Indsigt: Politisk-Økonomisk redegørelse 1998

Politisk-Økonomisk redegørelse 1998

Det overordnede mål for landsstyrets økonomiske politik er herudover at sikre yderligere værdiskabelse og forøgelse af den økonomiske aktivitet i landet, således at der skabes flere varige arbejdspladser, samtidig med at den enkelte borger sikres bedre livsvilkår

Torsdag d. 23. april 1998
Landsstyret
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse:
1. Indledning
2. Landsstyrets målsætninger: 2.1 Den overordnede økonomiske politik; 2.2 Landsstyrets vækst- og erhvervspolitik; 2.3 Sektorpolitik på serviceområderne
3. Den overordnede økonomiske udvikling: 3.1 Den offentlige økonomi; 3.1.2 Udviklingen i Landskassens budget; 3.2 Udviklingen indenfor sektorområder
4. Sammenfatning
5. Aktuelle strukturpolitiske temaer og problemstillinger: 5.1 Overordnede problemstillinger; 5.1.2 Samfundets gæld; 5.2 Erhvervspolitiske strukturovervejelser; 5.3 Strukturovervejelser på sektorområderne; 6. Udfordringer i de kommende års økonomiske politik
7. Sammenfatning

1. Indledning

Landsstyrekoalitionen mellem Siumut og Atassut fremlægger hermed sin økonomisk-politiske redegørelse 1998.

Der redegøres indledningsvist for målsætningerne, som landsstyrekoalitionen har fastlagt i koalitionsaftalen og som danner grundlaget for landsstyrets arbejde frem til landstingsvalget i 1999.

Herefter beskrives de samfundsøkonomiske udviklingstendenser og nogle af de resultater som landsstyret har opnået i den hidtidige politik.

Endelig behandles nogle af de aktuelle og fremtidige strukturpolitiske problemstillinger og de fremtidige udfordringer i den økonomiske politik, samt nogle af de overvejelser landsstyret har gjort for de kommende års arbejde.

2. Landsstyrets målsætninger

Landsstyreparterne har indgået en koalitionsaftale, der danner rammerne for den økonomiske politik. Den nuværende koalitionsaftale er indgået i forbindelse med Jonathan Motzfeldt’s genindtrædelse som landsstyreformand.

Aftalen indeholder følgende punkter:

Rigsfællesskabet og EU
Den økonomiske politik
Omkostningsreduktioner
Beskæftigelse og jobskabelse
Råstoffer
Energiområdet
Turisme
Anlæg af landingsbaner
KNI omstrukturering
Anlæg og boligbyggeri
Skoler og uddannelser
Udvikling af bygderne
Socialpolitik
Sundhed og forebyggelse
Miljø og brug af levende ressourcer

Koalitionsparterne lægger vægt på, at der sker en fortsat konsolidering af økonomien. Finanslovene skal for hvert årene tilpasses, således at Grønland kan svare sine økonomiske forpligtigelser overfor udlandet såvel afdrag som renter af udlandslånene.

Det overordnede mål for landsstyrets økonomiske politik er herudover at sikre yderligere værdiskabelse og forøgelse af den økonomiske aktivitet i landet, således at der skabes flere varige arbejdspladser, samtidig med at den enkelte borger sikres bedre livsvilkår.

Dette indebærer primært, at:

der skal være en afdæmpet udvikling i borgernes omkostninger, således at der opnås en uændret eller forbedret realløn, hvilket opnås ved,
at der gennemføres prislettelser ved forsat rationalisering og effektivisering af virksomheder og infrastruktur,
og ved at skatter og afgifter ikke forøges, samt at skatte- og afgiftssystemet er konkurrence dygtigt i internationalt perspektiv, hvad der kan bidrage til,
at de årlige nominelle lønstigninger kan holdes under det danske niveau, således at konkurrenceevnen forbedres.

Herudover:

at der sker de nødvendige strukturtilpasninger i fiskerisektoren samtidig med, at der søges udviklet nye eksporterhverv
at der prioriteres de nødvendige midler til en rimelig service indenfor social-, sundheds- og uddannelsesområdet samt til boligbyggeri.

2.1 Den overordnede økonomiske politik

Da Landskassens indtægter ikke umiddelbart kan forventes at være stigende i de kommende år, fordrer målsætningen om en stram finanspolitik, at de øvrige mål søges tilgodeset ved forbedret anvendelse af eksisterende ressourcer.

Et meget vigtigt element i strukturpolitikken er en fortsat mindskelse af Landskassens gældsniveau, således at den binding, som tilbagebetalingen af Hjemmestyrets gæld fra 1980'erne lægger på den økonomiske handlefrihed, kan blive fjernet.

Figur 1. Langfristet gæld - likviditet og DAU-resultat. Mio. kr.

Efter det meget store landskasseoverskud i 1996, var der budgetteret med et underskud på 152 mio. kr. i 1997. Regnskabet for 1997 udviser et overskud på 89 mio. kr. eller en forskel på 241 mio. kr. Afvigelsen kan især henføres til forsinkelser i anlægsarbejder samt i mindre grad øgede skatteindtægter i forhold til det budgetterede. Likviditeten pr. 31/12 1997 er i niveauet 1,3 mia. kr. Heri er dog inkluderet bloktilskuddet fra den danske stat for januar 1998, der er forudbetalt.

Likviditeten ultimo året er bestemt af DAU-resultatet, virksomhedernes nettotræk på trækningsrettigheder i 1997, forudbetalinger f.eks. fra den danske stat samt andre forskydninger i hjemmestyrets kortfristede aktiver/passiver.

Som det fremgår af figur 1 bevirker den nuværende likviditetsbeholdning, at Landskassens gæld fortsat kan afvikles planmæssigt, selvom der kun er et begrænset DAU-overskud.

Om målsætningen om balance på DAU-budgettet og gældsafvikling for Landskassen skal følgende bemærkes :

Hensynet til langsigtet økonomisk handlefrihed tilsiger, at en del af den nuværende likviditet fortsat øremærkes til at nedbringe Landskassens gæld over en årrække, og at der fastholdes et likviditetsberedskab på niveauet 600 mio. kr. Det er, hvad der skønnes nødvendigt for at kunne imødekomme løbende udsving i betalingsmønsteret, dækning af virksomhedernes anvendelse af trækningsretter, risiciene for at skulle indfri garantier samt risikoen for at skulle afholde udgifter i medfør af garantilignende forhold.
Samfundets samlede gæld er stigende, som det fremgår af nedenstående tabel 1:

Tabel 1. Aktieselskabernes og Hjemmestyrets samlede gæld (konsoliderede nettogæld)
År	1993	1994	1995	1996
Mio. kroner	1.814	2.077	2.293	2.383

Denne tendens, der indebærer øgede krav til samfundets betaling af renter og afdrag, kan modvirkes ved, at Landskassen nedbringer sin gæld.

3. Væsentlige usikkerhedsmomenter som det demografisk betingede stigende udgiftspres og risiko for en negativ konjunkturudvikling, stiller krav om, at der i de kommende år bør være frihedsgrader i den økonomiske politik.

4. Presserende behov for renoveringer især på forsyningsområdet, boligområdet og folkeskoleområdet nødvendiggør også et økonomisk beredskab.

5. Det kan være vanskeligt at fastlægge en øvre grænse for antallet af imødekomne udgiftsfor slag, hvis der ikke opereres med et samlet DAU-måltal.

6. Grønlands Hjemmestyre har gennem en række år opbygget en troværdighed blandt internationale långivere ligesom signalet om, at der er styr på økonomien er væsentligt i forhold til den danske stat. Denne troværdighed er baseret på gældsafvikling og styring af de offentlige finanser.

Figur 2. Landskassens realiserede og budgetterede resultater. Mio. kr.

Som det fremgår af figur 2 er underskuddet i 1998 midlertidigt og skal ses i sammenhæng med tidligere års store overskud. Landskassen kom i 1996 således ud med et stort overskud på 502 mio. kr. En stor del af dette overskud kan henføres til førtidige indfrielser af gæld til Landskassen, idet KNI Pissiffik A/S og Tele Greenland A/S i 1996 indfriede lån på i alt 329 mio. kr.

Det midlertidige underskud i 1998 skyldes forholdsvis store anlægsbudgetter i dette år, hvor der bl.a. er store engangsudgifter til etablering af regionale landingsbaner. I budgetperioden 1998 til 2001 er der aktuelt afsat ca. 500 mio. kr. til de regionale landingsbanebyggerier.

2.2 Landsstyrets vækst- og erhvervspolitik

Landsstyret satser fortsat på en tredelt erhvervsstruktur med fokus på såvel fiskeriet som råstofområdet og turismen.

Generelt er det landsstyrets mål at sikre en fortsat stabilisering af der økonomiske rammebetin gelser, herunder at forbedre forudsætningerne og incitamenterne for private erhvervsinitiativer gennem en fortsat forbedring af infrastrukturen, kapacitetstilpasninger og markedsliberaliserin ger.

