Maybritt Andersen, Marianne Arnfjord

Jette Mohr Lyberth

Torsdag d. 3. september 1998
Ruth Lange
Emnekreds: Løn og overenskomster, Sundhedsvæsenet.

Som medansvarlige ledere i det grønlandske sundhedsvæsen, blev vi meget glade for landsstyremedlem Marianne Jensens klare udmelding om årsagerne til sundhedsvæsenets rekrutteringsproblemer. Det er en befrielse, at de politisk ansvarlige klart erkender virkeligheden, som den ser ud, og vi mener, at det haster med at inddrage samtlige ansvarlige parter, da årsagerne til problemerne ikke er sundhedsdirektoratets alene. For at sundhedsvæsenet skal kunne tiltrække og fastholde tilstrækkelig med kvalificeret personale, må vi se i øjnene, at vi konkurrerer mod bedre løn- og ansættelsesvilkår i de øvrige nordiske lande. Interesserede ansøgere skal kunne tilbydes bolig og børnepasningsmulighed ved ansættelsen, job til ægtefælle, passende løn- og ansættelsesvilkår, introduktions- og oplæringsperiode, vikardækning ved ferie, kurser og barsel samt efter- og videreuddannelsesmulighed. Befolkningens tryghed påvirkes i høj grad af, hvorledes sundhedsvæsenet fungerer, og en af de vigtigste forudsætninger herfor er, at vi kan rekruttere personale til længerevarende ansættelse. Det er vores opfattelse, at man i dag stort set anvender de samme penge - blot på en for samfundet meget uheldig måde. I stedet for at rekruttere fast personale til rimelige vilkår, anvendes de samme penge på dyre lappeløsninger med korttidsvikarer, rekruttering fra vikarbureau, køb af speciallægeydelser etc. Eksempelvis kan nævnes, at en enkelt stilling på Dronning Ingrids Hospital i perioden fra marts til oktober 1998 var dækket ind af 11 vikarer med en gennemsnitlig ansættelsesperiode på 2-3 uger. Vikarlønnen er cirka 40 procent højere og dertil skal så lægges rejseudgifter, som til denne ene stilling har været brugt 11 gange på et år. Vi mener ikke, at borgerne og det fastansatte personale kan være tjent med lappeløsninger, og de brud de forårsager på kontinuitet og kvalitet. Visioner, mål og strategier for undersøgelses- og behandlingstilbud til borgerne i Grønland skal være kendte, accepterede og retningsgivende for medarbejdernes indsats, og der skal være de nødvendige personaleressourcer til stede for at føre dem ud i livet. Ikke mindst derfor mener vi, at det haster med at inddrage landsstyre, landsting, Kanukoka og de relevante organisationer i løsningen af rekrutteringsproblemerne.