Dommere over folkevalgte
Forholdene i dag er så vanskelige (kort sagt, når man ikke er medlem af Siumut), at en direktør, der på grund af sit misbrug af økonomiske midler var fyret, alligevel ikke er smidt ud af sin personalebolig på trods af den store boligmangel. Han blev ansat som konsulent af socialdirektoratet.
Torsdag d. 12. november 1998
Ole »Atiia« Jeremiassen
Emnekreds:
Aviser, radio og TV
,
Politik
.
Jeg vil hermed komme med mine synspunkter til forholdene, vi lever under i samfundet. For det første vil jeg venligst bede mine landsmænd om at tænke sig godt om og vurdere landsstyresamarbejdet, før de sætter deres kryds ved næste valg. Det er nemlig os selv, der skal være dommere til de folkevalgte.
De enkelte i samfundet har ret til at beslutte sig på godt og ondt til noget i demokratiets ånd. Men der er en ting, der desværre ikke er nogen særsyn i dag, og det er de folkevalgtes fråds med penge, selv om de selv bedyrer, at de varetager vælgernes interesse. Vi har fået nok af deres misbrug at midlerne og spild af samfundets penge ved at flytte folk fra et arbejde til et andet. Vi har mange gange varet vidner til Jonathans og Lars Emils politiske tiltag, der på mange måder ligner mafiaernes tiltag i andre lande.
Når et landsstyremedlem begår en fejltagelse, beskytter de pågældende, som børn gør. Hvis de havde gjort det rigtigt, ville de have fyret vedkommende, og erstatte denne med en person, der ærligt kan udføre sit arbejde i forhold til samfundet.
Jeg håber, at du som vælger stemmer på en kandidat, uden at tage hensyn til om det er et familiemedlem eller en ven. Efter mine erfaringer, er der nogen, der stemmer på en kandidat, fordi vedkommende er et familiemedlem eller en ven, uden at tage hensyn til, hvad kandidaten går til valg på. Det har tit medført negative konsekvenser og har ikke mindst medført ensidige beslutninger.
Når vi i dag kigger på de forhold, vi lever under, er det tydeligt, at politikerne tager andre beslutninger, end de i virkeligheden gik til valg på, og det bliver man træt af.
Når man kigger nærmere på Siumuts og Atassuts tidligere valgflæsk, er det tydeligt, at de glemmer deres hovedtema i deres valgkamp, og vedtager noget helt andet. Det går især ud over befolkningen i yderdistrikterne, altså erhvervsfangere og - fiskere, ikke mindst dem, der fisker hellefisk. Politikerne tænker kun på deres egne økonomiske forhold.
Også i forbindelse med opgavefordelingen til byerne, er det mere eller mindre Siumut-styrede byer, der bliver prioriteret, og din og min opgave er at stoppe denne udvikling, uanset partifarve.
Forholdene i dag er så vanskelige (kort sagt, når man ikke er medlem af Siumut), at en direktør, der på grund af sit misbrug af økonomiske midler var fyret, alligevel ikke er smidt ud af sin personalebolig på trods af den store boligmangel. Han blev ansat som konsulent af socialdirektoratet. Er det fordi den administrerende direktørs eller landsstyremedlemmet for sociale anliggenders dumhed, at der er ansat en person, der ikke er i stand til at lave sit arbejde (økonomi).
Jeg tror helt bestemt, at han er blevet ansat, fordi han er tilhænger og medlem i Siumut. Jeg er naturligvis klar over, at denne person (Jens Lyberth) har siddet i arbejderforbundet, og har været medlem både i Landstinget og landsstyret på baggrund af partiet Siumut. Men hvorfor denne udvikling?
Derfor bliver jeg og du som vælgere nødt til at ændre forholdene på hele samfundets vegne.
Det er ikke en enestående hændelse. Jeg kan for eksempel komme ind på de seneste nyheder om de store overskridelser indenfor sundhedsvæsenet. Jeg skal naturligvis også komme ind på landsstyremedlemmet for sundhedens budskab, som jeg på en måde tror på, men som jeg også tror har en bagside. Hun sagde nemlig, at ingen skal komme i livsfare på grund af besparelserne.
Men en ting skal man ikke glemme; nemlig at den eneste vej for at stoppe en person, der ikke er sin opgave voksen, er at erstatte denne med en anden, der kan sit arbejde.
Derfor mener jeg også, at landsstyremedlemmerne for uddannelse, fiskeri og trafik bør erstattes med andre.
Det er ellers Jonathans opgave at stoppe den negative udvikling, og opfordre til at lave arbejdet ordentligt.
Som slut til mine synspunkter har jeg følgende opfordring:
Atamut og Siussut (Atassut og Siumut) udøver deres politik meget utilfredsstillende, og derfor vil jeg opfordre mine landsmænd til at gribe ind, fordi jeg mener, at medlemmerne trænger til at blive udskiftet.
Kære vælgere, jeg håber at I vil reagere på og komme med kommentarer til mine synspunkter, og godt valg.