Borgernes levevilkår skal fortsat søges forbedret igennem kostægte prislettelser ved fortsat rationalisering, effektivisering og smidiggørelse af samfundets kapitalapparat.

Disse tiltag skal medvirke til at de nominelle lønstigninger holdes under udlandets, så konkurrenceevnen forbedres uden at borgernes levestandard udhules.

På fiskeri- fangst- og landbrugsområdet er det landsstyrets målsætning at sikre det størst mulige vedvarende samfundsøkonomiske udbytte af ressourcerne, og også i 1998 vil landsstyret gennemføre en række initiativer med henblik herpå.

Den store aktuelle efterforskningsindsats på råstofområdet skal fastholdes og udvikles, og der er derfor hele tiden brug for nye initiativer, som kan være med til at konsolidere og udbygge de internationale selskaber interesse for at arbejde i Grønland. Der skal til stadighed gøres en betydelig indsats fra Grønlands side for at markedsføre landet som et geologisk interessant område, og for at orientere om de attraktive koncessions- og skatteforhold for efterforskningssel skaberne.

Turismen skal fortsat udvikles til et selvbærende erhverv. Den hidtidige indsats omkring markedsføring af Grønland som rejsemål skal derfor fortsættes, tillige med erhvervsstøttende tiltag i form af tilbud om finansieringsstøtte til etablering af hotelkapacitet såvel som til turudbydere og outfittere.

På trafikområdet vil landsstyrets målsætning om tilvejebringelse af tidssvarende transportmu- ligheder for befolkningen uanset geografisk placering blive fulgt op, tillige med målsætningerne om en mere liberaliseret trafiksektor, hvor konkurrencemiljø sikrer en mere omkostningsbevidst drift af trafiksystemet - gerne fulgt op af reelle prisreduktioner for brugerne af systemet.

Det er desuden en væsentlig målsætning i erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken, at der sikres øget beskæftigelse og en opgradering af arbejdsstyrken. I denne sammenhæng er uddannelse bl.a. med henblik på at reducere behovet for tilkaldt arbejdskraft selvsagt et vigtigt element. Der er således bl.a. på uddannelsesområdet sammenhæng mellem landsstyrets erhvervspolitik og sektorpolitikken på serviceområderne i øvrigt.

2.3 Sektorpolitik på serviceområderne

De største driftsområder er skole-, og uddannelsesområdet, socialområdet og sundhedsområdet.

Som nævnt er uddannelsespolitikken central med henblik på at skabe den maksimale effekt af erhvervspolitikken. Det skal dog understreges, at også sundheds- og socialpolitikken også er en investering - ikke kun i befolkningens velfærd, men også i arbejdsstyrkens fremtidige effektivitet.

De væsentligste målsætninger i uddannelsespolitikken er:

en indsats til højnelse af kvaliteten i folkeskolen
en målrettet indsats i ungdomsuddannelserne med henblik på at mindske det store frafald - herunder forsøg med brobygning mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne
en forstærket indsats for at skaffe praktikpladser til elever i erhvervsuddannelserne
en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne i uddannelsessystemet, hvorved kvaliteten øges med samme ressourceindsats.

Det er landsstyrekoalitionens politik, at foretage evalueringer af driften og tilrette de fremtidige styringsparametre i henhold til disse evalueringer. Dette arbejde er sat i gang på socialområdet, hvor Socialreformkommisionens betænkning skal danne grundlaget for de fremtidige forordningsinitiativer og regelforenkling.

Eksempelvis har landsstyret, med hensyn til opfølgningen på Socialreformkommisionens arbejde, sat fokus på en forbedring af de ældres vilkår.

Det er hensigten at udbygge beslutningsgrundlaget og herunder dokumentere samspillet mellem de forskellige sociale forordninger samt i forhold til arbejdsmarkedet.

På boligområdet er der fortsat et stort behov for boligbyggeri, der viser sig i meget lange boligventelister.

Boligbyggeriet vil især blive lokaliseret i de områder, hvor der er størst boligmangel.

Boligbyggeriet indrettes, så boligerne kan anvendes af forskellige grupper af boligsøgende, herunder bl.a. gruppen af ældre medborgere, som udgør en stadig stigende del af befolkningen, og som har behov for ældrevenlig indretning af boliger, uden at boligerne er direkte institutions- eller handicapboliger.

Landsstyret er interesseret i at udnytte muligheden for større privat engagement i den samlede boligmasse i et økonomisk samarbejde med de kommuner, hvor der er særlige boligbehov.

Sundhedsvæsenets ansvar og pligter skal revurderes, inklusive tandplejeområdet med rationalisering, omkostningsreduktion og et forbedret serviceniveau som udgangspunkt.

På sundhedsområdet skal organisationen løbende evalueres for at skabe en forhøjet regionsmæs sig sikring i Syd, Vest og Nordgrønland.

Landsstyreparternes overordnede mål indenfor miljø-, og naturbeskyttelse er at bevare Grønlands særegne natur og at sikre en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Naturen og de levende ressourcer skal beskyttes og bevares, så de kommende generationer kan få den samme gavn og glæde af naturen, som vi har i dag. I dét lys er det landsstyrets mål af gennemføre en revision af naturfredningslovgivningen, en overordnet planlægning af naturanvendelse uden for de bebyggede områder og rådgivning om naturen og anvendelsen af de levende ressourcer.

Som en særlig tværgående målsætning har landsstyret gennem de seneste år væsentligt forøget renoveringsindsatsen især på skole- og boligområdet. Det har imidlertid vist sig, at den hidtidige indsats ikke har været tilstrækkelig, og der er derfor målsætningen i de kommende år at opprioritere dette område.

Det påtrængende renoveringsbehov på de kommunale skoler fordrer en særlig indsats. Også Nukissiorfiit gennemfører en omfattende tilstandsvurdering af det eksisterende ledningsnet for at sikre en tilstrækkelig vedligeholdelse og reinvestering, således at forsyningssikkerheden også i fremtiden kan opretholdes.

Der er fortsat et stort behov for renovering på boligområdet, herunder på BSU-huse og udlejningsboliger, såfremt drifts- og vedligeholdelsesudgifterne fremover skal fastholdes på et rimeligt niveau, og lejerne samtidig skal sikres en rimelig boligstandard.

3. Den overordnede økonomiske udvikling

En vurdering af resultaterne af landsstyrets politik i forhold til målsætningerne må naturligvis ses i lyset af den øvrige samfundsudvikling. Samfundsudviklingen er både et resultat af den økonomiske politik og andre faktorer, og den er samtidig med til at sætte de økonomiske rammer for hvad landskassen kan finansiere.

Som det vil fremgå af det følgende, har indkomstudviklingen fra 1994-1996 været overvejende positiv, men udsigterne fremover er desværre mindre positive.

Figur 3 viser udviklingen i husholdningernes og virksomheder indkomster fra 1990 til og med 1996. Den private sektors disponible indkomst er det beløb, husholdningerne og virksomhederne har til rådighed til forbrug og opsparing. Beløbet opgøres ved at fratrække de direkte skatter fra den samlede indkomst, der består af den samlede skattepligtige indkomst samt ikke-skattepligtige sociale ydelser.

Figur 3. Husholdningers og virksomheders disponible indkomst. Mio. kr.

Som det ses af figur 3 var der stagnation i begyndelsen af 1990'erne i husholdningernes forbrugsmuligheder. Herefter er mulighederne blevet betydeligt forbedrede i perioden 1994 til og med 1996. Den disponible indkomst er således steget med 7,5% fra 1994 til 1995 og med 4,4% fra 1995 til 1996. Når der tages højde for prisudviklingen, har der i faste priser været en stigning i de personlige indkomster på 10,2% i perioden 1994 til 1996.

Perioden 1994 til 1996 har som nævnt været præget af relativt gode konjunkturer. Den skattepligtige indkomst steg således i løbende priser med 6 % fra 1994 til 1995. I 1996 har indkomststigningen været mere afdæmpet, idet den samlede skattepligtige indkomst er steget med 2,3 % i forhold til 1995.

Stigningen i den skattepligtige indkomst har været til stede i det meste af landet, idet dog enkelte kommuner har oplevet et stagnerende eller faldende skatteprovenu.

Figur 4. De skattepligtige indkomster 1993- 1996.

Stigningen i indkomsterne i 1995 skyldes især stigende eksportindtægter. Fra 1994 til 1995 steg eksporten således med 270 mio. kr. svarende til en stigning på 15 %. Stigningen i eksporten i 1995 kan især henføres til eksporten af rejer, krabber og hellefisk.

Også i 1996 har eksportindtjeningen været i stigning dog kun med 60 mio. kr., hvoraf 34 mio. kr. kan henføres til øget salg af rejer.

Rejepriserne var faldende gennem det meste af 1996, idet priserne bl.a. har været påvirket af ekstraordinært store islandske fiskeri ved Flemish Cap. Også eksporten af hellefisk var i 1996 nær samme niveau som i 1995.

Der foreligger endnu ikke oplysninger om skattepligtige indkomster for 1997, men som det vil fremgå af det følgende må det forventes, at faldet i eksportindtjeningen har medført en begrænset indkomstudvikling for 1997.

