Forespørgselsdebat om muligheden for at Grønland bliver økonomisk selvstændigt

Det er ikke bloktilskuddet, der hæmmer udviklingen - det er den måde vi bruger bloktilskuddet på, der skaber problemer for en fornuftig udvikling hvor vi i højere grad kan klare os selv

Mandag d. 1. juni 1998
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

Økonomisk selvstændighed hænger tæt sammen med en reduktion af det årlige bloktilskud fra Danmark. Bloktilskuddet udgør omkring 3 milliarder kr. med det hele og det svarer til 60% af vores samlede indtægter. Ud over bloktilskuddet har vi andre økonomiske fordele ved den tætte tilknytning til Danmark - som for eksempel den fri og gratis adgang til det danske uddannelsessystem. Vi kan fjerne behovet for bloktilskud fra Danmark på to måder: Vi kan skabe alternative indtægter. Det vil sige: eksportere nye varer fra Grønland for en nettoværdi af 3 milliarder kr. Vi kan sænke levestandarden. Martin Paldam anslog i sin bog "Grønlands økonomiske udvikling" at vi uden bloktilskud fra Danmark ville få en levestandard svarende til Portugals. Vi anser i Atassut den første mulighed for urealistisk og den anden mulighed for uønsket. Ad 1. Der er intet der tyder på at vi i inden for en overskuelig fremtid vil kunne oparbejde en mereksport, der kan erstatte bloktilskuddet. Inden for råstofudvinding ville det kræve at vi fandt anvendelige mineralforekomster svarende til 120 miner på størrelse med Marmorilik. Inden for turisme og vort traditionelle hovederhverv fiskeri og fangst, er det fuldstændigt urealistisk at genere sådanne indtægter. Der er nogen som håber på det store råstof-eventyr - enten i form af olie til havs eller diamanter, guld og platin i fjeldet. Men dens slags LOTTO-visioner kan man ikke basere et lands fremtid på. Ad 2. En mærkbar sænkning af levestandarden vil øjeblikkeligt medføre en afvandring fra landet af den bedst uddannede del af befolkningen. Det så vi på Færøerne, da krisen toppede. Og det at emigrere til Danmark er ikke ukendt for folk her i landet. Der bor i Danmark omkring 10.000 grønlændere. Det er en sjettedel af den samlede grønlandske befolkning. Og den andel vil vokse eksplosivt, hvis levestandarden sænkes mærkbart. Alt i alt ser det ud som om vi må forsøge at få det bedst mulige ud af de nuværende tilstande, og håbe på at man fra Danmark fortsat vil bevilge os et årligt bloktilskud på godt 3 milliarder kroner med det hele. Øget selvstændighed og fortsat bloktilskud Hvordan ser det ud med større selvstændighed og løsrivelse - og fortsat bloktilskud? Her må vi ikke være naive. De sidste måneders fokus på Færøerne har bragt nye synspunkter frem i det danske Folketing, som vi bør lægge mærke til. Efter valget på Færøerne i sidste uge kunne man læse følgende i Jyllandsposten om danske folketingsmedlemmers syn på et øget Færøsk selvstyre: ". . regeringen er da villig til at forhandle om nye samarbejdsformer med den kommende regering på færøerne," siger statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Den radikale gruppeformand Jørgen Estrup betegner det som positivt, at færingerne vil tage et større - også et større økonomisk - ansvar for deres fremtid. Samme melding kommer fra den konservative udenrigsordfører Per Stig Møller. Han ser ingen problemer i at udvide hjemmestyret, men så må bloktilskuddene reduceres i takt med, at de selv overtager ansvaret for mere og mere. Venstres formand Anders Fogh Rasmussen siger, at den danske holdning må være, at det beror på færingerne selv, om de vil have mere hjemmestyre og færre penge fra Danmark. SF`s Steen Gade og Enhedslistens Søren Søndergaard er ligesom de øvrige enige i, at færingerne selv bestemmer den frihedsgrad, de vil have, men at de også må tage stilling til, hvor mange penge de vil have fra Danmark. Det var danske Folketingsmedlemmer om Færøerne. Vi skal ikke være sikre på at holdningen er så meget anderledes i forhold til Grønland. Det er svært at se at det er andet end en lykke for Grønland, at vi årligt kan modtage så stor en støtte fra Danmark, og at vi derudover har fri adgang til det danske uddannelsessystem. Men det er ikke noget naturgivent. Bloktilskuddet kan måske forhandles lidt i vejret. På den anden side kan vi også risikere at tilskuddet sættes ned - for eksempel i forbindelse med en økonomisk afmatning i Danmark og EU. Og vi kan sagtens få bloktilskuddet sat ned, hvis vi ligefrem beder om det. Men hvad skulle idéen være med det? Uden et økonomisk tilskud ude fra, ville vi ikke bare vælte ned på niveau med Portugal - det er alt for optimistisk en vurdering. Vi ville ryge nede på niveau med de fattigste lande i Afrika og det tidligere Sovjetunionen. Kan vi bruge bloktilskuddet bedre, til at fremme en udvikling, så vi i højere grad bliver selvhjulpne? - Ja det kan vi godt. Vi kan bevæge os et langt stykke, hvis vi lægger kursen om, så bloktilskuddet bliver brugt til at udvikle og fremme de produktive erhverv. Som det er nu bruges bloktilskuddet i høj grad som konkurrent til de produktive erhverv. Det er ikke bloktilskuddet, der hæmmer udviklingen - det er den måde vi bruger bloktilskuddet på, der skaber problemer for en fornuftig udvikling hvor vi i højere grad kan klare os selv. Landsstyrekoalitionen arbejder for en ophævelse af ensprissystemet i de dele af landet, hvor der er basis for en industriel udvikling. Landsstyrekoalitionen arbejder for en sænke de generelle omkostninger for erhvervslivet og dermed åbne vej for igangsætning af nye virksomheder. Og landsstyrekoalitionen arbejder på at få afviklet de sidste rester af det gamle KGH, hvor det offentlige totalt dominerede handel og produktion. Det kaldes privatisering, men det der er tale om, er at skabe et tillidsfuldt rum for igangsættere og investorer. Idéerne er der, kapitalen er der - og ikke mindst - behovet er der for nye produktioner, nye arbejdspladser og nye indtægter til landet. Som lovgivere skal vi være med til at skabe rammerne om denne opblomstring. Det er hvad landsstyresamarbejdet mellem Atassut og Siumut først og fremmest drejer sig om. Det er mit indtryk, at man i Inuit Ataqatigiit er skeptisk afvisende overfor denne politik - uden at have noget at sætte i stedet.