Den permanente personalemangel i sundhedsvæsenet

Men sådan opfattes det ikke af den arbejdskraft vi har så stærkt brug for, og som skal sige farvel til lige netopen bolig, et arbejde til ægtefællen og institutionspladser til børnenepå det sted hvor de bor i Danmark eller andre steder uden for Grønland. Vi får dem ikke til Grønland, hvis vi byder dem ringere udenomsvilkår end dem de står for at skulle rejse fra.

Onsdag d. 19. august 1998
Landstingets Sundhedsudvalg
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

Indholdsfortegnelse:
Forslag til igangsættelse af undersøgelse af sygdommen hjerneblødning
Udvalget har under sine møder behandlet problemet med de voksende ventelister og den efterhånden permanente personalemangel
Den permanente personalemangel


Landstingets Sundhedsudvalg har under behandlingen bestået af:
landstingsmedlem Anders Nilsson (A), formand
landstingsmedlem Kristine Raahauge (S)
landstingsmedlem Niels Mataq (S)
landstingsmedlem Knud Sørensen (A)
landstingsmedlem Malinanguaq M. Mølgaard (IA)


Landstingets Sundhedsudvalg har under Forårssamlingen 1998 afholdt en række møder og afgiver herved betænkning om følgende:
  • Forslag til igangsættelse af undersøgelse af sygdommen hjerneblødning
  • De voksende ventelister
    • Ny operationsgang og nyt laboratorium
    • Mobile operationsstuer som midlertidig løsning
    • Grenå-modellen
  • Den permanente personalemangel


Forslag til igangsættelse af undersøgelse af sygdommen hjerneblødning


Forslag indgivet af Landstingsmedlem Lars Karl Jensen.
Landstingets Sundhedsudvalg har under sin behandling af medlemsforslaget indkaldt forslagsstilleren til at redegøre nærmere for forslaget. Under denne redegørelse begrundede Landstingsmedlem Lars Karl Jensen sit forslag med, at der på baggrund af at flere og flere personer bliver ramt af hjerneblødning burde igangsættes en nærmere undersøgelse af årsagen.

Derudover har Udvalget til behandling af forslaget indhentet kommentarer fra Direktoratet for Sundhed, Forskning og Miljø.

Direktoratet for Sundhed, Forskning og Miljø besvarede Udvalgets henvendelse ved at oplyse følgende:
Hjerneblødning forekommer relativt hyppigt i Grønland. Der er umiddelbar ingen forklaring på, hvorfor der er større forekomst af denne sygdom blandt inuit end blandt andre folkeslag, men det er kendt, at der er områder i Kina med nøjagtig den samme tendens.
Man kan ikke umiddelbart gøre noget ved dette problem som sådan, og sygdommen kan umiddelbart ikke forebygges.
En anden form for hjerneblødning, specielt den man ser i forbindelse med forhøjet blodtryk er, så vidt vides ikke mere udbredt i Grønland end i Danmark. Direktoratet finder det vigtigt, at der her iværksættes en forebyggende oplysende indsats.
Udvalget tilslutter sig fuldt ud direktoratets opmærksomhed på vigtigheden af en forebyggende indsats hvad den sidstnævnte form for hjerneblødning angår, idet nedsættelse tobaksforbruget og forebyggelse af forhøjet blodtryk kan nedsætte risikoen for hjerneblødninger.

For folk, der overlever en hjerneblødning, fører den ofte til svær og livsvarig invaliditet med helt eller delvist tab af erhvervsevne, og behovet for efterfølgende behandling vil ofte være langvarig.

Et enigt udvalg vil på denne baggrund henstille til Landsstyret, at der i de enkelte byer, som patienter efter en alvorlig hjernebløåning bliver hjemsendt til, skabes adgang til efterfølgende intensiv genoptræning i form af fysioterapeutisk og talepædagogisk indsats. Det er udvalgets ønske, at der på denne måde gøres noget for at løse en del af de problemer som invalidering medfører.

Direktoratet for Sundhed, Forskning og Miljø har desuden beskrevet den forskningsmæssige indsats på området, idet man fra direktoratets vil lade problemet indgå i den kommende store befolkningsundersøgelse i Grønland, som udføres af Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi. Ventelister og personalemangel

Udvalget har under sine møder behandlet problemet med de voksende ventelister og den efterhånden permanente personalemangel
Med henblik på at få en bedre forståelse af problemerne omkring afvikling af ventelisterne har Sundhedsudvalget holdt møde med personalet pk Kirurgisk Afdeling, Operationsgangen og ledelsen på Dronning Ingrids Hospital.