Figur 5. Eksportmængder fordelt på arter i perioden 1988-1997. Tons

Eksporten består i al væsentlighed af fiskeprodukter, hvor af rejer udgør størstedelen.

Som det ses af figuren har fangsterne i løbet af perioden 1998-1997 skiftet karakter fra hovedsageligt at bestå af torsk samt rejer til nu at hovedsageligt at bestå af rejer og hellefisk.

Dette forhold afspejles yderligere i eksport indtjeningen, hvor torsk fra at bidrage med over 400 mio. kr. i hvert af årene1998 og 1990, nu bidrager med 38 mio. kr. i 1997.

Figur 6. Eksportindtjeningen fordelt på arter i perioden 1988-1997. Mio. kr.

I 1997 er endvidere eksportindtjeningen fra rejer faldet. Den stigende eksport af hellefisk har dog i nogen grad kunnet opveje den faldende eksportindtjening fra rejer.

Eksportindtjening bestemmes af mængder og priser. I 1997 er værdien af fiskerieksporten faldet med 9,1% i forhold til 1996. Årsagen hertil er, at mængden af eksporterede rejer er faldet samtidig med, at rejepriserne har været nedadgående.

Figur 7. Eksportpriser på udvalgte arter. Kr. / Kg.

Eksporten af hellefisk trækker dog i den modsatte retning, idet eksportmængden er øget samtidig med at priserne har været stigende. Hellefisk bidrager i dag med en eksportindtjening på niveauet 400 mio. kr. om året.

En del af baggrunden for faldet i eksportindtjeningen i 1997 er den biologiske status for rejebestanden i Davidsstrædet. På baggrund af den biologiske rådgivning er TAC’en reduceret med 6% fra 1997 til 1998.

Det kan herudover ikke udelukkes, at den aktuelle økonomiske afmatning i Asien i 1997 har haft konsekvenser for priserne på den del af fiskerieksporten, der afsættes på dette marked.

Med hensyn til 1998, må der forventes en stagnerende udvikling i eksporten. Denne forventning, er dog primært begrundet i ovennævnte nedsættelse af TAC’en i 1998, og værdien af rejeeksporten påvirkes også meget af de løbende ændringer af markedsvilkårene. Det kan i denne forbindelse bemærkes, at der i sidste kvartal af 1997 er konstateret stigende priser på rejer - en udvikling der bl.a. forventes at forbedre Royal Greenland A/S økonomi i 1998

Royal Greenland A/S har annonceret en opstramning og rationalisering i 1998 i lyset af det utilfredsstillende regnskab for 1997. Dette nødvendige tiltag må forventes at påvirke både beskæftigelse og arbejdsstyrkens skatteindbetalinger i nedadgående retning.

Både andelen af ledige i forhold til befolkningen samt det samlede antal af ledige er faldet fra 1995 til 1997.

Tabel 2. Ledige medio måned i andele af befolkningen

1994	1995	1996	1997
6,5%	8,3%	8,2%	7,9%

Faldet i ledigheden i perioden fra 1995 afspejler en stigende økonomisk aktivitet, der også har vist sig i de stigende skatteindtægter, skyldes dels en stigende eksportindtjening, der er blevet realiseret i denne periode, men også - og måske især - lempelsen af Landskassens finanspolitik.

Figur 8. Ledige medio måneden / gennemsnit for året.

Opgjort på antallet af ledige medio måneden har ledigheden været faldende fra 1995 til 1997. Opgørelsen "ledige medio måneden" er, i forhold til det andet ledighedsbegreb som Grønlands Statistik anvender, af større interesse når der sammenlignes over årene, idet "ledige medio måneden" er en bedre tilnærmelse til det konstaterede antal ledige.

Figur 9. Forbruger-prisstigningerne Grønland / Danmark.

Prisudviklingen har i de seneste år været meget afdæmpet og har siden 1992 ligget under det danske niveau. I 1995 steg forbrugerpriserne i Grønland med 1,6 %, mens de i 1996 kun steg med 0,5 %.
I 1997 er forbrugerpriserne steget med 0,9 %.

Den lave vækst i forbrugerpriserne kan i vidt omfang tilskrives den af landsstyret førte omkostnings-, skatte- og afgiftspolitik. Reguleringspristallet, der viser den underliggende prisudvikling renset for diverse afgifter, indirekte skatter og subsidier, steg således i 1996 med 1,2%, medens reguleringspristallet i 1997 er steget 1,1%. Til sammenligning steg forbrugerpri sindekset med 0,5% i 1996 samt med 0,9% i 1997.

Samlet set har landsstyret gennem bevidst prisdæmpende politikker bidraget til at reducere prisudviklingen med ca. 1%-point i de seneste 3 år. Endvidere har denne politik bidraget til at fastholde moderate lønstigning ved de seneste overenskomst forhandlinger.

3.1 Den offentlige økonomi

3.1.1 Udviklingen i kommunernes økonomi

Den offentlige sektor omfatter dels Landskassen og dels kommunernes økonomi.

Kommunernes regnskaber for 1996 viser, at de konstaterede stigninger i de skattepligtige indkomster er slået igennem på kommunernes regnskaber. mens kommunernes regnskaber for 1997 er ikke afsluttede ved udarbejdelsen af de Politisk-økonomiske redegørelse for 1998.

Kommunernes indtægter og udgifter har i hele perioden 1993 - 1996 været stigende. Mens stigende driftsudgifter til og med 1994 tydeligvis lagde pres på de kommunale budgetter, har væksten i indtægterne 1995-96 oversteget væksten i driftsudgifter.

Fra 1994 til 1995 steg indtægterne med 1,8% og fra 1995 til 1996 med 4,4%. Den relativt større stigning i indtægterne afspejles i en betydelig stigning i anlægsudgifterne. Fra 1995 til 1996 er kommunernes samlede anlægsudgifter således steget fra 110 mio. kr. til 163 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 48%.

Tabel 3 og figur 10 viser en samlet oversigt over kommunernes indtægter og udgifter fra 1993 til 1996. Udgifterne er delt op på drifts- og anlægsudgifter.

Tabel 3

Figur 10

Indtægter Kommunernes udgifter og indtægter*

Mio.kr.

1993

1994

1995

1996

Indtægter

1632

1650

1680

1754

Udgifter i alt

1561

1580

1620

1735

Drifts udg.

1465

1486

1510

1571

Anlæg sudg.

110

163

Overskud

*Af hensyn til sammenligneligheden er indtægter og udgifter i 1993 korrigeret for udgifter og bloktilskud til pensioner på 292,3 mio. kr., idet finansieringen af pensioner fra og med 1994 er omlagt til refusion fra Landskassen. For 1996 er anført foreløbige tal for regnskabsåret.

I modsætning til landsskatten er der sket en stigning i de kommunale udskrivningsprocenter, hvilket ses af tabel 3. I perioden 1993 til 1996 har der været en samlet stigning i den gennemsnit lige udskrivningsprocent på 0,9 procentpoint. Samlet set er udskrivningsprocenten for 1997 fastholdt uændret og der er ingen nævneværdig stigning i 1998. Stigningen i de kommunale indtægter skyldes dermed fortrinsvis en reel stigning i bloktilskuddene samt i det skattepligtige indkomstgrundlag jf. figur 4.

Tabel 4

Gennemsnitlig kommunal udskrivningsprocent
1993	1994	1995	1996	1997	1998
25,8%	26,2%	26,4%	26,6%	26,6%	26,7%

Det relativt lave overskud på de samlede kommunale regnskaber på 19 mio. kr. i 1996 skal ses i lyset af, at der oprindeligt blev budgetteret med et underskud på 39 mio. kr. Der er således tale om en forbedring af det forventede resultat med 58 mio. kr. Samtidig oversteg anlægsudgifterne det budgetterede med 27 mio. kr., og kommunernes gæld til Landskassen er fra 1.1.1996 til 1.1.1997 nedbragt med netto 17 mio. kr. fra 32,4 mio. kr. til 15,6 mio. kr. Resultatet i 1996 skyldes altså at indtægterne blev større end forventet.

I 1997 er den planmæssige afvikling af kommunernes gæld fortsat og derudover har en kommune førtidigt afviklet gælden til Landskassen.

Den samlede udvikling i kommunernes økonomi i de seneste år må betegnes som meget tilfredsstillende, idet der er sket en genopretning efter de dårlige regnskabsresultater i begyndelsen af 90'erne. Samtidig må den forsigtighed, der anføres ovenfor vedrørende indkomstudviklingen også overføres på kommunernes skatteindtægter i 1997 og 1998, hvor der må forventes en afdæmpning i stigningstakten.

3.1.2 Udviklingen i Landskassens budget

Tabel 5 viser den historiske henholdsvis forventede udvikling i Landskassens regnskaber og budgetter for perioden 1993 - 2001. Siden 1993 har der været en fortsat stigning i Landskassens driftsudgifter. Derimod har de samlede indtægter til og med 1995 været vigende, blandt andet som følge af fald i afgiftsbetalingerne og faldende renteindtægter efter omlægning af udlån til hjemmestyrevirksomheder.

