Lighed for loven

Otto Steenholdt er i dag en bitter mand. Han kunne ikke slå Ellen Kristensen ved folketingsvalget i marts, og han prøver så i stedet at ramme sin overmand gennem hendes valg af livspartner og sekretær.

Tirsdag d. 15. september 1998
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Love og konventioner, Politik.

VI HAR I GRØNLAND en kriminallov, som vi med rette kan være stolte af.

Selv om det er 50 år siden, at Den juridiske Ekspedition rejste Grønland rundt for at indsamle det erfaringsmateriale, som senere dannede grundlaget for det grønlandske retsvæsen, er tanken om resocialisering i stedet for straf den helt rigtige.

I disse år foretager Den grønlandske Retsvæsenskommission en revision af de spilleregler, som træder i kraft, når folk overtræder fællesskabets normer og regler, eller når tvistigheder mellem to parter skal løses på en anstændig måde.

Heller ikke Den grønlandske Retsvæsenskommission lægger op til et brud på tanken om resocialisering i stedet for straf, selv om det grønlandske samfund har gennemlevet en turbulent periode i den sidste halvdel af dette århundrede.

DET ER ALTSÅ ikke tilfældigt, at ordet straf ikke findes i en eneste paragraf i den grønlandske kriminallov, som i stedet taler om foranstaltninger, der træder i kraft ved overtrædelser af kriminalloven.

Vi er så få mennesker i Grønland, at vi ikke har råd til at kasserer de dømte. Foranstaltninger, uanset om det er en dom til forsorg eller anbringelse i en anstalt i Grønland eller Danmark, har derfor til formål at få den dømte på ret køl igen. Og har den dømte gennemgået sin foranstaltning og fulgt de spilleregler, som Kriminalforsorgen har opstillet for ham, er han atter et fuldgyldigt medlem af det grønlandske samfund.

Anderledes kan det ikke være. Uanset lovovertræderens og forbrydelsens karakter.

FOLKETINGSMEDLEM Ellen Kristensen, Atassut, kom i fredags på forsiden af Ekstra Bladet. Det havde hun nok helst været foruden.

Sagen handlede om hendes sekretær Johnny Henriksen, som i 1988 overtrådte den grønlandske kriminallov. Johnny Henriksen blev dømt i kredsretten i Nuuk og gennemførte de foranstaltninger, som kredsdommeren pålagde ham. Og så var den pot ude.

Derfor er det et klart brud på ånden i den grønlandske kriminallov, når Ekstra Bladet og andre river Ellen Kristensen en 10 år gammel lovovertrædelse, der forlængst er udsonet, i næsen.

Ellen Kristensen har moralsk og retsindigt intet gjort forkert ved at ansætte en tidligere dømt. Tværtimod har hun helt levet op til intentionerne om resocialisering af de dømte.

Men desværre er ikke alt, som er moralsk korrekt, også politisk korrekt.

VED AT ANSÆTTE en tidligere lovovertræder som sin sekretær i det danske folketing har Ellen Kristensen uvægerligt gjort sig selv til skydeskive.

Hun burde have vist, da hun ansatte Johnny Henriksen som sin sekretær, at Ekstra Bladet eller en dårlig taber en dag vil finde den gamle historie fra 1988 frem og støve den af.

Havde Ellen Kristensen som landsstyremedlem ansat en tidligere lovovertræder som sin sekretær, ville ingen have reageret. I Grønland er der forståelse for tanken om resocialisering, men Ellen Kristensen kan ikke forvente den samme tankegang i Danmark. Ellen Kristensen glemmer, at Grønland med sin enestående måde at resocialisere lovovertrædere er lysår foran et traditionelt straffende Danmark.

OG DET HELE bliver ikke bedre af, at Ellen Kristensen også privat kører parløb med sin sekretær.

Dermed gør hun sig også til skydeskive for grønlandsk kritik. Vi har siden hjemmestyrets indførelse oplevet så megen partipolitisk og familiær nepotisme, at den nye generation af politikere burde have lært af denne lektie.

Vi tror, at Ellen Kristensen har ben i næsen. Ved at ansætte en politisk meget ambitiøs Johnny Henriksen som sin sekretær leverer hun selv ammunition til de kritikere, der siger, at Grønland i virkeligheden har valgt Johnny Henriksen til Folketinget.

Det burde Ellen Kristensen have forudset. Vi må tilskrive hendes unge alder denne mangel for kendskab til de beskidte tricks og den lave moral, som gælder i politik.

MANGE, OGSÅ AG, har vist, at Ellen Kristensens sekretær har en kriminel fortid. Vi har med respekt for ånden i den grønlandske kriminallov ikke fundet anledning til at rippe op i en 10 år gammel historie. Den pot er jo ude.
Det interessante i sagen om Ellen Kristensen & Johnny Henriksen er derfor, at det er det tidligere folketingsmedlem for Atassut Otto Steenholdt, som har sluppet katten ud af sækken. Sammen med sin søn, Samo Steenholdt, sendte han forleden læserbreve til medierne med historien om den 10 år gamle lovovertrædelse.

Otto Steenholdt er i dag en bitter mand. Han kunne ikke slå Ellen Kristensen ved folketingsvalget i marts, og han prøver så i stedet at ramme sin overmand gennem hendes valg af livspartner og sekretær.

Det er for sølle, at Otto Steenholdt reagerer på denne ufine måde. Det kommer imidlertid ikke bag på os, thi Otto Steenholdt har alle dage været en lille mand.

Spørgsmålet er imidlertid, om partiet Atassut kan leve med, at gamle, bitre mænd bringer partiets nye generation i miskredit.

FORMANDEN FOR Atassut Daniel Skifte siger til dagens avis, at han kræver dette mudderkasteri stoppet.

Det er klogt gjort. Atassut kan ikke i en tid, hvor landstingsvalget står for døren, leve med så dyb en splid i egne rækker.