Ny operationsgang og nyt laboratorium
Det blev under mødet klart, at en tung del af forklaringen på de voksende ventelister er utilstrækkelig operationskapacitet på Dronning Ingrids Hospital. De operationsstuer, der bruges til en planlagt afvikling af ventelisterne, må ustandseligt rømmes for at give plads til akutte patienter. Der skal bygges yderligere to operationsstuer, før der på Dronning Ingrids Hospital kan etableres en kontinuerlig afvikling af ventelisterne.

I forbindelse med renoveringen af Dronning Ingrids Hospital var det planen i midten af firserne, at sidste etape af nybyggeriet skulle være en ny operationsgang og et nyt laboratorium. Angiveligt på grund at af sygehuset i Upernavik nedbrændte blev disse planer skrinlagt, og siden helt glemt - undtagen hos en snæver kreds af fagfolk, der i det daglige slås med pladsmanglen i de mere end 30 år gamle barakker.

Sundhedsudvalget skal henstille at planerne om en ny og tidssvarende operationsgang og et nyt laboratorium tages frem og genvurderes. Det er en vigtig forudsætning for en nedbringelse og en normalisering af ventelisterne.

Mobile operationsstuer som midlertidig løsning
Under mødet blev Sundhedsudvalget også præsenteret for et forslag om en midlertidig løsning ved at låne/leje mobile operationsstuer, som de bruges af militær og hjælpeorganisationer rundt omkring på jorden. Sundhedsudvalget finder ideen interessant, og forventer, at den undersøges nøje og bringes frem som forslag, hvis det kan medvirke til en hurtigere afvikling af ventelisterne.

Grenå-modellen
Udvalget skal i øvrigt henstille at man til afvikling af ventelisterne arbejder hen mod "Grenå-modellen", hvor hver enkelt patient får oplyst en dato og et sted for det planlagte indgreb.

"Grenå-modellen" forudsætter, at det overordnede ansvar for afvikling af ventelisterne placeres et sted, og det sted er mest hensigtsmæssigt hos speciallægegruppen på dronning Ingrids Hospital. Det gælder såvel det administrative som det økonomiske ansvar.

Ud fra en vurdering af patienttallet på den enkelte venteliste, den geografiske fordeling og arten af indgreb, kan behandlingen tilrettelægges rationelt, fordelt på:
  1. Specialisthold, der udsendes til de enkelte sygehuse for at "rydde op" i ventelisten.
  2. Patienter, der indkaldes til Dronning Ingrids Hospital,
  3. og patienter, der må sendes til behandling uden for Grønland.
Afviklingen af ventelisterne kan herefter tilrettelægges på grundlag af langsigtede aftaler ud fra en konkret og løbende vurdering af hver enkelt venteliste. Som et resultat af denne arbejdsform vil hver enkelt patient kunne få klar besked om den planlagte behandling - ikke mmdst hvor og hvornår den skal finde sted.

Den permanente personalemangel
Udvalget har haft landsstyremedlem Marianne Jensen i samråd omkring den nærmest pemanente personalemangel. Det er udvalgets opfattelse, at der i Sundhedsdirektoratet gøres et stort arbejde for at skaffe personale.

Det er nødvendigt yderligere at forstærke indsatsen, og hjælp hertil må hentes uden for landsstyreområdet. Det kan være i form af bedre løn- og ansættelsesforhold.

Og det kan være i form af bedre etableringsmuligheder: Tjenestebolig fra den dag man tiltræder sit arbejde, arbejde til ægtefællen og institutionspladser til børnene.

Der har været modstand mod sådanne forslag, idet man har betragtet dem som forskelsbehandling.

Men sådan opfattes det ikke af den arbejdskraft vi har så stærkt brug for, og som skal sige farvel til lige netop en bolig, et arbejde til ægtefællen og institutionspladser til børnene på det sted hvor de bor i Danmark eller andre steder uden for Grønland. Vi får dem ikke til Grønland, hvis vi byder dem ringere udenomsvilkår end dem de står for at skulle rejse fra.

Til afsnittet omkring den permanente personalemangel i Udvalgets betænkning kommer Inuit Ataqatigiit med følgende mindretalsudtalelse:

Et mindretal bestående af Inuit Ataqatigiit mener, at på baggrund af at forholdene er så forskellige fra sted til sted bør man have et tæt samarbejde med kommuner omkring boliger til personalet og børneinstitutionspladser, istedet for at pålægge ansvaret til kommunerne på forhånd.