Senest har KNI og Tele i 1996 foretaget store førtidige indfrielser af gæld til Landskassen. Indtægterne herfra afspejles i et ekstraordinært stort overskud på Landskassens DAU-regnskab i 1996.

På trods af de vigende indtægter frem til 1995 har Hjemmestyret i alle årene siden 1988 fastholdt et positivt resultat som led i gældsafviklingspolitikken.

Tabel 5

	Regnskab					Budget
Mio. kr.	1993	1994	1995	1996	1997	1998	1999	2000	2001
Indtægter	4097	4071	4009	4119	4178	4255	4210	4209	4207
Driftsudgifter	-3221	-3298	-3372	-3436	-3492	-3666	-3634	-3641	-3632
Anlæg	-629	-584	-595	-546	-637	-673	-568	-551	-560
Anlægs-udlån	-311	16	3	3	27	22	17	10	12
Øvrige udlån	257	125	3	387	13	-20	-26	-27	-27
Ekstraordinære poster	.	.	.	-26	.	.	.	.	.
Resultat	193	319	49	502	89	-82	0	0	0

* Opmærksomheden skal henledes på, at der også i 1997 har været et større mindreforbrug på anlægsbudgettet, der kan genbevilges på TB-I 1998. Oversigten indeholder således ikke landsstyrets forslag til TB-I 1998. Endvidere er der skønsmæssigt korrigeret for budgetomlægninger vedrørende boligområdet.

Landskassens indtægter

Der er i 1998 budgetteret med højere indtægter fra salg af fiskeri-rettigheder til EU på grund af forventninger om salg af supplerende kvoter. Endeligt er i der de seneste år sket i en fremgang i skatteindtægterne.

Indtægterne i 1997 er steget med 2,8% i forhold til 1996. Dette skyldes primært den almindelige prisfremskrivning i bloktilskuddet fra Den Danske Stat, samt stigningen i provenuet fra øvrige indtægter.

Derimod har udviklingen i Landsskat og Særlig landsskat samt afgifter været jævn.

Tabel 6

Indtægter
Mio. kr.	1993	1994	1995	1996	1997
Samlede indtægter	4041	4015	3953	4063	4178
Bloktilskud	2329	2375	2393	2441	2512
Landsskat	411	421	455	471	482
Særlig Landsskat	69	60	69	74	68
Afgifter	624	610	544	603	604
Øvrige indtægter	607	549	492	475	511

*) Der er foretaget afrundning.

Landsskatten er i hele perioden i overensstemmelse med landsstyrets målsætning om et uændret skattetryk fastholdt på 11% og den fælleskommunale skat på 4%. Udviklingen i skatteprovenuet afspejler derfor umiddelbart udviklingen i det underliggende indkomstgrundlag.

I 1999 gennemføres en regulering af standardfradraget, således at det forøges fra 6000 kr. til 8000 kr.

Figur 11. Udviklingen i Skatteindtægter

Det markante fald i indirekte skatter i 1995, skyldes et fald i indførselsafgifterne. Dette kan primært henføres til lageromlægninger i forbindelse med indførsel af cigaretter.

Landskassens udgifter

Driftsudgifterne har i hele perioden fra 1993 til 1996 været fortsat stigende. Fra 1993 til 1994 steg driftsudgifterne med 2,7 % og igen fra 1994 til 1995 med 2 %., samt fra 1995 til 1996 med en mere afdæmpet vækst på 1,9 %. Fra 1996 til 1997 er driftsudgifterne steget med 3,3%.

Stigningen afspejler at der i forbindelse med Finansloven for 1997 er sat en række nye tiltag i gang, både erhvervsrettede og velfærdsforbedrende initiativer. På fangst og fiskeriområdet kan nævnes: produktionsfaciliteter til forarbejdning af sælkød, forsøgsfiskeri efter krabber, samt indførsel af en kondemneringsordning for det indenskærs fiskeri og kapacitetstilpasningsaftale med Royal Greenland A/S.

På velfærdsområdet kan nævnes, at der er blevet indført en bedre børnetilskudsordning for at bedre økonomien for børnefamilierne.

Endvidere har udgifterne på Socialområdet været stigende. Dette gælder specielt overførsler til pensioner og stigende udgifter på handicap-området.

Udviklingen afspejler endvidere, at betjeningen af Landstingets udvalg i 1997 er overgået til eget sekretariat i Landstinget, hvilket har medvirket til stigende driftsudgifter.

Ses bloktilskud til kommunerne og overførselsindkomsterne under et, udgør disse godt en tredjedel af Landskassens samlede driftsudgifter. Overførselsindkomster til personer udgjorde i 1993 15,9 % af driftsudgifterne. I 1996 udgjorde andelen til 17,1 %. Udviklingen er fortsat i 1997, hvor andelen udgør 17,8%. Det må forventes at udviklingen med stigende overførselsud gifter også forsætter i de kommende år, eftersom der bliver flere ældre og uddannelsessøgende.

3.2 Udviklingen indenfor sektorområder

3.2.1 Erhvervsområdet

Efter overtagelserne af erhvervsområderne fra staten, som fandt sted i 1985-87 har det været landsstyrets målsætning at omdanne selskaberne til mere forretningsmæssig og markedsorienteret drift.

Effekten af omstruktureringerne og effektiviseringerne af erhvervsområdet afspejler sig blandt andet i, at de større virksomheder som helhed har formået at opnå bedre driftsresultater før finansielle udgifter og betaling for samfundspålagte opgaver.

Figur 12. Resultat før finansielle poster, og eksl. betaling for samfundspålagte opgaver

Kilde : Det rådgivende udvalgs vedrørende Grønlands Økonomi. Beretning 1996-1997.

Figuren viser det samlede resultat i de største Hjemmestyreejede aktieselskaber før finansielle poster og betaling for samfundspålagte opgaver. I perioden 1993-1996 er der det således lykkedes at rationalisere driften i Hjemmestyrets største aktieselskaber.

Det skal bemærkes, at de forbedrede resultater er opnået samtidig med, at der er gennemført væsentlig prislettelser på fragtrater, teletakster samt el- og vandtakster.

Figur 13. Udviklingen i visse takster. Indeks 1993=100.

Figuren viser indeks over de reale priser for ydelserne i årene, hvor 1993 er indeks 100. Som det fremgår af figuren er rationaliseringerne af virksomhederne også kommet aftagerne af ydelserne, det vil sige borgerne og andre virksomheder, til gode i form af lavere priser.

Omvendt bør det dog også noteres, at regnskabsresultatet for Royal Greenland A/S i 1997 ikke har været tilfredsstillende, og at samfundets samlede gældsbyrde er stigende. Dette udgør en særskilt problemstilling, som understøtter behovet for landsstyrets målsætning om at nedbringe landskassens gæld.

Landsstyret arbejder generelt for privatisering og øget gennemskuelighed i betalingerne for offentlige opgaver. Dette praktiseres gennem selskabspolitikken samt ved udvikling og udvidelse af serviceaftale-konceptet med virksomhederne.

Den seneste udvikling på området er det fremlagte forslag til omdannelse af lufthavnsvæsenet og delvis omdannelse af Amutsiviit til aktieselskaber.

Der arbejdes aktuelt på en omstrukturering af Amutsiviit, hvor der umiddelbart synes mulighed for at opnå øget rentabilitet på værftet i Nuuk ved indgåelse af samarbejde med private investorer.

En endelig omstrukturering og eventuel udskillelse af Nuuk-afdelingen fra de øvrige afdelinger indebærer, at der skal udarbejdes en handlingsplan for den øvrige værftsdrift, så der sikres et fortsat forsvarligt serviceniveau langs hele kysten.

KNI blev omdannet til aktieselskaber i 1993. På den baggrund har landsstyret fundet det relevant at vurdere, i hvilket omfang intentionerne i forbindelse med omdannelsen er gennemført.

De fleste af intentionerne vurderes at være opfyldt. Landsstyret finder det afgørende, at alle borgere uanset bopæl har adgang til en rimelig vareforsyning. Dette er den væsentligste grund til, at landsstyret har valgt at få revurderet KNI-selskabernes forretningsstruktur.

I perioden 1993-1997 var udviklingen i KNI Pilersuisoq A/S og KNI Pisiffik A/S forskellig. KNI Pisiffik A/S udviklede sig i stigende grad til et selskab drevet på markedsmæssige vilkår, mens KNI Pilersuisoq A/S, udviklede sig i retning af driftsselskab for samfundspålagte opgaver med tilskud fra Hjemmestyret.

I 1997 er der gennemført følgende:

Vareforsyningen i KNI Pisiffik A/S og KNI Pilersuisoq A/S samt sidstnævntes olieforsyningsvirksomhed er samlet i én koncernstruktur med en fælles ledelse.
Grønlands Postvæsen er overført til Tele Greenland A/S.
Rederiaktiviteterne er udskilt til Arctic Umiaq Lines A/S.
Bygdesejlads er overdraget Royal Arctic Line A/S til varetagelse i datterselskabet Royal Arctic Line Bygdeservice A/S.

