelse til at vende situationen til det bedre. Ikke for det nuværende personale på Dronning Ingrids Hospital, for de har alle sammen boliger, men for det sundhedspersonale, som vi mangler og som naturligvis ikke vil ansættes hvis de ikke kan få noget at bo i.

Nuuk Kommunalbestyrelse har i denne sag fået valget mellem at støtte et landshospital eller et landsbyhospital - de har valgt at satse på landsbyhospitalet.

Hvis de er citeret korrekt i sidste nummer af Atuagalliutit/Grønlandsposten, så vil de hellere opereres og kureres af arbejdsfolk i blå kedeldragter end af faglært sundhedspersonale i hvide kitler.

Et rent Nuuk-problem
Det skal her understreges, at man ude i den øvrige del af Grønland kan være næsten lige glade med Nuuk kommunalbestyrelses afvisning af Marianne Jensens henvendelse. Patienter fra kysten kan komme næsten lige så hurtigt og sikkert til Danmark som til Nuuk. Og om få år, når regionssygehuse i Diskobugten og Sydgrønland er blevet en realitet, så er der ingen uden for Nuuk, der begræder, at Dronning Ingrids Hospital til den tid er skrumpet ind til et simpelt landsbyhospital.

Arbejde til ægtefællen
Det er som regel sådan, at den medfølgende ægtefælle har en uddannelse, som vi i forvejen har brug for i byen. Ja, ofte en uddannelse, som man kan gøre brug af i den kommunale administration eller i skolevæsenet for eksempel. Det betyder to tilkaldte for én personalebolig.

Nuuk kommunalbestyrelse foretrækker åbenbart den ringere løsning med én tilkaldt pr personalebolig og så en hjemmegående ægtefælle. Ikke noget under at boligmangelen i Nuuk er så stor!

Erfaringen er ellers, at tilkaldte familier, hvor begge ægtefæller har arbejde, bliver længere tid i Grønland. Det er en betydelig besparelse på mange forskellige måder. Men sådan ønsker man det åbenbart ikke i kommunalbestyrelsen.

Børnepasningsmuligheder
Det må næsten være sådan at de tilkaldte familier, vi her tænker på, lægger flere penge i skat til kommunen end de koster kommunen i udgifter til vuggestue- og børnehavepladser.

Jo flere veluddannede læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale vi får ansat på Dronning Ingrids Hospital, jo bedre råd får kommunen til at bygge ekstra vuggestuer og børnehaver.