Hold kursen
Alene i Sisimiut, som for få år siden end ikke var nævnt i GT's turistbrochure, er der de senere år opstået et antal småvirksomheder i form af outfittere, der laver turistoplevelser, turoperatører, der lever af turisme, stigende husflidsproduktion m.v.
Torsdag d. 22. oktober 1998
Jan Sort
Emnekreds:
Turisme
.
AG's går i en leder i sidste uge voldsomt i rette med Peter Grønvold Samuelsens turismeredegørelse. Måske med nogen rette,
men ikke nødvendigvis med megen fornuft.
Lederskribenten skal nok have ret i at tallene er vel optimistiske. Men det er de jo generelt i den slags fremstillinger, som er en blanding af budget og salgsmateriale.
Det ufornuftige ligger i, at lederen nedgør hele turismeerhvervet, og det uden sans for proportioner.
Hjemmestyret giver hvert år omkring 400 mill kr. i erhvervsstøtte. I det store og hele til de hjemmestyreejede virksomheder. Uden at disse kaster noget overskud af sig af den grund. Der er med andre ord ingen udafvendt virkning, højst vedligeholdelse af det eksisterende.
Turismen skal bedømmes på sin marginalvirkning og på sin anderledeshed - hvilket jeg skal komme tilbage til.
Jeg ved ikke om erhvervet i dag giver samfundsmæssigt overskud, men det er et eksporterhverv, og et på globalt plan kraftigt ekspanderende erhverv. Umiddelbart er det ikke til at se, hvorfor det ikke skulle kunne udvikles i Grønland og kaste nogle marginale kroner af til den stagnerende økonomi.
Turisme er nye penge.
Naturligvis kan også nye penge købes for dyrt. Men her er det afgørende at drage det anderledes ind i bedømmelsen.
Turismen er det eneste erhverv i Grønland der udvikler sig nedefra.
Det vil sige på almindelig vis. Grønlands bærende erhverv er alle domineret af institutionslignende kæmper, der stort set gør det umuligt for andre at etablere sig.
I turisterhvervet er der plads og muligheder for den enkelte unge grønlænder til at prøve kræfter med erhvervsdannelse. Og det ville være særdeles dumt af Hjemmestyret at stoppe subsidieringen af den proces.
Det ville tvinge også de der har mod på en selvstændig erhvervstilværelse til at satse på en karriere i hjemmestyreregi i stedet.
Alle der beskæftiger sig med turisme ved, at det eneste, erhvervet ikke kan tåle, er store og pludselige skift i målsætningerne og i planlægningen. De er hurtigt konsumeret af planlæggerne, men ude på kysten, hvor turismen materialiserer sig, virker disse skift som tornadoer, der lægger års arbejde øde.
Der skal bruges lang tid til at opbygge grundlaget for en stabil turistindustri.
Hele samfundets indstilling til at modtage turister og til det at "dele naturen" med turisten skal udvikles.
Et helt nyt uddannelsessystem skal bygges op, og de, der skal drive erhvervet, skal uddannes.
Modtageapparatet skal bygges op. Transportsystemer, værelseskapacitet, markedsføring o.s.v.
Det vil tage lang tid. Det kan ikke andet. Hvor lang tid er umuligt at vurdere (selv for GT og Peter) fordi resultatet af hvert eneste tiltag har indflydelse på muligheden for det næste.
Der er kun en vej. Det er målrettet arbejde fremad. Et optimistisk fokus og så en løbende justering af målet efter erfaringer, muligheder og midler.
At sådanne justeringer naturligt skal foretages ændrer ikke ved, at alle positive resultater, hvor små de måtte synes, er nye arbejdspladser, nye indtægter og fremadrettede udviklingsmuligheder, set i forhold til de øvrige erhverv, hvor det kører den forkerte vej.
Turisterhvervet bør udvikles og gives de bedst mulige vilkår. Hvilket alternativ er der for at skabe lokale arbejdspladser?? Turisterhvervet er langt henne i udviklingsprocessen. Alene i Sisimiut, som for få år siden end ikke var nævnt i GT's turistbrochure, er der de senere år opstået et antal småvirksomheder i form af outfittere, der laver turistoplevelser, turoperatører, der lever af turisme, stigende husflidsproduktion m.v. Den almindelige opfattelse er, at turistmængden i byen de sidste par år har været væsentligt stigende og med igangværende udvidelser af værelseskapaciteten og flykapaciteten, er der kun grund til at tro på en fortsat positiv udvikling.
Arctic Circle Race har givet blod på tanden. Der etableres uddannelse og sprogkurser for medhjælpere, der fostres nye ideer til turistoplevelser m.v. og her bør man være meget opmærksom på at netop
turisterhvervet giver masser af muligheder for arbejdspladser til den del af lokalbefolkningen, som ikke har gode uddannelser bag sig.
Her er muligheden for mange af de der ikke længere kan ernære sig ved fiskeri og fangst eller som ikke fik den uddannelse, der kunne bringe dem ned i de hellige korridorer.
Hvis AG har en bedre ide til at skabe arbejdspladser til disse, lytter vi gerne.
Indtil da er vores råd til Landstinget: HOLD KURSEN.
Sluttelig vil jeg gerne tilføje at vi i Sisimiut i årevis har været meget kritiske overfor GT's og Peter Grønvolds måde at håndtere turistudviklingen på. De senere år har dog lært os, at første skridt til en konstruktiv udvikling er, at man selv bidrager til festen, og der skal ikke herske tvivl om at vi i Sisimiut tager hatten af for det engagement og den interesse Peter Grønvold Samuelsen det sidste år har lagt i den grønlandske turistudvikling og i at præsentere Grønland udadtil på en positiv måde.
I modsætning til AG tror vi på en fortsat udvikling af turismen. Også sammen med "Peter Grønlænder".