Den skitserede omdannelse har haft til hensigt at forbedre vareforsyningen i bygder og yderdistrikter samt at reducere presset på tilskuddet til KNI Pilersuisoq A/S' samfundsmæssige aktiviteter. En reduktion i Landskassens økonomiske engagement i KNI selskaberne som følge af omlægningen betragtes af landsstyret som en gavnlig sideeffekt.

På Landstingets forårssamling 1997 blev vedtaget dels en kapacitetstilpasning i Royal Greenland A/S’s produktionsanlæg og dels en omlægning af KNI-selskabernes forretningsstruktur. Begge omlægninger har til formål at styrke den forretningsmæssige orientering i de pågældende selskaber.

Kapacitetstilpasningen i Royal Greenland A/S kan give bedre vilkår for en forretningsmæssig drift af virksomheden samtidig med, at hensynet til beskæftigelsen fortsat tilgodeses. Der er nu gennemført en sondring mellem Royal Greenlands A/S forretningmæssige aktiviteter og de aktiviteter, som virksomheden mod betaling fra Hjemmestyret afholder af beskæftigelsesmæssige eller andre samfundsmæssige hensyn.

Også i andre dele af fiskerierhvervet der sket kapacitetstilpasning. For så vidt angår det havgående rejefiskeri er der sket en væsentlig tilpasning af kapaciteten til kvoterne. Der er bl.a. solgt kvoter fra de såkaldte 79.9'ere til havgående trawlerrederier, hvilket i al væsentlighed har løst de gennem flere år bestående økonomiske problemer for 79,9'erne med væsentligt mindre tab for Landskassen til følge end tidligere forventet.

Som en udløber af denne udvikling er der også i det kystnære rejefiskeri gennemført kvotehandler, som har bidraget til en vis kapacitetstilpasning i dette fiskeri.

Kapacitetstilpasningen i det udenskærs rejefiskeri har medført en betydelig konsolidering af økonomien i denne del af erhvervet.

Herudover er det i de seneste år lykkedes at udvide fiskeriet efter alternative arter.

Krabbefiskeriet som er blevet i de seneste år er stadigt stigende, og i 1997 har fiskeriet efter krabber bidraget med en eksportindtjening på ca. 50 mio. kr.

I 1998 startes forsøgsfiskeri efter rødfisk med et nyanskaffet fartøj og endvidere bliver der indsat et ekstra fartøj i det udenskærs loddefiskeri i 1998, hvor der arbejdes på at få udvidet fiskerimulighederne.

Disse udviklinger af fiskeriet er gennemført i overensstemmelse med de internationale aftaler herunder med EU.

Gennem de seneste år, er fiskerikontrollør-ordningen blevet udviklet. Grønland har i dag en af de mest dækkende fiskerikontroller, med tilstedeværelse af kontrollører på de havgående trawlere i hovedparten af fisketiden.

Det skal også nævnes, at der er konstateret en positiv udvikling indenfor fåreholdererhvervet med en begyndende eksport af lammekød til gode priser, og der er derfor grundlag for at udvide antallet af moderfår.

På råstofområdet har der i 1997 været en rekordstor efterforskningsaktivitet bl.a. rettet imod diamanter. Der er i 1997 etableret laboratoriefaciliteter i Nuuk, således at efterforskningsselskaberne har mulighed for at foretage nærmere undersøgelser af mineralprøver ne i Grønland. Dette initiativ skulle gøre det lettere for selskaberne at vurdere prøvernes lødighed allerede i 1. feltsæson.

Figur 14. Selskabernes efterforskningsudgifter. Mio. Kr.

Der er i 1997 ca. 70 efterforskningskoncessioner, 20 forundersøgelseskoncessioner samt 1 udnyttelseskoncession. Den første prøveboring i Fylla (Statoil) planlægges at finde sted i 1999, hvilket i sig selv medfører positive virkninger som følge af Statoils efterspørgsel efter lokale serviceydelser.

Udvikling af turismeerhvervet vil kunne give mulighed for et beskæftigelsesmæssigt alternativ til fiskeriet, og turismen har igennem de seneste år gennemløbet en moderat positiv udvikling.

I 1997 viser hotelovernatningsstatistikken, at der har været en samlet fremgang i antallet af hotelovernatninger på 5,8% i forhold til 1996 og i 1. halvår 1997 var der fremgang på 13%. Denne forbedring giver grund til optimisme for erhvervet, men der er fortsat lang vej, før turismen for alvor vil udgøre et bærende erhverv, idet bl.a. det høje omkostningsniveau stadig udgør en væsentlig barriere for turismeudviklingen.

Figur 15. Belægningsprocenterne på hoteller. Månedsfordelt i 1996 og 1997

Det bemærkes, at den stigende belægningsprocent fra 1996 til 1997 er opnået samtidig med, at hotelkapaciteten er steget med 4,25% fra 1996 til 1997.

Bl.a. for at muliggøre en øget turisme fuldføres i disse år byggeriet af en række regional landingsbaner. Der er igangsat byggerier af landingsbaner i Sisimiut, Manitsoq, Aasiaat og Uummnnaq. Disse lufthavne forventes at kunne bidrage til et lavere omkostningsniveau i beflyvningen og dermed på sigt lavere billetpriser. Herudover fortsætter arbejdet med introduktionen af øget konkurrence i beflyvningen, hvilket blandt andet er lykkedes på atlantbeflyvningen.

3.2.2 Udviklingen på sektorområderne.

Boligområdet

Figur 16 - akkumuleret boligtilgang 1993-1996 / fordelt efter finansiering

Som det fremgår af oversigten, er der i perioden 1994-1996 tilgået ca. 1.200 boliger. Boligtilgangen hovedsageligt tilskrives 60/40 el. 80/20, BSU-huse, selvbyggerhuse samt andelsboliger.

Den konkrete fordeling af boliger imellem boligtyper og imellem kommuner afhænger af den enkelte kommunes prioritering af det samlede boligbyggeri i kommunerne.

Boligbyggeriet er uundgåeligt i et vist omfang præget af forsinkelser og byggetakt forskydninger, hvilket har medført en ujævn byggetakt, med medfølgende udsving i aktiviteten for byggemestre ne i kommunerne. Landsstyret har med henblik på at mindske dette problem indgået aftale med kommunerne om tilskudsfinansiering af boligbyggeriet, hvilket forventes at medføre en større stabilitet i byggeriet.

Byggepriserne har en direkte effekt på huslejerne, idet der i huslejen beregnes kapitalafkast, af opførelsessummen. Landsstyret har i de seneste år, været stigende opmærksom på udviklingen byggepriserne. I flere tilfælde har det betydet, at der på baggrund af licitationsresultatet ikke har kunnet indgåes en kontrakt. Landsstyret har måttet konstatere, at der ikke har kunnet gennemføres traditionelt boligbyggeri i visse kommuner, ganske simpelt fordi, kvadratmeterpri serne og dermed også huslejerne derved ville blive for høje. Derfor er der, senest i FL 1998, i enkelte kommuner prioriteret alternative boligformer, bl.a. selvbygger og kommunale byggesæt.

Eftersom huslejerne indgår i forbrugerprisindekset med en vægt på 13,6%, har landsstyrets praksis med ikke at igangsætte for dyrt byggeri medvirket til at holde priserne i ro.

Uddannelsesområdet

Som følge af voksende ungdomsårgange sker der i disse år en forøgelse af elevgrundlaget. En del af denne stigning har kunnet indpasses indenfor de eksisterende fysiske rammer og klasser, men der er også på visse områder tale om en forøgelse af antallet af klasser. Det er eksempelvis tilfældet for de gymnasiale uddannelser, hvor elevtallet også har været stigende bl.a. som følge af mindre frafald på uddannelsen.

Udover voksende ungdomsårgange, formodes forøgelsen af elevgrundlaget også at hænge sammen med de uddannelsespolitiske tiltag, der er foretaget de senere år, herunder også den gavnlige effekt både for elevoptaget og formindskelsen i frafaldet som efterskoleophold vurderes at have medført.

Som det ses af nedenstående figur 18 har frafaldprocenten været faldende fra ca. 23% i skoleåret 94-95 til 20,6% i skoleåret 96-97.

Figur 18. Frafaldsprocent for alle uddannelser.

I forbindelse med ønsket om at styrke indlæringen i sprog er Oqaatsinik Pikkorissarfik i Sisimiut blevet oprettet. Oqaatsinik Pikkorissarfik er nu i fuld gang med sin virksomhed, og ud over at holde kurser i Sisimiut har Oqaatsinik Pikkorissarfik afholdt sprogkurser andre steder i Grønland og har sendt elever på sprogskoleophold i Danmark og i udlandet. Under Landstingets forårssamling fremlægger landsstyret årsberetning for Oqaatsinik Pikkorissarfik.

