Glemmer Du, så husker jeg...

Det er så nemt at være bagklog, men mange ting ville alligevel have set anderledes ud i dag, hvis de grønlandske landspolitikere ikke var blevet grebet af en kollektiv beruselse i de glade 80'ere.

Tirsdag d. 4. august 1998
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

//////- GLEMMER DU, SÅ husker jeg det ord for ord. Denne gamle Liva Weel-slager sang en særdeles veloplagt statsminister Poul Nyrup Rasmussen, Socialdemokratiet, for sin vært, landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, Siumut, ved en festmiddag forleden i det sydgrønlandske kulturhus Puilasoq i Qaqortoq. Jonathan Motzfeldt kan så i den kommende tids forhandlinger i Nuuk med finansminister Mogens Lykketoft, Socialdemokratiet, og økonomiminister Marianne Jelved, Det radikale Venstre, om blandt andet en renoveringsfond i milliardklassen passende bruge slageren til at holde Poul Nyrup Rasmussen fast på det, som statsministeren sagde - og ikke sagde i Qaqortoq. - Glemmer Du, så husker jeg det ord for ord... STATSMINISTEREN SAGDE IKKE, at han havde en stor pose penge med til Grønland, så skoler, boliger og ledningsnet kan få den hårdt tiltrængte renovering. Til gengæld sagde statsministeren, at det er regeringens og landsstyrets mål i fællesskab at sikre, at alle mennesker i Danmark og Grønland har samme muligheder: - Vi skal skabe grundlag for, at mennesker, uanset om de er født i Qaqortoq eller Esbjerg, har samme muligheder. Rigsfællesskabet er kendetegnet ved et samarbejde mellem ligeværdige parter, hvor det væsentligste er respekten for det enkelte menneske, uanset om man er grønlænder eller dansker, sagde statsministeren. Og samme muligheder i Qaqortoq og Esbjerg må også være en tryg ramme om familien i en god og sund bolig, en velfungerende skole som grundlag for et trygt og værdigt voksenliv og en sikkerhed for, at basale goder i dagligdagen som vand, varme og el nu også fungerer. Derfor var der ingen konflikt, men fællessang mellem statsministeren og landsstyreformanden under besøget i Sydgrønland. Målet er jo det samme, og midlerne kan Jonathan Motzfeldt så aftale med fagministrene Mogens Lykketoft og Marianne Jelved senere i august i Nuuk. DERFOR ER DER god grund til at nære fortrøstning forud for finansministerens og økonoministerens besøg i Nuuk, men hele balladen om renoveringsbehovet på skoler, boliger og ledningsnet må alligevel give anledning til ransagelse i det grønlandske hjemmestyre. Det er så nemt at være bagklog, men mange ting ville alligevel have set anderledes ud i dag, hvis de grønlandske landspolitikere ikke var blevet grebet af en kollektiv beruselse i de glade 80'ere. De enkelte sagsområder blev hjemtaget i et svimlende tempo, som selv de største optimister i Hjemmestyrekommissionen ikke havde turdet håbe på. Grønlands Hjemmestyre overtog revl og krat, og den danske stat var foruroligende villig til at give slip på så væsentlige området som Grønlands Tekniske Organisation, boligvæsenet og sundhedsvæsenet. Med den viden, vi har i dag, kan vi kun sige: - Det tror da pokker! Med lidt mere is i maven i stedet for i whisky-glasset i 80'erne havde vi undgået den ulidelige kattepine, som vi her i slutningen af 90'erne sidder lige midt i. EN AF DE MEST graverende fejl, som er blevet begået og fortsat bliver begået i hjemmestyrets over 19-årige historie, kan vi imidlertid ikke tørre af på den danske stat, men må tage på vor egen kappe. Vi tænker naturligvis på uddannelsesområdet, først og fremmest folkeskolen, som var et af de allerførste områder, der blev hjemtaget til Grønland. Det er et område, som vi en snes år senere stadig ikke har spor styr på. Det er rigtigt, at mange skoler, især bygdeskoler, er ved at falde ned over hovedet på eleverne, men det pædagogiske indhold i skolerne har intet med huller i taget at gøre. Igen og igen lyder det fra STI-skolerne og alle de andre aftagere af eleverne fra folkeskolen, at selv de mest basale kundskaber i afgangsklasserne er alt for ringe. Derfor kniber det stadig en snes år efter hjemmestyrets indførelse med at få uddannet alle de forskellige faggrupper, som det grønlandske samfund har så stort et behov for - og derfor i dag må importere fra Danmark. Denne graverende fejl i uddannelsessystemet vil endnu engang blive blotlagt, når det enorme renoveringsarbejde til 2,6 milliarder kroner i de næste fem år bliver sat i gang. Grønland vil uanset et stort dansk økonomisk tilskud til en renoveringsfond ikke selv kunne klare denne opgave rent praktisk. Vi har simpelthen ikke magtet at uddanne det nødvendige antal murere, tømrere, snedkere, malere og elektrikere, som er nødvendige for at løse den store renoveringsopgave. Derfor vil vi ved indgangen til et nyt århundrede, et nyt årtusinde, hvor øget selvstændighed står højt på den politiske dagsorden i Grønland, opleve en ny import af flyfriske danske håndværkere i bundter, som vi også så det i 60'erne og 70'erne. Det er flovt, at Grønland endnu engang skal være tilskuer til løsningen af en så vital samfundsmæssig opgave som renoveringen af skoler, boliger og ledningsnet.