Dummede sig alvorligt

I stedet har vi nu en afsluttet sag med en KNR-direktør, der på trods af alvorlige tjenesteforsømmelser i forbindelse med den økonomiske styring bliver belønnet med op mod to millioner kroner for at sige sin stilling op. Han har oparbejdet en negativ egenkapital på 12 millioner og præsteret et overtræk på bevillingerne på 7,3 millioner kroner.

Søndag d. 26. oktober 1997
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Politik.

(JB) - Inuit Ataqatigiit fik ikke held til at styrte landsstyret, selvom Landstingets henstilling om de tidligere KNR-direktørers lønninger ikke blev fulgt. Det er der flere forklaringer på. En af dem er naturligvis, at Inuit Ataqatigiit har flertallet imod sig, og en anden, at det gamle landsstyre allerede trak sig 19. september i forbindelse med tidligere landsstyreformand Lars Emil Johansens afgang.

Inuit Ataqatigiits modgang i dette spørgsmål gør dog ikke sagen om de tidligere KNR-direktørers ansættelser mindre interessant. Advokat Christian Gorrisen fra Kønig, Homann og Erichsen har udarbejdet en redegørelse om hjemmestyrets mulige krav mod KNR’s bestyrelse og tidligere direktion. 58 siders spændende læsning om en helt grotesk sag, der kom til at koste skatteyderne en masse penge.

Christian Gorrisens konklusioner fremstiller indirekte landsstyret som et hold på udebane blandt et fjendtligt publikum. Forsigtig og med hatten i hånden, som om det var landsstyret, der havde lavet ulovligheder. Landsstyret har på eget initiativ frasagt sig muligheden for at søge de ulovlige lønninger til direktørerne tilbagebetalt, selvom advokaten her i bakspejlet gør det klart, at et tilbageføringskrav overfor de to direktører var gået igennem.

Dårligdom belønnes
I stedet har vi nu en afsluttet sag med en KNR-direktør, der på trods af alvorlige tjenesteforsømmelser i forbindelse med den økonomiske styring bliver belønnet med op mod to millioner kroner for at sige sin stilling op. Han har oparbejdet en negativ egenkapital på 12 millioner og præsteret et overtræk på bevillingerne på 7,3 millioner kroner. Samtidig skrev han under på en ulovlig kontrakt med en ulovligt høj løn (en fordobling - red.) til ham selv. Landsstyrets præmie herfor er 14 måneders løn, pensionsbidrag for samme periode, feriepenge, feriefrirejse til hele familien, kontant værdi af fri bil og telefon - i alt 1,1 million kroner plus den ulovligt høje løn et par år tilbage.

Hvis skatteyderne har svært ved at forstå logikken, er det forståeligt.

Landsstyret kunne godt have vundet en sag om tilbagebetaling af de ulovlige lønninger fra de to direktører, dersom det ikke godkendte en tilbagetrædelsesaftale mellem KNR-bestyrelsen og den tidligere direktion. Den afsluttende paragraf i denne aftale siger rent ud, at alle eventuelle tilbagesøgningskrav eller krav parterne imellem frafaldes.

Landsstyremedlem Konrad Steenholdt anbefalede landsstyret at godkende aftalen, blandt andet fordi det var uvist, om en sag kunne vindes. Samtidig var KNR-bestyrelsen og Konrads hjemmestyreområde interesseret i at få sagen afsluttet så hurtigt som muligt. Omkostninger hertil efterlader det indtryk, at det er Konrad og landsstyret, der har begået ulovligheder, og ikke KNR- ledelsen.

Personaledirektoratet havde ret
Gennem hele sagsforløbet omkring de nye ansættelseskontrakter og alt for høje lønninger har Personaledirektoratet gentagne gange slået fast, at der var tale om ulovligheder. Det har KNR- bestyrelsen imidlertid sat sig ud over og har fuldt bevidst påtaget sig ansvaret for kontrakter og udbetalinger.

Advokat Christian Gorrisen erklærer sig helt enig i personaledirektoratets vurderinger omkring løn- og ansættelsesforhold i den nettostyrede hjemmestyreejede virksomhed og finder det overvejende sandsynligt, at et tilbagesøgningskrav var blevet imødekommet, og Landstingets krav om, at løn- og ansættelsesforhold skulle bringes i overensstemmelse med gældende lovgivning inden tillægsbevillingen på 7,3 millioner blev udbetalt, kunne altså have været opfyldt.

Men da det daværende landsstyre godkendte fratrædelsesaftalen mellem bestyrelsen og de to direktører, gav landsstyret uigenkaldeligt afkald på både pengene og muligheden for at indfri henstillingen fra Landstinget om ikke at udbetale tillægsbevillingen, før der var bragt orden i løn- og ansættelsesforholdene.

Af samme årsag mener advokat Gorrisen, at der heller ikke kan gøres krav gældende overfor KNR’s bestyrelse, der ellers på bombastisk og demonstrativ vis selv har påtaget sig ansvaret for det. For i og med, at landsstyret godkender, at ethvert krav parterne imellem er opgivet, frasiger landsstyret sig samtidig som ejer eventuelle krav mod bestyrelsen.