På folkeskoleområdet er der blevet implementeret en ny folkeskoleforordning, hvor folkeskolens styrelse er blevet ændret med øget indflydelse til forældrene til følge. Der har i 1997 været afholdt valg til skolebestyrelser over hele landet. I løbet af denne vinter har der været afholdt kurser for de nyvalgte skolebestyrelser i hele landet.

Indenfor undervisningsområdet er en væsentlig opgave i de kommende år udvikling af brugen af informationsteknologi i undervisningen. Et af de nye initiativer på dette område er etablering af fjernundervisning af undervisere og elever, hvor der er etableret en 3-årig forsøgsperiode med fjernundervisning i uddannelsessystemet. Et konkret tiltag, der er blevet igangsat i forbindelse med indførelse af ebd i uddannelsessystemet, er, at der nu er oprettet en stilling som fagkonsulent i edb ved Inerisaavik, Center for pædagogisk udviklingsarbejde og videreuddannelse af lærere. Fagkonsulenten skal udvikle anvendelsen af edb i folkeskolen, varetage implementering af edb i læseplaner og undervisningsvejledninger, forestå rådgivning og vejledning til skolerne samt udvikle og gennemføre kurser for lærerne. Endvidere kan det oplyses, at der på Finansloven for 1998 er afsat 5 mio. kr. til edb-tiltag i uddannelsessystemet. Desuden er der planer om netværkstiltag.

Sundheds og forebyggelsesområdet

Et af de væsentligste fremskridt på sundhedsområdet er det markante fald i nedgangen i alkoholforbruget, der har haft en generel positiv effekt på folkesundheden i Grønland.

Figur 19. Alkoholforbrug. Liter ren alkohol pr. person over 14 år

Også for at styrke forebyggelsen er PAARISA i 1997 blevet genoprettet. PAARISA har som formål at styrke forebyggelsesindsats både centralt og lokalt samt være garant for implementerin gen af de forebyggelsespolitiske målsætninger samtidig med at borgene sikres en deltagelse i forebyggelsesprojekter.

Sundhedsvæsenets nuværende opdeling i mindre distriktssygehuse resulterer ofte i manglende fleksibilitet og relativt høje behandlingsomkostninger. Denne struktur er endvidere overordentlig sårbar over for rekrutteringsproblemer, da selv få ubesatte stillinger kan være næsten ødelæggende for en hensigtsmæssig drift af et distriktssygehus.

Derfor har landsstyret iværksat et arbejde, der skal fremme helhed og stordrift i sundhedsvæse net. Strukturen skal ændres således, at der sker en regionalisering af funktionerne. Regionali seringen skal resultere i en større koncentration af den faglige, bygnings- og apparaturmæssige kapacitet, samt muliggøre større ressourcemæssig fleksibilitet. Derved opnås et større udbud af mere specialiserede behandlingstilbud.

Landsstyret har endvidere igangsat arbejder for forbedringer af rekruttering af det sundhedsfagli ge personale, hvor der planlagt en vifte af initiativer.

Der har været afholdt forsøg indenfor telemedicin, hvilket har været lovende for fremtiden. Telemedicin har til sigte at mindske overflytninger patienter til Rigshospitalet samt til SANA i Nuuk. De forbedringer der kan opnås er, en mindskelse af patienternes gener ved overflytning samt mindske Landskassens udgifter. Endvidere kan telemedicin på sigt mindske nødvendighe den for at tilkalde special-læger.

Socialområdet

Af forbedringer på socialområdet i de seneste år kan bl.a. fremhæves den tidligere nævnte forbedring af børnetilskudsordningen.

Det kan også fremhæves at 1997 var udnævnt til handicapår, og det er med tilfredshed, at der kan konstateres en stigende udnyttelse af handicapordningerne.

Det bør også nævnes, at byggeriet af alderdomshjem i det kommende år vil få øget betydning, og der er alene i de seneste 3 år er fuldført 8 nye alderdomshjem.

Endelig er der sket en generel forbedring af servicen på de sociale institutioner såvel børne,- ungdoms- og handicapinstituioner i forbindelse med Finansloven for 1998.

Renovering

Som nævnt er det et af landsstyrets tværgående mål, at øge renoveringsindsatsen, så der sikres en ordentlig standard af boliger og infrastruktur og opretholdelse af kapitalapparatet.

Landskassen har i 1997 anvendt 136 mio. kr. på renoveringsprojekter, hvilket er ca. en 1/4 af det samlede anlægsregnskab. Budgettet er lidt højere i 1998, inklusive landsstyrets forslag til genbevilling på 24 mio. kr.

Tabel 5 - Landskassens regnskab 1997 og FL 1998 incl. forslag til genbevilling på renoveringsprojekter
Sektorer	Forbrug 1997	Budget 1998
Boliger	60	81
Sociale institutioner, Skoler, Kultur og Kirker	36	39
Sundhedsinsitutioner	2	2
Lufthavns-bygninger	5	6
El, vand og varme-forsyning	33	27
I alt	136	155

Anlægsregnskabet set i forhold bevillingerne viser, at der i 1997 har været en gennemførelsespro cent på 85%, hvilket er lidt højere end den almindelige gennemførelsesprocent på anlæg, der ligger på 77%.

Det samfundsøkonomiske udbytte er lidt højere ved renoveringsprojekter i forhold til ny-anlæg, idet der traditionelt er en højere beskæftigelsesindsats ved renovering. Endvidere er der i mindre omfang nødvendigt med specialiseret arbejdskraft i renoveringsprojekter, hvilket alt andet lige mindsker behovet for tilkaldt arbejdskraft i forhold til nybyggeri.

Det er landsstyrets hensigt at opprioritere renoveringsindsatsen i forbindelse med FFL 1999.

4. Sammenfatning

Som det fremgår af ovenstående gennemgang, har den overordnede økonomiske udvikling gennem de seneste år været gennemgående positiv frem til 1996. Dels på grund af stigende eksportindtægter og delvist på grund af landsstyrets lempelse af den førte finanspolitik. Lempelsen har været mulig, fordi en række Hjemmestyre-ejede selskaber har afdraget deres gæld til Landskassen førtidigt. De ekstraordinære indfrielse bevirker, at landskassen fortsat kan afvikle gælden, selvom der kun er balance i DAU-resultatet i denne budgetperiode, inklusive budgetoverslagsårene.

Under indtryk af en generel stigende gældsbyrde i samfundet og målsætningen om fastholdelse af den langsigtede handlefrihed, vil det ikke været forsvarligt med yderligere finanspolitiske lempelser i de kommende år.

På denne baggrund er det naturligvis positivt at konstatere, at landsstyrets erhvervs-, og velfærdspolitik på en lang række områder allerede har ført til de ønskede resultater i form af lavere omkostninger, mere service og med lavere priser for borgerne.

Landsstyrets hensigt er at anvende det arbejdsgrundlag, som har ført til de hidtidige resultater i Landsstyrekoalitionens politik, i de kommende år, indenfor rammerne om målsætningen om fortsat konsolidering af Landskassens økonomi. Denne økonomiske begrænsning for Landskassen bevirker imidlertid, at det i øget omfang vil være nødvendigt at omprioritere midler mellem forskellige tilskudsordninger, anlægsprojekter og sektorer for få mest muligt ud af Landskassens begrænsede midler. Det må derfor erkendes at det i de kommende år, ikke vil være muligt, at foretage generelle forbedringer af alle tilskudsordninger, men det er landsstyrets overbevisning, at bedre anvendelse af de samme midler, kan føre til fortsatte forbedringer af borgernes levevilkår og virksomhedernes vækstbetingelser.

Som det vil fremgå af det følgende er der indsatsområder, hvor der er grundlag for nærmere at vurdere, hvorledes tilpasninger og vurderinger i de landskassefinansierede ordninger kan føre til, at der kan opnås flere resultater for de samme penge.

5. Aktuelle strukturpolitiske temaer og problemstillinger

5.1 Overordnede problemstillinger

5.1.1 Demografi-udviklingen

En af de store udfordringer i den økonomiske politik, bliver, at imødegå de virkninger som den demografiske udvikling på længere sigt vil pålægge Landskassen.

Antallet af børn i aldersgruppen 1-6 år forventes at falde med næsten 15 pct. i de næste 10 år, hvilket alt andet lige vil reducere presset på dagpasningsområdet. Omvendt vil antallet af børn i den skolepligtige alder vokse med knap 7 pct. og antallet af unge mellem 15 og 19 år med over 40 pct, hvilket indebærer et øget udgiftspres på folkeskole- og ungdomsuddannelsesområdet. Herudover vil gruppen af ældre i de næste 10 år vokse med næsten 1/3, hvilket medfører væsentligt øgede udgifter til folkepension og ældreservice.

Figur 20. Den demografiske udvikling.

Især som følge af det stigende antal ældre og forskydningerne i befolkningens sygdomsmønster med bl.a. en stigende hyppighed af f.eks. kræft og kredsløbssygdomme vil også sundhedsudgif terne blive påvirkede.

