Periode: Oktober 1997
Jack Hicks
Tirsdag d. 28. oktober 1997It appears that non-renewable resource development is a very poor solution for Inuit economic difficulties. It is recommended that this be regarded as but one minor alternative for a small proportion of the native population.
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Tirsdag d. 28. oktober 1997Jeg har i andre sammenhænge peget på en grønlandsk fondskonstruktion der kunne styrke dannelsen af grønlandske selskaber, dæmme op for kapitaleksporten og øge investeringerne i såvel eksportaktiviteter som i importerstattende tiltag
Robert Petersen
Tirsdag d. 28. oktober 1997Mangelen på godt og rent vand udvikler sig vist hele tiden. Det må vandets værdi også gøre. Der er forudsigelser om vandproblemer de næste 20-30 år, så måske er tiden snart inde til at finde ud af mulighederne. Ikke bare for is til whiskysjus, ikke bare destilleret vand, men også rent vand.
Finn Breinholt Larsen
Tirsdag d. 28. oktober 1997Der vil kunne opstå en situation af samme type som i Quebec, hvor løsrivelsesdiskussionen totalt har domineret den politiske scene i en årrække, uden at man dog har taget det endelige skridt, fordi befolkningen er delt stort set lige over i spørgsmålet. Det har ført til endeløse forhandlinger med den canadiske regering om opfyldelse af en række krav om særbehandling af provinsen.
Jens Dahl
Tirsdag d. 28. oktober 1997Lokalbefolkningerne er ikke per definition modstandere af minedrift, men det er vigtigt, at de fra de tidligste stadier inddrages i alle beslutninger, som vedrører deres kultur og samfund.
Torben Agersnap
Tirsdag d. 28. oktober 1997I kort og forhåbentlig læselig form redegøres der for nogle samfundsmæssige virkninger, der formentlig vil kunne ses i Grønland i kølvandet på igangsættelse af de fire udvalgte udvindingsaktiviteter
Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997Bilag C består af 5 papirer. Kort beskrivelse af de 5 bidragydere.
Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997Dette papir indeholder en kort oversigt over tidligere undersøgelser mv. vedrørende socioøkonomiske virkninger af olie- og mineralaktiviteter i Grønland. Det er ikke sikkert at oversigten er fuldstændig, idet der kun er medtaget de ting, som udvalget umiddelbart har haft kendskab til.
Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997Dette bilag indeholder en kort foreløbig beskrivelse af 5 udvalgte råstofprojekter. Formålet med bilaget er at eksemplificere og konkretisere de teknisk-økonomiske virkninger i forbindelse med råstofudvinding i Grønland.
Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997Når man i Grønland prioriterer udviklingen af råstofområdet højt skyldes det en forventning om, at denne sektor i løbet af nogle år kan komme til at bidrage positivt til samfundets udvikling. I første omgang tænker de fleste på de potentielle indtægter til samfundet og på mulighederne for nye arbejdspladser.
Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997Udgangspunktet for udvalget er, at der i forbindelse med råstofaktiviteter skal skabes flest mulige lokale arbejdspladser, dvs. at der skal satses på lokal arbejdskraft i selve råstofvirksomheden og der skal satses på anvendelsen af lokale underleverandører, serviceselskaber mv. Det stiller store krav til arbejdskraftens og de lokale virksomheders kvalifikationer.
Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997Fx. vil etableringen af en diamantmine i Sydvestgrønland uden tvivl betyde en øget interesse for diamantefterforskning med henblik på at finde andre forekomster. Modsat må det forventes, at en zink-mine i Citronen Fjord vil have mindre betydning for udviklingen i efterforskningsaktiviteten.
Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997Efter udvalgets opfattelse kan råstofsektoren, når der bliver igangsat udvindingsprojekter i større stil, få stor betydning for udviklingen i Grønland. En sådan udvikling kan give anledning til betydelige positive virkninger, men der kan også komme virkninger, som af mange vil blive opfattet som negative
Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997Rapport fra Udvalget om socioøkonomiske virkninger af olie- og gasudvinding samt mineralindustri.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 26. oktober 1997Det er ikke fair at folk skal stå uden for banken i Nuuk i lange køer for at komme til at hæve af deres månedsløn. Det sker i sne og regn og storm og - skulle det en dag tordne - torden.
Sermitsiaq
Søndag d. 26. oktober 1997At landsstyrepartierne blåstempler ulovligheder er en utvetydig anerkendelse af, og et katastrofalt uheldigt signal til befolkningen om, at magtmisbrug er en officiel anerkendt fremgangsmåde og at Grønland er lovløshedens slaraffenland, hvor lovgivningen kan misbruges efter flertallets for godt befindende
Sermitsiaq
Søndag d. 26. oktober 1997Tilsyneladende er Grønlandsbankens ledelse ikke klar over hvor stor forskel, der var på Spar Nord’s lånetilbud og Grønlandsbankens i forbindelse med ombygningen af Disko
Sermitsiaq
Søndag d. 26. oktober 1997Desuden anklager Frank Kristensen de danske banker for ikke at etablere bank i Grønland. Men det har de danske banker gjort. De ejer Grønlandsbanken, og det er jo en god forretning. Så den udtalelse forekommer helt uforståelig.
