Direktøren bør suspenderes

Desuden anklager Frank Kristensen de danske banker for ikke at etablere bank i Grønland. Men det har de danske banker gjort. De ejer Grønlandsbanken, og det er jo en god forretning. Så den udtalelse forekommer helt uforståelig.

Søndag d. 26. oktober 1997
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv.

Enhver anden direktør ville blive suspenderet, mens politiet efterforsker sagen, når han er anklaget for noget så alvorligt, og hvor indicierne er så klare som i denne sag, men ikke Grønlandsbanken. Overtrædelse af tavshedspligten i bankverdenen er noget af det mest alvorlige, der kan finde sted. Hele banksystemet er baseret på at personlige oplysninger om kundeforhold ikke kommer ud.

Enhver anden medarbejder i banken ville øjeblikkeligt være fyret, før en politiundersøgelse overhovedet var kommet i gang, hvis vedkommende var blevet citeret for det, som Frank Kristensen har udtalt.

Det forfærdelige er, at der nu ikke er nogen politiker med gæld i Grønlandsbanken, der tør stå op og kritisere banken, for hvad nu hvis privatøkonomien bliver afsløret.

Almindelig anstændighed gør, at banken må acceptere, der foreligger en sag, der er så alvorlig for bankens troværdighed, at der ikke er noget af gøre. Artiklen er skrevet, ordene er sagt. Avisen har ifølge journalisten udtalelserne på bånd. Et landstingsmedlems privatøkonomi er bragt til offentlighedens kundskab af bankdirektøren.

Avisen har bevismaterialet på, at ordene er sagt. I øvrigt hvorfor skulle avisen citere Frank Kristensen for noget, han ikke skulle have sagt. Det er ikke i nogens interesse.

Problemet er måske, at det ikke er første gang, at tavshedspligten overtrædes i de flotte direktionslokaler i Grønlandsbanken, og at det er blevet sædvane, siden direktøren uopfordret ringer en journalist op og siger tingene lige ud, uden at præcisere, at dette er en privat samtale, der ikke er til citat. Men selv om det havde været en privat samtale, var loven overtrådt. Så det er ikke nogen undskyldning at sige, at han blev røvrendt af journalisten. Det er tværtimod en indrømmelse af, at ordene er blevet sagt.

Det væsentlige er imidlertid, at Frank Kristensen citeres for meget alvorlige angreb på det grønlandske samfund, som Grønlandsbanken - og ejerne de danske banker - har tjent adskillige millioner på.

I hans udtalelse ligger desuden en pression på landstinget og på pressen om ikke at udtale sig kritisk om banken, før man har spurgt direktøren. Det vil sige Grønlands Radio skal stoppe sine direkte udtalelser, når en politiker udtaler sig om Grønlandsbanken.

Selvfølgelig skal banken høres, når den kritiseres, det bliver den også. Banken har haft masser af spalteplads i aviserne til at fortælle, hvorfor det er så svært at tjene så mange penge i Grønland, men det lykkes jo.

Det er selvfølgelig pressens opgave at høre den angrebne part, men det er også pressens opgave, at referere hvad der siges i landstingssalen. Og selvfølgelig skal politikerne kunne kritisere banken uden at frygte, at deres privat-økonomi bliver offentliggjort.

Men Frank Kristensens kritik af samfundet og lønmodtagerne kan undre. Det er jo et samfundsproblem, at størstedelen af lønmodtagerne får en meget lav løn, og med de høje leveomkostninger her i samfundet, er det klart at pengene hæves meget hurtigt. Men det er et samfundsproblem.

Selvfølgelig er bankdriften ikke baseret på samfundets tabere, som drikker deres penge op, men det er heldigvis også de færreste.

Desuden anklager Frank Kristensen de danske banker for ikke at etablere bank i Grønland. Men det har de danske banker gjort. De ejer Grønlandsbanken, og det er jo en god forretning. Så den udtalelse forekommer helt uforståelig.

Nu tvinges alle lønmodtagere over i den nye teknik med plastikkort, og så brokker bankdirektøren sig minsandten over, at banken er nødt til at opsætte pengeautomater for de plastikkort, de selv vil have indført.

De stakkels kunder, der stadig har bankbøger, bliver mishandlet og kan ikke en gang få en plastikholder til deres bankbog. I øvrigt kan bankbøgerne slet ikke bruges uden for filialbyerne.

Hvis Frank Kristensens negative udtalelser afspejler, hvad man beskæftiger sig med i Grønlandsbankens flotte direktionslokaler, kan man undre sig over, hvorfor de overhovedet forsøger at drive en servicevirksomhed i det grønlandske samfund.

Hvis problemet i virkeligheden er, at man ikke kan nå et så stort overskud, så man kan udbetale et udbytte til ejerne på 17 procent på grund af de mange lavtlønnede, som er nødt til at bruge deres egne penge for at overleve, så synes vi, at direktionen og ejerne skal sænke ambitionsniveauet og øge serviceniveauet.

Direktørerne bør forsøge at kombinere de forretningsmæssige ambitioner med det samfundsmæssige ansvar de har, når de er den eneste bank, som er fysisk til stede i landet.

For Grønlandsbanken har et stort problem, og det er manglende tillid. Problemet er bestemt ikke blevet mindre den seneste uge. Hele samfundet venter nu på, hvad der sker, og hvilke signaler der kommer fra banken.

For kundernes skyld, for personalets skyld og for samfundets skyld bør Frank Kristensen suspenderes til politiets undersøgelser er afsluttet. Der er behov for ro omkring banken, så vi igen kan få tillid til landets eneste pengeinstitut.