Den stigende andel af ældre har været diskuteret gennem de seneste år bl.a. også i Socialreform kommisionens betænkning. Blandt Socialreformkommisionens anbefalinger er, at pensionsal deren på sigt øges til 63 år. Dette initiativ vil dog kun begrænse de samlede udgifter på pensionsområdet mærkbart, hvis der samtidig sker initiativer der kan bremse tendensen til konjunkturbetinget tildeling af førtidspension.

I lighed med mange andre steder i verden har den stigende andel af ældre skabt bekymring for, "at der ligger en tikkende pensionsbombe" fremover.

Den stigende del af ældre i befolkningen vil medføre at der bliver et øget pres sundheds-, og ældreplejeområdet samt på overførsler til pensioner. Beregninger der er foretaget i forbindelse med Socialreformkommisionens betænkning viser, at Landskassens nuværende udgifter til pensioner i år 2030 vil stige til mere end det dobbelte i forhold til det nuværende niveau.

Af den årsag, er det væsentligt etablere ordninger så borgerne også selv foretager opsparing ud af deres løbende indkomst. En stor del af lønmodtagerne på arbejdsmarkedet sparer op til deres alderdom gennem de overenskomstaftalte pensionssystemer, der med fordel kan udbygges.

I 1997 er der endvidere ved kongelig forordning indført mulighed for grønlandske pensionskas ser. Dette tiltag knytter sig ikke isoleret til pensionsopsparing, men åbner mulighed for at de grønlandske pensionsopsparere forvalter formuen i grønlandske pensionskasser.

5.1.2 Samfundets gæld

Som anført tidligere er hjemmestyrets og de hjemmestyreejede selskabers konsoliderede netto- gæld stigende.

Figur 21. Hjemmestyrets og de hjemmestyreejede konsoliderede nettogæld. Mio. Kr.

Denne stigning i den samlede gæld, medfører naturligvis øgede rentebetalinger til udlandet.

Da hjemmestyret i den viste periode har afviklet sin gæld planmæssigt med enkelte førtidige afdrag, har de hjemmestyreejede virksomheder øget deres gæld.

En vis del af den stigende gældsbyrde kan dog forklares ved, at enkelte af selskaberne har foretaget kommerciel refinansiering af gælden til Landskassen. Landskassen har derimod også anvendt de førtidige afviklinger af virksomhedernes gæld til en vis lempelse af finanspolitikken.

Den overordnede målsætning i gældspolitikken bør være, at det ikke kun er landskassen, men samfundet som helhed, der har en rimelig opsparing, så der foretages de nødvendige investerin ger, samtidig med at den samlede gæld holdes på et rimeligt lavt niveau.

Den opsparing kan både tage form af konsolidering af virksomhederne, husholdningernes og institutionel opsparing.

Virksomhedernes, kommunerne samt hjemmestyrets opsparing kan sikres ved at der opretholdes overskud på budgetterne, hvilket for hjemmestyrets vedkommende vil sige de årlige bevillingslo ve.

Borgerne har mulighed for at spare op af den løbende indkomst i banken samt i pensionsop sparinger, men opsparingen kan også foretages i form af udbetalinger ved huskøb og løbende afdrag på gælden.

Borgerne og virksomheder har også mulighed for at låne i Landskassen, der via finansloven yder lån til bl.a. ESU-udlån til fiskefartøjer og fåreholder-erhvervet, boligstøtteudlån og udlån til andelsboligforeninger samt uddannelsesudlån. Også enkelte kommuner har lån i Landskassen.

Hjemmestyret samlede udlånsmasse til borgere og kommuner er ved udgangen af 1997 på ca. 1,2 mia. kr.

Endvidere er der restanceudlån, hvor den total udlånsmasse ved udgangen af 1997 udgør ca. 44 mio.kr..

Hjemmestyret har endvidere givet lån til visse af de offentlige virksomheder, hovedsageligt til Nukissiorfiit, hvor vandkraftværket i Buksefjorden er en stor post, samt enkelte ældre lån til aktieselskaberne.

Det samlede langfristede udlån til virksomhederne er i niveauet 1,3 mia. kr. ved udgangen af 1997, hvoraf Nukissiorfiit tegner sig for ca. 1 mia. kr.

Den samlede udlånsmasse til borgere og virksomheder udgør ca. 3 mia. kr.

Endvidere har de offentlige virksomheder en trækningsret i Landskassen. Trækningsrettighederne indgår ikke på finanslovens DAU-budget, men bevilges særskilt via en tekstanmærkning. Det er hovedsageligt de offentlige virksomheder, der har en trækningsret, eftersom aktieselskaberne har egen finansforvaltning.

5.2 Erhvervspolitiske strukturovervejelser

Som det vil fremgå i det følgende anvender Landskassen aktuelt store midler i erhvervspolitik ken.

Figur 22. Landskassens udgifter til tilskud og servicekontrakter på visse sektorområder.

Ovenfor i afsnittet om de offentlige finanser omtales, at overførslen til personer inklusive bloktilskud til kommunerne udgør ca. 1/3 af Landskassens budget. Et andet stort område er udgifter til erhvervsområdet. Figuren "udgifter til visse sektorer" viser, størrelsesordenen Landskassens udgifter vedrørende en del af de Hjemmestyreejede selskaber.

Sammenlagt udgør Landskassens udgifter til de viste sektorer 11,5% af de samlede driftsudgifter i 1997. Heraf går det største tilskud til beflyvning med 125 mio. kr. i 1997. Samlet udgør Landskassens udgifter til transportsektoren 186 mio. kr.

Figur 23. Anlægsinvesteringer og bruttoudlån indenfor visse sektorområder.

Udover driftsudgifterne til de viste sektorer finansierer Landskassen visse anlæg indenfor sektorerne. Det er især landingsbaneprojektet, der i disse år belaster Landskassens anlægsbudget.

Udover landingsbaneprojektet finansieres også anlæg af produktionsanlæg i bygderne, ligesom der ydes ESU-lån til indenskærs fiskefartøjer og joller.

I trafik-sektoren afholdes der driftsudgifter til både beflyvning og skibspassagertrafikken. Specielt helikopterbeflyvningen er kendetegnet ved meget høje driftsomkostninger. Dette er baggrunden bag landsstyrets beslutning om at iværksætte byggeriet af de regionale landingsba ner.

Overordnet set, vil et enstrenget trafiksystem kunne bidrage til et lavere omkostningsniveau. Der er også et behov for at arbejde videre med servicekontrakt-konceptet og mulighederne for licitationer i den interne beflyvning for at øge konkurrencen og reducere omkostningsniveuaet.

Landsstyret yder tilskud til turisme-erhvervet, dels ved et driftstilskud til Greenland Tourism A/S og Santa Claus of Greenland, men også ved hotelstøtteordningen, der yder finansieringsstøtte til etablering af overnatningsfaciliteter.

Derudover vil den nye konkurrencesituation med lavere priser på atlantbeflyvningen kunne bidrage til at øge turisttilstrømningen. Endelig kan landingsbaneudbygningen bidrage til at reducere omkostningerne og dermed priserne i den interne beflyvning, og det kan også bidrage til at forbedre grundlaget for udviklingen af turismen.

Landsstyret vil derudover skabe grundlag for udvikling af turismen gennem et nærmere samarbejde med kommende turistforeninger og lokale turistoperatører.

Efter der i forbindelse med Finansloven for 1997, blev indført en turismestatistik foreligger der nu den første publikation om emnet. Dette arbejde viser, at der var ca. 8.300 turister på fly- ruteafgange fra Danmark, Island og Canada, til Grønland i 1. halvår 1997.

Herudover kommer der turister til Grønland med krydstogtskibe.

Det må dog stå klart, at hvis den turismepolitiske målsætning skal være opfyldt i år 2005, er der stadig et arbejde der skal gøres med hensyn til at opbygge en egentlig turist-industri, hvis grundlag i givet fald vil være adgang til store naturoplevelser til en konkurrencedygtig pris.

Fiskerierhvervet er aktuelt delt i to hovedsektorer for så vidt angår rejefiskeriet, nemlig det havgående trawlerfiskeri, der kun indhandler en mindre del og det indenskærs rejefiskeri, som indhandler 100% af fangsten til landanlæg, hvor fangsten forarbejdes til kogte og pillede rejer.

Ser man på drifts-økonomien i de forskellige dele af erhvervet, kan det konstateres, at de indenskærs fartøjer finansieres af ESU med et årligt nyudlån incl. rente- og afdragsfrie lån finansieret af Landskassen på omkring 67 mio. kr i 1997. Samtidig ydes der indhandlingstilskud, som i 1997 har været 18,2 mio. kr. Endvidere bør det tilføjes, at der også afholdes udgifter til drift af bygde-produktionsanlæg, hvilket i 1997 har været på ca. 42 mio. kr.

I modsætning hertil fungerer det udenskærs rejefiskeri stort set på markedsmæssige vilkår.

Historisk har denne adskillelse været begrundet af beskæftigelsesmæssige hensyn. Imidlertid kan det være relevant med løbende undersøgelser af beskæftigelsesvirkningen af det indenskærs fiskeri. Den tekniske udvikling både med hensyn til den indenskærs fiskeflåde samt Royal Greenlands A/S’s indhandlingsanlæg udvikler sig løbende.