Ole Rud
Søndag d. 26. oktober 1997Samtidig giver det anledning til megen eftertanke, at landets eneste pengeinstitut, Grønlandsbanken A/S, samtidig stiller krav om at blive hørt i hvert eneste spørgsmål, der bliver stillet i Grønlands Landsting omkring det nye de facto monopoliserede pengeinstitut.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Søndag d. 26. oktober 1997Hvordan med alle os andre, når ikke engang en landstingspolitiker kan tillade sig at kritisere banken uden at blive hængt offentlig ud som en dårlig betaler?
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Søndag d. 26. oktober 1997I stedet har vi nu en afsluttet sag med en KNR-direktør, der på trods af alvorlige tjenesteforsømmelser i forbindelse med den økonomiske styring bliver belønnet med op mod to millioner kroner for at sige sin stilling op. Han har oparbejdet en negativ egenkapital på 12 millioner og præsteret et overtræk på bevillingerne på 7,3 millioner kroner.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Søndag d. 26. oktober 1997Hvorfor skal Jens Lyberth have et guldrandet fratrædelsespapir, når han ikke har gjort sig fortjent til det? Er det for ikke at få vrøvl med ham? Har han truet landsstyret eller Konrad? Hvad ved han om sine gamle politiske venner fra velmagtsdagene som landsstyremedlem? Er det simpelthen en vennetjeneste, at han skal have penge ved fratrædelsen?
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 25. oktober 1997Hvis landstinget havde handlet lige så frejdigt i forhold til landtingsforordningen som landsstyret gjorde det ved at afsætte Jørgen Labansen som bestyrelsesformand, så havde vi allerede i foråret haft en helt ny bestyrelse, som havde taget sagen i stiv arm og smidt de to direktører ud med øjeblikkelig virkning.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Lørdag d. 25. oktober 1997Manasse Berthelsen har jo rod i sin privatøkonomi, og han har misligholdt sin afdragsordning på et lån i Grønlandsbanken. - Kritik fra sådan en mand kan vi jo ikke til dagligt tage alvorlig, men vi bliver alligevel nødt til at reagere, når han fremsætter sin urimelige kritik fra landstingets talerstol.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 14. oktober 1997Naturligvis skal de mest urimelige skævheder, som Henrik Skydsbjerg nævner, udlignes. Det har været urimelig dyrt for Kangaatsiaq af få selvstændig kommunestatus. . .. Men det behøver ikke nødvendigvis at være lige så »sjovt« at være politiker i Kangaatsiaq som i Nuuk.
Henrik Skydsbjerg
Tirsdag d. 14. oktober 1997Budgetlægning i Kangaatsiaq kommune er en lang drøftelse af, hvor der kan spares på vedligeholdelse, hvilke stillinger i kommunen man undlade at besætte, hvor lavt et tilskud man kan tillade sig at udbetale til dem, der står uden forsørgelse, og så videre. Det er vist ikke nær så sjovt at være politiker i Kangaatsiaq som i Nuuk. Kronik af Henrik Skydsbjerg, bragt i Atuagalliutit/Grønlandsposten 14. oktober 1997.
Sermitsiaq
Søndag d. 12. oktober 1997Vi kan jo altid tjene nogle penge på, at turisterne kommer op og kigger på os og ser vore nationaldragter, hundeslæder og kajakker som et levende frilandsmuseum - et folk, der lever af overførselsindkomster fra Danmark.
Aqqaluk Petersen
Onsdag d. 8. oktober 1997Vi må ikke lade "dinosaurerne" .. , en gruppe af hovedsageligt grønlandske mænd i 40 og 50 års alderen på ledende poster i det grønlandske samfund og med bygderomantikken frisk i hovedet og tilmed et traumatisk forhold til det danske sprog og Danmark, udelukke de kommende grønlandske generationer fra verdenssamfundet.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 7. oktober 1997Det må koste noget - også i Grønland, når direktører, der modtager tilskud til at drive den virksomhed, de er ansvarlige for, bare tror, at de kan komme og hente pengene i Landskassen, efter at de groft har overskredet de budgetter, de har fået stillet til rådighed.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 4. oktober 1997Om 10 år har vi for længst erkendt, at der kun kommer rigtig gang i turismen i Diskobugten, hvis man kan flyve direkte dertil. Diskobugten har fået en atlantlufthavn, og turismen blomstrer.