Enspris-systemet

I erkendelse af , at det et nuværende ensprissystem er en forhindring for mere markedsmæssige vilkår for det grønlandske erhvervsliv, har landsstyret igangsat et arbejde med at reformere ensprissystemet. Overvejelserne går på en gradvis ophævelse af ensprissystemet via indførelse af en frizone, hvor ensprissystemet ophæves, således at der bliver fri prisdannelse i frizonen til kostægte priser. I resten af landet foreslåes ensprissystemet bebeholdt i form af maksimalpriser.

Det er hensigten, at frizonen skal udvides til flere og flere kommuner, således at ensprissystemet kun bevares i de mest sværttilgængelige områder af landet.

Gennemførelse af ensprisreformen vil i givet fald medføre et finansieringsbehov, som forventes dækket ved en forhøjelse af landsskatten.

Det nuværende ensprissystem sikrer, at borgere, der bor i sværttilgængelige steder, sikres samme pris på en række varer som borgerne i de lettilgængelige steder, som er de større byer.

Samtidig har der været en krydssubsidiering i de største selskaber, der stammer tilbage fra det gamle KGH. Krydssubsidieringen bevirker, at underskudsgivende dele af selskaberne har været finansieret af de overskudsgivende dele.

Denne krydssubsidiering har været mulig at opretholde, fordi erhvervsstrukturen, er kendetegnet eksisterende store monopoler.

Et vigtigt element er, at de Hjemmestyre-ejede selskaber tidligere var en del af Landskassens økonomi og der er derfor foretaget store samfundsfinansierede investeringer i disse virksomhe der.

Også på områder, hvor det eksempelvis af tekniske årsager ikke er muligt eller ønskeligt, at have flere udbydere samtidigt, er det muligt, at skabe et bredere konkurrencemiljø, ved at indbyde potentielle konkurrenter i udbudsfasen. Herved skabes i realiteten et bredere konkurrencemiljø, ved at licitationsfasen gøres mere systematisk og dermed giver et bedre beslutningsgrundlag.

Landsstyret har den 18. december 1997 nedsat en arbejdsgruppe, der har ansvar for at uddybe analysere og dokumentere den model til ensprisreform, den tidligere enspris-arbejdsgruppe fremlagde i foråret 1997. Det er endvidere ensprisarbejdsgruppens formål, at tilvejebringe grundlaget for såvel beslutninger som en eventuel implementering af en ensprisreform

5.3 Strukturovervejelser på sektorområderne

Uddannelse

Det bør stadig være en prioriteret målsætning at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer så opgaverne og produktionen i højere grad overgår til hjemmehørende, og sådan at f.eks. opgaverne med det stigende antal ældre løses uden at forøge omfanget af tilkaldt arbejdskraft.

Den demografisk betingede udvikling er ikke den eneste årsag til, at det vil være interessant at diskutere mulighederne for forbedring af det kvalitative indhold i uddannelsessystemet.

En problemstilling er også, at mange især videregående uddannelser er forholdsvist dyre, i forhold til en uddannelse i Danmark og andre lande.

Det er også af den grund væsentligt at være opmærksom på, at flersprogede studerende har et større udvalg af uddannelser at vælge imellem, idet disse bl.a. også har mulighed for at tage en uddannelse i Danmark.

Det er derfor vigtigt at fastholde, at de studerendes sprogkundskaber bliver på et niveau, hvor de studerende på de højere uddannelser også har mulighed for at gennemføre en uddannelse i udlandet.

Nominelt lønniveau og konkurrenceevne

Samtidig med at det er vigtigt at opgradere arbejdsstyrkens kvalifikationer er det fortsat meget væsentligt at tage initiativer, der kan bidrage til at fastholde lave nominelle lønstigninger af hensyn til konkurrenceevnen.

Den hidtidige strategi har været tilskud til el, vand og husleje m.v., andre tilskud samt et lavt beskatningsniveau.

Det kan i den forbindelse bemærkes, at i det omfang der er en direkte sammenhæng mellem beskatning og nominelt lønniveau, hvilket nok er tilfældet på kort niveau, er nettoprovenuet for Landskassen af f.eks. indkomstbeskatningen forholdsvist begrænset.

6. Udfordringer i de kommende års økonomiske politik

Som det er redegjort for i de forudgående afsnit kan der konstateres at en række problemstillinger og strukturer, der forventes at blive temaer og udfordringer i de kommende års økonomiske politik.

6.1 Finanspolitikken

Rammerne for finanspolitikken lægges af forventeligt stagnerende indtægter for Landskassen samt behovet for fortsat reduktion af Landskassens gæld under indtryk af en samlet set stigende gældsbyrde for samfundet og målsætningerne om opretholde den langsigtede økonomiske handlefrihed. Målsætningen om en større opsparing, bør endvidere gælde for hele samfundet.
Landskassen har fortsat en betydelig udlånsvirkomhed overfor borgere og de offentlige virksomheder. Samtidig er det i dag muligt, at få lån hos banker og realkredit institutter. En af opgaverne i den økonomiske politik, bliver at fortsætte bestræbelserne mod, at en større del af disse udlån kan overgå til privat finansiering på rent kommercielle vilkår uden om Landskassen.

6.2 Erhvervspolitik

Landskassen har store driftsudgifter til flere erhvervssektorer, hvoraf de største driftsudgifter ligger i trafiksektoren. En fremtidig udfordring bliver at frigøre midler fra trafiksektoren i takt med at den nye infrastruktur etableres med de nye landingsbaner.
På fiskeriområdet bliver den kommende udfordring, at fortsætte tiltagene imod en bedre driftsøkonomi i fiskerierhvervet, således at landskassens driftsudgifter i denne sektor på længere sigt kan mindskes. Eksempelvis ved introduceringen af nye fangstformer.
Ens-pris rapportens konklusioner vil fortsat blive bearbejdet og diskuteret. En ophævelse af ensprissystemet til fordel for en frizone og maksimalpriser i resten af landet, kan virke ansporende på erhvervslivet. I det omfang der kan tilvejebringes skattefinansieret lavere og mere kostægte priser i den mulige frizone f.eks. på fragt og flytransport, vil det uden tvivl øge erhvervsgrundlaget, uden at Landskassen bindes af øgede permanente tilskudsbehov.
En fremtidig udfordring bliver fortsat, at fastholde de seneste års lave nominelle lønstigninger, hvis der skal tilvejebringes et øget privat erhvervsgrundlag på et konkurrencedygtigt grundlag.

På sektorområderne er der redegjort for den aktuelle udvikling. Samtidig fremstår der nogle problemstillinger, der givet også vil tiltrække sig opmærksomheden i de kommende år.

6.3 Sektorområderne

Hovedparten af boligbyggeriet finansieres med tilskud fra Landskassen. I en situation, hvor Landskassens fremtidige indtægter er under pres, vil det være naturligt at arbejde i retning af et øget privat kapitalengagement på boligområdet.
Hvis arbejdskraftens kvalifikationer kan forbedres kan anvendelsen af tilkaldt arbejdskraft reduceres.
Et væsentligt aspekt er dog, at enhedsomkostningerne i uddannelsessystemet er meget høje. Bl.a. for at fastholde mulighederne for uddannelse i udlandet er det vigtigt at folkeskolen fortsat sikrer elevernes flersprogethed.
En mulighed er, at forsøge at konsolidere uddannelsessystemet, således at erhvervsuddan nelserne og de højere uddannelser kan optage flere studerende for de samme midler.
På sundhedsområdet har der i nogle af de senere år været problemer med overholde bevillingerne.
Sundhedsvæsenets organisation har været præget af en række mindre distriktssygehuse, der hver især har skullet opretholde et større sundhedsapparat. Landsstyret har taget fat på arbejdet med at konsolidere sundhedsvæsenets organisation, hvor der oprettes regionale sygehuscentre, af en vis størrelse. Samtidig skal det sikres, at transporter af patienter frem til de regionale sygehuse sker på en betryggende vis.

7. Sammenfatning

Som der er redegjort for, har økonomien i årene 1995-1996 udviklet sig overvejende positivt dels på grund af stigningen i eksportindtjeningen, dels på grund af en lempelse i Landskassens finanspolitik, der har været mulig på grund af de Hjemmestyreejede selskabers førtidige indfrielse af gæld.

Det må dog forventes, at faldet i eksportindtjeningen i 1997, slår igennem på de skattepligtige indkomster, og det må samtidig konstateres, at samfundet generelt stigende gældsætning vil gøre det uforsvarligt at lempe finanspolitikken yderligere.

Derfor er det ikke muligt at fortsætte de senere års tendens til en generel anvendelse af flere landskassemidler på alle områder.

Dette betyder, at udfordringerne for de kommende år, bliver at fortsætte de hidtidige konsolideringstiltag, således at nuværende midler kan anvendes på en bedre måde og således, at borgernes og virksomhedernes vilkår forbedres og der skabes rum for mere privat initiativ.